Arbejdsskade af biler

Samme bevægelse 100 gange i løbet af en vagt slider på håndleddet, og biler er som udgangspunkt ikke bygget til mange ind- og udstigninger. Derfor bør biler til hjemmesygeplejersker tage mest muligt hensyn til arbejdsmiljøet. Foto: Søren Svendsen.

At skulle starte, slukke, låse og åbne en bil måske hundrede gange i løbet af en vagt slider på håndleddet – især hvis dørgrebet sidder uhensigtmæssigt. En stram gearstang kan give lignende problemer, og det er bestemt ikke ligegyldigt, om bilen har servostyring eller ej. Varme i sæderne, ergonomiske sæder og gode pladsforhold i bilen bør også være en selvfølge.

Som hjemmesygeplejerske har man ikke alene brug for en driftsikker bil – den skal også være indrettet og bygget således, at der er taget mest muligt hensyn til arbejdsmiljøet.

Begge disse krav er opfyldt i de nye biler, som hjemmeplejen i Rudkøbing Kommune tager i brug 1. september. Vigtigste forbedringer i forhold til de gamle biler er servostyring og centrallåsesystem. Forbedringer som kun koster kommunen småpenge set i forhold til de udgifter, der er forbundet med at have langtidssygemeldt medarbejdere.

Problemerne i Rudkøbing Kommune har stået på siden sidste efterår, hvor to af de sygeplejersker, der kører om aftenen, af flere omgange har været langtidssygemeldt.

''På et tidspunkt døjede seks ud af otte ansatte i hjemmeplejen med problemer i håndleddet, og to af os fik seneskedehindebetændelse,'' siger hjemmesygeplejerske Karen Cortsen Møller, der sidste vinter var sygemeldt i en periode på seks uger.

Efterhånden som de ansatte i hjemmeplejen blev klar over, at det var deres tjenestebiler, der var årsagen til deres lidelser og gener, informerede de i foråret kommunens ledende hjemmesygeplejerske om problemerne. Hun var ikke sen til at tage problemerne alvorligt.

''De ansattes arbejdsmiljø skal være i orden – både af hensyn til dem selv, men også af hensyn til økonomien. Vi har ikke råd til at have folk langtidssygemeldt,'' siger leder af hjemmeplejen i Rudkøbing, Bodil Andreasen.

Hun undersøgte, om det var muligt straks at få bilerne udskiftet med nogle bedre, men af praktiske grunde sker det først nu til september, hvor leasingaftalen med den lokale bilforhandler skal fornys. Bodil Andreasen var opmærksom på mulige arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med valget af biler til hjemmeplejen for et par år siden, og fik Bedriftssundhedstjenesten (BST) til at undervise brugerne af bilerne i korrekt ind- og udstigning. I dag erkender hun, at hun åbenbart ikke var kritisk nok og heller ikke inddrog den lokale BST i udvælgelsen af biler til hjemmeplejen.

''Vi er ikke uddannet til og kan have svært ved at afsætte den fornødne tid, når vi skal forhandle aftaler om køb eller leasing af tjenestebiler,'' siger Bodil Andreasen, der i forbindelse med den seneste leasingaftale har haft BST i Svendborg med som rådgiver omkring indretningen af bilerne og behovet for ekstraudstyr.

Når skaden er sket

Hos BST i Svendborg er henvendelsen fra Rudkøbing Kommune langtfra den første af sin art. Mange arbejdspladser, hvor de ansatte bruger en stor del af deres tid i biler, og hvor der på en arbejdsdag er mange ud- og indstigninger, kender til problemerne med gener i ryg, skuldre, arme og håndled.

Og typisk bliver BST først inddraget, når skaden er sket.

''Generelt bliver der taget for lidt hensyn til førerens arbejdsmiljø, når arbejdspladserne anskaffer sig tjenestebiler,'' siger konsulentTove Petersen. Hun mener, at økonomien og hensynet til at handle lokalt ofte er afgørende for mange arbejdsgiveres valg af tjenestebiler.

''Desværre er det ikke ret mange arbejdspladser, der kontakter os første gang, de skal anskaffe biler.

Side 11

De fleste kommer først, når de ansatte er begyndt at få problemer,'' siger Tove Petersen.

Selv om hun mener, at arbejdspladserne skal være meget grundige med at tjekke de biler, som de anskaffer sig, påpeger hun, at valget af en arbejdsmiljøvenlig bil ikke gør det alene. Det er altid vigtigt, at føreren af en bil også lærer at bruge den rigtigt, således at kroppen udsættes for færrest mulige forkerte og belastende bevægelser.

''Biler er som udgangspunkt ikke indrettet til hyppige ind- og udstigninger. Det betyder, at eksempelvis hjemmesygeplejersker med aften, nat- og weekendarbejde, hvor de på en vagt har mange, korte, besøg, belaster kroppen på flere måder,'' siger Tove Petersen. Hun nævner blandt andet, at hoften udsættes for vrid ved ind- og udstigning, mens ryg, nakke og skuldre udsættes for vrid i forbindelse med en parkering.

