Når bækkenkogeren strejker

På Århus Kommunehospital har man udnævnt maskinnøglepersoner på de kliniske afdelinger, der har ansvaret for, at vaskemaskinerne fungerer i det pågældende afsnit. Nøglepersonen skal blandt andet sørge for, at aftalte eftersyn bliver foretaget og dokumenteret, og nøglepersonen står også for den løbende kontakt til Teknisk Afdeling. Foto: Klaus Holsting.

Hvem har ansvaret for, at skyllerumsmaskiner fungerer, så godset bliver desinficeret? At kvaliteten af trykluft i vægudtag er i orden? At ventilationsanlæg på operationsstuer leverer den nødvendige mængde ren luft? At isterningemaskinen producerer isterninger af drikkevandskvalitet?

Med stor undren oplevede vi i hygiejneorganisationen, at det var umuligt at få disse spørgsmål besvaret. Den afdeling, vi spurgte, mente altid, at det endelige ansvar var en anden afdelings. Ligeledes var en række opgaver med at vedligeholde og checke funktionen af disse installationer ikke placeret eller beskrevet. Kontrollen bar præg af tilfældigheder og manglende dokumentation. Alles ansvar er som bekendt ingens ansvar.

Den sygehushygiejniske betydning af, at sådanne installationer fungerer korrekt, er veldokumenteret. Litteraturen har mange eksempler på, hvad det betyder at anvende ren luft på operationsstuer og i trykluftanlæg, der benyttes til fx respiratorer og trykluftdreven værktøj til operative indgreb. Der findes eksempler på smittespredning via isterninger og på, hvad manglende desinfektion af udstyr kan betyde, når det genanvendes i pleje og behandling.

Erkendelsen af disse forhold førte til, at hygiejneudvalget på Århus Kommunehospital i samarbejde med sygehusledelsen i 1995 nedsatte en tværfaglig arbejdsgruppe, som fik til opgave at udvikle og iværksætte kvalitetssikring af tekniske installationer med væsentlig sygehushygiejnisk betydning. Arbejdsgruppen består af: Sygehusapotekeren, souschefen og en driftsleder i Teknisk Afdeling, en sygeplejerske med speciel interesse for området og hygiejnesygeplejersken.

Projekt vaskemaskiner

Arbejdsgruppen valgte, at det første projekt skulle omhandle instrumentvaskemaskiner og bækkenvaskere. Begrundelsen herfor var for det første, at den hygiejniske standard langt hen ad vejen står og falder med disse maskiners funktion. For det andet stod Teknisk Afdeling over for at skulle foretage en maskinregistrering i et nyindkøbt edb-vedligeholdelsesprogram. Det muliggjorde at få et overblik over maskinparken, at indføre systematiserede eftersyn og at tilvejebringe den nødvendige dokumentation uden større skriftlige afhandlinger.

Den almindelige hygiejniske standard på sygehuset kræver, at alt gods – instrumenter, diverse narkose- og undersøgelsesudstyr, sugeglas, vaskefade, urinkolber, bækkener o.s.v. bliver effektivt rengjort og desinficeret, før det skal steriliseres eller genanvendes til næste patient.

Det skal gennemgå en proces, som dræber sygdomsfremkaldende mikroorganismer i et sådant omfang, at udstyret kan håndteres og benyttes uden risiko for smitteoverførsel. Det stiller store krav til desinfektionsmaskinerne. Ved indkøb sikrer man sig, at de er godkendte i forhold til en anerkendt godkendelsesordning. Men hvordan sikrer man den daglige funktion gennem mange års drift? Det var det, vores projekt skulle handle om. Samtidig var vi meget opmærksomme på, at skulle kontrollen fungere i praksis, skulle vi udvikle arbejdsgange, som var simple, logiske og meget lidt tidskrævende. Vi havde mange diskussioner om omfanget af dokumentation, men kom til den erkendelse, at forskrifter for kontrol uden krav om dokumentation ikke er noget værd. Ret tidligt i forløbet stod det os endvidere klart, at det ville kræve et nøglepersonsystem at få kontrollen til at fungere.

