Træt af polemik

Rektor på Thisted Sygeplejeskole har gode erfaringer med nordmændene, der falder fint ind i studiemiljøet. Foto: Kissen Møller Hansen

Side 7

Sygeplejen har et imageproblem, mener rektor for sygeplejeskolen i Thisted Mona Rasmussen, der ærgrer sig over det faldende ansøgertal til sygeplejerskeuddannelsen. Som en af de rektorer, der må fylde tomme studiepladser op med kvalificerede norske ansøgere, sidder hun lige midt i orkanens øje.

Amtspolitikerne raser, fagfolk er bekymrede, og mange i Thistedog omegn holder sig ikke tilbage med deres meningstilkendegivelser over for de norske studerende:

''Hvorfor kommer I her? I har jo så mange oliepenge,'' lyder det.

Hidtil har 30 ud af skolens 250 studerende været nordmænd. I det nye optag for 97/98 er 18 ud af 68 studiepladser besat med nordmænd, hvilket er væsentligt flere end de 15 pct., som Viborg Amt ønsker som loft for norske studerende på amtets sygeplejeskoler.

''Med den meget lange og til tider meget animerede debat, der har været, siden amtet kontaktede Undervisningsministeriet med henblik på at få en kvoteordning for de norske sygeplejerskestuderende, som man i mellemtiden har fået det for de norske medicinstuderende, er det lige inden, jeg også går ind for en kvote. I hvert fald er vi her på skolen ved at være grundigt trætte af den megen polemik, der har været om sagen,'' siger Mona Rasmussen og tilføjer:

''Vi har gode erfaringer med nordmændene. De falder fint ind i studiemiljøet. Og der er slet ikke tale om, at vi snart skal til at undervise på norsk, som nogle har påstået. Tværtimod kræver vi, at også nordmændene kan kommunikere på dansk. Det er standpunktsprøverne i praksis et eksempel på. Nordmændene søger til Thisted, fordi vi har en god skole og en god uddannelse, fordi vi har plads, og fordi de har nemt ved at holde kontakt med familien hjemme i Norge takket være de gode trafikforbindelser til Danmark.''

Sygeplejeskolens studienævn har selv haft spørgsmålet om en kvote for de norske studerende på dagsordenen, og her var indstillingen, at det af hensyn til studiemiljøet vil være hensigtsmæssigt med et loft på maksimum 20 pct. norske studerende.

Den sure kvinde

Mona Rasmussen undrer sig over, hvorfor sygeplejestudiet er så populært i Norge og ikke tilsvarende i Danmark. Selv tror hun, det skyldes, at sygeplejen som fag har solgt sig selv alt for dårligt til de unge danskere:

''I virkeligheden er vi jo rigtig mange, der elsker vores fag og trives med det. Det er bare ikke det billede, vi får serveret i medierne. Lønløft og bedre arbejdsmiljø er nødvendigt, men de unge har ikke lyst til at identificere sig med den der sure kvinde, der brokker sig over løn og arbejde, som vi er blevet præsenteret for bl.a. i annoncekampagnerne ved forrige forhandlingsrunde. Sygeplejen mangler prestige, de unge vil hellere noget andet,'' siger hun og tilføjer:

''Adgangskriterierne kan sammenlignes med kriterierne til medicinstudiet. Og så tager sygeplejerskeuddannelsen næsten fire år. Med kun Statens Uddannelsesstøtte kan det blive en dyr fornøjelse, ikke mindst med transportudgifter når de studerende skal i praktik. Vælger de derimod medicinstudiet, hvad mange piger gør i dag, tager det kun to år mere. Det er åbenbart mere attraktivt. I hvert fald bekymrer det mig dybt at se, at ansøgertallet til sygeplejestudiet falder, mens det stiger til medicinstudiet. Mange piger vil hellere være læger, tror jeg. I hvert fald er de i overtal på medicinstudiet. Hvor kommer de fra?''

Mona Rasmussen mener, det er en uheldig udvikling ikke bare for sygeplejen som fag, men også for den danske befolkning, at der ikke bliver uddannet så mange sygeplejersker som tidligere.