Nemt at tjekke nye biler

Dansk Sygeplejeråd har været involveret i en lang række sager om arbejdsskadeerstatning efter brugen af tjenestebil.

''Typisk vælger mange kommuner at spare et par tusinde kroner ved at købe eller lease biler, som efterfølgende giver arbejdsmiljøproblemer for brugerne,'' siger Else Bjerre, socialrådgiver i Dansk Sygeplejeråd

Efter hendes opfattelse er uvidenhed på området dog nok den største barriere i forbindelse med anskaffelse af arbejdsmiljøvenlige biler. Det sker på trods af, at problemet med dårligt indrettede biler har været kendt i en årrække. Desuden er der udgivet flere pjecer og vejledninger om emnet.

En af pjecerne kommer fra Branchesikkerhedsrådet for Social- og Sundhedsvæsenet. Her bliver de krav, som bør stilles i forbindelse med anskaffelse af tjenestebiler, gennemgået punkt for punkt. Pjecen præciserer samtidig, at det er arbejdsgiverens ansvar, at tjenestebilerne er sikkerhedsmæssigt forsvarlige at anvende for de ansatte.

Desuden bliver det i pjecen understreget, at kommunerne som arbejdsgiver har pligt til at give sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg lejlighed til at deltage i planlægningen for så vidt angår spørgsmål om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

I forhold til tjenestebiler betyder det, at sikkerhedsrepræsentanterne bør have indflydelse på anskaffelse, indretning, udarbejdelse af retningslinier for vedligeholdelse og for udarbejdelse af retningslinier for instruktion.

Pjecen fra Branchesikkerhedsrådet kan købes hos Arbejdsmiljøfondet, og er blevet udarbejdet på baggrund af 'Vejledning ved anskaffelse og vedligeholdelse af tjenestebiler', som blev udarbejdet i maj 1994 af Dansk Sygeplejeråd og Forbundet af Offentligt Ansatte i Sønderjyllands Amt.

En væsentlig årsag til at de to sønderjyske fagforeninger i sin tid fandt det nødvendigt at udsende en vejledning, skyldes en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige kommuner i Sønderjyllands Amt. Den viser blandt andet, at:

• I næsten 90 pct. af kommunerne i Sønderjylland har sikkerhedsgrupperne i hjemmeplejen ikke deltaget i udvælgelsen af tjenstebiler.
• Kun i halvdelen af kommunerne har de ansatte i øvrigt deltaget i udvælgelsen af tjenestebiler.
• I halvdelen af de tilfælde, hvor personalet er blevet medinddraget, blev den bil valgt, som personalet havde anbefalet.
• I en tredjedel af kommunerne er eller har der været problemer i forbindelse med vedligeholdelse. I det værste tilfælde var der problemer med nedslidte dæk, utætheder (benzin), samt defekte bremser.
• I halvdelen af kommunerne har personalet ikke modtaget instruktion i brug af tjenestebilerne.
• I en fjerdedel af kommunerne er adgangsvejen til det sted, hvor tjenestebilerne står om aftenen og om natten, ikke tilstrækkeligt belyst.
• Ud over dette er der mange forskellige problemer med indretningen og vedligeholdelsen af tjenestebilerne.

Om undersøgelsen fra Sønderjyllands Amt skriver Branchesikkerhedsrådet i sin pjece: 'Meget tyder på, at det er forhold, som også gælder for resten af landet'.·

Nøgleord: Arbejdsmiljø, arbejdsskader, BST, hjemmesygepleje, tjenestebiler.

POSTENS BIL ER
PRØVEKØRT

Den erhvervsgruppe, som nok bedst kender til arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med brugen af tjenestebiler, er landpostbudene, der på en enkelt arbejdsdag kan have langt over hundrede ind- og udstigninger.

Et tæt samarbejde, som efterhånden er blevet opbygget mellem Post Danmark og Dansk Postforbund omkring indkøb af nye biler, sikrer imidlertid, at de værste fejl og mangler ved tjenestebilerne bliver opdaget, før bilerne bliver indkøbt.

Dels gennemgår BST de biler, som Post Danmark påtænker at indkøbe. Dels bliver bilerne sendt til prøvekøring hos udvalgte postbude, der efterfølgende bliver interviewet af BST om eventuelle gener i forbindelse med hyppig brug af bilen. Endelig beder Post Danmark billeverandørerne om at tilpasse udstyret i bilerne, således at der efterfølgende opstår færrest mulige gener for postbudene.

''Vi har efterhånden fået udviklet et rimeligt godt samarbejde med Post Danmark ved udvælgelsen af nye tjenestebiler,'' siger forbundssekretær i Dansk Postforbund, Søren Henningsen, der dog må erkende, at det i et stort firma som Post Danmark ikke er muligt at indkøbe biler, der er skræddersyede til den enkelte postmedarbejder.

''Men vi kan se på vores arbejdsskadestatistik, at antallet af arbejdsskader som følge af bilkørsel har ligget lavt siden vi påbegyndte samarbejdet med Post Danmark omkring indkøb af tjenestebiler,'' siger Søren Henningsen.