Placering af ansvar

Med den struktur, sygehusvæsenet har, ligger ansvaret for maskinernes funktion naturligt i de kliniske afdelinger. Teknisk Afdeling skal udføre en række opgaver og har et dertil hørende fagligt ansvar, men den er samtidig serviceafdeling for de kliniske afdelinger.

Efter samtaler med sygehusledelse og afdelingsledelser blev ansvarsplaceringen følgende:

Afdelingsledelsen har ansvaret for maskinens funktion i forhold til patienterne. For at sikre, at maskinerne fungerer korrekt, delegeres en række opgaver med dertil hørende ansvar.

Afdelingssygeplejersken eller afsnitslederen har ansvaret for, at der udpeges en nøgleperson, og for, at det personale, som anvender maskinerne, er oplært i korrekt fyldning og betjening.

Maskinnøglepersonen har den løbende kontakt med Teknisk Afdeling og ansvaret for, at systemet fungerer i det pågældende afsnit. Nøglepersonen skal sørge for, at aftalte eftersyn bliver foretaget og dokumenteret, at servicerapporter bliver vurderet, attesteret og arkiveret, og at afsnittets egne check bliver foretaget og dokumenteret. Opgaven med at udføre de daglige check kan delegeres.

Nøglepersonen skal deltage i et kursus, før kontrollen iværksættes, og hun skal varetage undervisnings- og oplæringsopgaver i eget afsnit.

Kontrol af maskiner

Dokumentationsredskaberne for kontrollen omfatter:

• Et skema til daglige check.
• Servicerapport fra Teknisk Afdeling og sæbefirma.
• En logbog til hver maskine.
• Et maskinringbind, som indeholder en forskrift, maskinidentifikationer, service flowskema med datoer, sidst reviderede arbejdsordre, servicerapporter og afsnitschecklister for fem år, samt brugervejledninger og datablade for sæbe og afspændingsmiddel.

Nøglepersonen eller den person, opgaven er delegeret til, skal hver dag kontrollere, at maskinens vaskearme kan dreje rundt, at dysehoveder ikke er tilstoppede, og at klapventilen fungerer. Desuden skal bundfilteret tages ud og rengøres, og det skal checkes, at der er sæbe og afspændingsmiddel

Side 27

nok til næste dag. Det hele skal dokumenteres ved, at man skriver sit navn og dato i et dertil indrettet skema. Skemaet arkiveres i maskinringbindet.

De rutinemæssige tekniske eftersyn foretages af Teknisk Afdeling. Alle maskiner er registreret i edb-programmet, som hvert halve år automatisk udskriver en arbejdsordre på hver enkelt maskine. På arbejdsordren står, hvad der skal checkes, og arbejdet skal være udført inden, der er gået en måned. Herudover bliver doseringsapparaturet checket tre gange årligt af firmaet, som leverer sæbe og afspændingsmiddel. Det sker efter aftale og i samarbejde med Teknisk Afdeling. Alle eftersyn skal dokumenteres med reparatørens underskrift på servicerapporten, som efterlades i afsnittet. Reparatøren noterer desuden eftersynet i maskinens logbog. Maskinnøglepersonen gennemgår snarest muligt servicerapporten, kvitterer for godkendelse og indsætter den i maskinringbindet.

Godset er beskidt

Hvis en maskine går i stykker eller gør noget andet, end det man forventer, ringer man som tidligere til Teknisk Afdeling. Desuden skriver man kort i maskinens logbog, hvad man har observeret. For eksempel: Godset er beskidt. Godset er ikke varmt, når maskinen er færdig. Maskinen er stoppet midt i et program, eller der står et tal i displayet. Samtidig skrives dato, klokkeslæt og navn.

Nu kan reparatøren se, hvilken fejl der er observeret, og hvem han kan henvende sig til. Når fejlen er udbedret, skriver reparatøren, hvad han har fundet eller repareret, dato og navn.

På den måde kommer logbogen til at vise maskinens funktion over tid. Eksempelvis: Hvor ofte er maskinen i stykker? Er fejlen altid den samme? Er det en 'mandagsudgave'? Eller fejler maskinen aldrig noget? Samtidig bliver logbogen dokumentation for reparationer.