''Nogle vil selvfølgelig sige, at der er tale om en fagkamp, men så enkelt er det ikke. Det er de enkelte amter, der selv har fastsat dimensioneringen af sygeplejerskestudiet, og det har de gjort ud fra et dokumenteret behov, som danskerne har for sygepleje. Alt andet lige har samfundet brug for, at der uddannes et vist antal sygeplejersker. Derfor skal vi heller ikke have en kompromisløsning, hvor andre faggrupper tager over. Det kan jeg godt frygte.''

Påvirket af situationen

Sygeplejeskolen i Thisted har på grund af den massive mediedebat følt sig foranlediget til at lade de norske studerende komme til orde. Det sker i en mindre spørgeskemaundersøgelse, der hverken udgiver sig for at være repræsentativ eller videnskabelig, men som ikke desto mindre kan give politikere, fagfolk og lokalsamfund lidt mere viden om de norske studerende og deres forventninger til fremtiden.

Det mest prekære spørgsmål, som især optager amtets politikere, er selvsagt, om nordmændene forventer at blive i Danmark efter endt uddannelse. Det kan de fleste ikke svare på, men mange er åbne for tanken. En dansk kæreste og bedre arbejds- og videreuddannelsesmuligheder

Side 8

end i Norge trækker.

''De norske studerende har været glade for at medvirke i spørgeskemaundersøgelsen. Det har været deres måde at komme til orde på i debatten. For det har ikke kunnet undgås, at de har været påvirket af situationen. Og det synes jeg personligt ikke er rimeligt,'' siger Mona Rasmussen.

'Viborg Amt bøjer sig i protest' var overskriften på amtsborgmester Bent Hansens pressemeddelelse, da han erfarede, at undervisningsminister Ole Vig Jensen ikke agter at indføre en kvoteordning for sygeplejeskolerne.

''Det er ikke rart at være vidne til. Heller ikke til de sårende bemærkninger, de norske studerende møder undertiden. Som nordmand er det ikke så nemt at forsvinde i mængden i et lille samfund som vores – og da slet ikke, når det drejer sig om praktik,'' siger Mona Rasmussen.

''Selvfølgelig handler det om nogle ressourcer, som vores politikere har stillet til rådighed, ressourcer, som man regnede med, at det danske samfund skulle have fornøjelse af. Jeg forventer naturligvis, at vore politikere handler økonomisk forsvarligt, men inden vi nu går helt over gevind, savner jeg tal for, hvor meget danske studerende 'forbruger' med hensyn til norske studiepladser. Her er det ikke pladser på sygeplejerske- og lægestudiet, men andre fag det drejer sig om.

– Sådan har vi aldrig opført os over for de mange danskere, der kommer til Norge for at studere, har jeg hørt nordmændene sige her på skolen.''

Mona Rasmussen støtter derimod amtspolitikerne i deres ønske om, at de beløb, der følger med de norske studerende, ikke havner i statskassen som nu, men går til de amter, der afholder udgifterne til de norske studerendes uddannelse.

Følger reglerne

Mona Rasmussen understreger, at skolen følger de spilleregler, der er, indtil der eventuelt måtte komme nogle nye. Men til forskel fra tidligere år samarbejder skolerne nu langt mere om optagelsesproceduren:

''Studievejlederne på sygeplejeskolerne er i gang med at etablere et fælles forum, sådan at skolerne ikke hver for sig skal sidde og gennemgå de samme norske ansøgninger. Nordmændene kan søge helt op til otte skoler. Derfor er det tåbeligt, hvis vi hver især sidder med den samme ansøgning. Vi kan rationalisere meget med en central vurdering,'' siger Mona Rasmussen.

Både skolen i Thisted og andre skoler har fået eksperthjælp fra Undervisningsministeriet til bedømmelsen af de norske ansøgninger.

''Nordmændene kommer med nogle fine kvalifikationer, men i virkeligheden er det utrolig svært at sammenligne med de danske ansøgeres,'' siger Mona Rasmussen.

''Én af vanskelighederne består i, at det norske gymnasium har langt flere grene end vi har, en anden i, at det er muligt for nordmændene at forbedre de enkelte karakterer, så deres eksamensgennemsnit bliver højere. Men til forskel fra tidligere, er sygeplejeskolerne nu opmærksomme på de oprindelige norske gennemsnit. Det vil naturligvis udelukke nogle, men selv om der skulle blive færre norske ansøgere, har de danske sygeplejeskoler alligevel ledige pladser,'' siger hun.

Nøgleord: Norske studerende, sygeplejestudiet, Thisted Sygeplejeskole.