Pilotprojekt

Et pilotprojekt blev iværksat og kørte over et halvt år i to afsnit. Nogle justeringer omkring dokumentationsdelen blev foretaget hen ad vejen.

I arbejdsgruppen var vi meget spændte på, hvordan projektet ville blive modtaget i praksis, specielt den tidsmæssige faktor forventede vi ville få stor betydning. Når man læser forskriften for maskinkontrol, kan man let få indtryk af, at det vil medføre meget ekstra arbejde.

Og ekstra arbejde gav det. Teknisk Afdeling måtte af hensyn til den øgede arbejdsbelastning, det ville medføre, nedsætte omfanget af de tekniske eftersyn i forhold til det oprindeligt planlagte.

Det daglige check i hvert afsnit viste sig i praksis kun at tage få minutter. Men nøglepersonerne brugte nogle timer på at sætte sig ind i projektet. Ligeledes brugte de en del timer på oplæring/undervisning af det øvrige personale i indkøringsfasen. Det viste sig, at der var et stort behov for praktisk oplæring i korrekt placering af godset i maskinerne.

Den systematiske kontrol gav også mange fordele, såsom:

• Sandsynligheden for, at godset er rent og desinficeret, er langt større.
• Der er færre akutte fejl på maskinerne og dermed færre driftstop.
• Der er færre akutte fejlmeldinger og forhåbentlig ingen forkerte fejlmeldinger. Det sparer tid for alle.
• Teknisk afdeling løber ikke mere rundt for at finde den person, der ved, hvad der er galt med en fejlmeldt maskine.
• Hvis der konstant er problemer med en maskine, bliver det dokumenteret.
• Hvis en maskinmodel tit er i stykker, bliver det dokumenteret, og man kan undlade at købe denne model næste gang.

Erfaringerne fra pilotprojektet viser, at for de kliniske afsnit overstiger fordelene langt ulemperne. Den tidsmæssige investering er kun lille, når man har fået overblikket, og kontrollen er blevet rutine.

Mindre irritation

Efter godkendelse i sygehusledelse og afdelingsledelser er maskinkontrollen under iværksættelse i alle afsnit.

Orientering om projektet er udsendt dels via en artikel i personalebladet og dels via et brev til alle afsnitsledere i forbindelse med udpegning af maskinnøglepersoner. Af praktiske grunde har vi inddelt hospitalet i fire områder, og maskinkontrollen iværksættes i de enkelte områder med to måneders mellemrum.

Inden iværksættelse skal alle maskinnøglepersoner i det pågældende område have deltaget i et fem timers kursus. Kurset omfatter en grundig gennemgang af projektet og forventninger til maskinnøglepersonerne. De får udleveret maskinringbind, skemaer og logbøger. Der er opstillet demonstrationsmaskiner, og maskinernes funktion, muligheder og begrænsninger gennemgås ud fra en såvel teoretisk som praktisk synsvinkel.

Nyt nøglepersonkursus vil blive afholdt med et par års mellemrum, og til opfølgning vil vi afholde et møde med alle nøglepersoner mindst én gang årligt.

Iværksættelse af kvalitetskontrol på skyllerumsmaskiner er snart tilendebragt. Afdelingerne har taget utrolig godt imod det, hvilket nok skyldes, at systemet sikrer ansvars- og opgaveplacering helt ud på brugerniveau. Det kan dermed fjerne de tilbagevendende irritationer over, at tingene ikke fungerer, og at 'man' ikke tager sig af problemerne.

Vi vurderer i arbejdsgruppen, at den her udviklede model også kan anvendes på andre maskintyper. Vi har derfor aktuelle planer om, at maskinkontrollen udvides til også at omfatte køkkenopvaskemaskiner og isterningemaskiner.·

Laura Bekhøj er ansat på Afdeling for Infektionshygiejne på Århus Kommunehospital, og Ann-Birgitte Eltzholtz er ansat på Afdeling E-op samme sted.

Nøgleord: Hygiejne, hygiejnesygeplejersker, infektionsforebyggelse, kvalitetssikring, medicoteknisk udstyr.