Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Principiel retssag

Kan der gives erstatning til patienter for nedsat overlevelses-sandsynlighed, fordi behandlingen er blevet udskudt på grund af en forkert diagnose? Det skal Østre Landsret tage stilling til.

Sygeplejersken 1997 nr. 36, s. 6-7

Af:

Dorthe Nerving, journalist

Patientforsikringen har indbragt en afgørelse fra Patientskadeankenævnet, hvor en kvinde er blevet tilkendt erstatning for nedsat overlevelsessandsynlighed. Afgørelsen er indbragt for Landsretten.

Spørgsmålet er, om en patient kan siges at have lidt fysisk skade, fordi vedkommende først fik stillet den korrekte diagnose – en livstruende sygdom – flere måneder efter den første undersøgelse. Der er en statistisk sandsynlighed for, at patientens liv er blevet afkortet, fordi sygdommen forblev ubehandlet i 4-5 måneder.

Men skaden – livsafkortelsen – er endnu ikke sket. Derfor mener Patientforsikringen, at Patientskadenævnets afgørelse indebærer så pricipielle, afgørende brud på dansk erstatningsret og almindelige erstatningsretlige principper, at afgørelsen må prøves ved domstolene.

Ikke optimal behandling

Sagen drejer sig om en kvinde, der i juni 1992 blev undersøgt på sygehus på grund af mistanke om svulst i venstre bryst. Lægen følte på brystet og fandt et større område med fastere vævsstruktur, men den efterfølgende mammografi og en histologisk undersøgelse viste intet abnormt. Det blev meddelt kvinden den 1. juli 1992, hvor der blev aftalt kontrol og ny mammografi et år senere.

Men i november samme år kom kvinden igen på sygehuset, denne gang efter henvisning fra en gynækolog. Her blev der fundet en kræftsvulst samt sammenvoksede lymfeknuder i venstre armhule. Den 1. december 1992 fik kvinden fjernet venstre bryst og lymfeknuder i venstre armhule, efterfulgt af strålebehandling og kemoterapi.

Patientforsikringen fandt kvinden berettiget til erstatning, fordi undersøgelsen den 1. juli 1992 ikke havde levet op til optimal behandling – der burde også have været foretaget ekscisionsbiopsi med histologisk undersøgelse af tumoren.

Samme behandling

Men ud fra de lægelige vurderinger konkluderede Patientforsikringen, at kvinden ikke var påført en fysisk skade – der er lovens forudsætning for erstatningsberettigelse – fordi behandlingens udsættelse i de 4-5 måneder kun havde betydet, at kvindens statistiske overlevelsessandsynlighed på femårssigt, var blevet forringet noget: Den behandling, kvinden ville have fået, hvis diagnosen var blevet stillet korrekt første gang, havde været den samme, dvs. fjernelse af bryst og lymfeknuder samt kemoterapi og strålebehandling.

Kvinden ankede sagen til Patientskadeankenævnet. Da Patientforsikringen var stødt på flere sager af samme karakter, bad Patientforsikringen professor, dr.jur. Bo von Eyben om at vurdere, hvorvidt en statistisk forringet overlevelsessandsynlighed er en fysisk skade.

Det mente juraprofessoren ikke, at den var – men derimod at det var en potentiel fysisk skade. Bo von Eyben påpegede dog, at man

Side 7

kunne fortolke 'fysisk skade' som den aktuelle psykiske belastning, kvinden måtte leve med på grund af bevidstheden om den nedsatte overlevelsessandsynlighed. I så fald kunne man tage udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens praksis og fastsætte et mén på 10 procent.

Patientforsikringen genoptog sagen og tilkendte kvinden en méngodtgørelse på 27.850 kroner, svarende til et mén på 10 procent.

Tilkendt større erstatning

Kvinden var ikke tilfreds og ankede den nye afgørelse til Patientskadeankenævnet, der forelagde sagen for Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at behandlingen af kvindens kræftsygdom var blevet udskudt på grund af fejlbehandling, og at dette muligvis havde medført en forringelse af den sandsynlige overlevelse på tiårssigt. Méngraden fastsatte Arbejdsskadestyrelsen til 20 procent, og de psykiske følger blev fastsat til yderligere 10 procent. Det samlede mén blev således fastsat til 30 procent.

Desuden vurderede Arbejdsskadestyrelsen, at kvindens fremtidige erhvervsmuligheder var begrænsede på grund af fejlbehandlingen, og fastsatte skønsmæssigt erhvervsevnetabet til 25 procent.

Patientskadeankenævnet fulgte Arbejdsskadestyrelsens vurdering og fastsatte et mén på 30 procent og et erhvervsevnetab på 25 procent, og kvinden blev herefter tilkendt en yderligere erstatning på 303.200 kroner plus renter.

Østre Landsret vil formentlig afgøre sagen inden udgangen af dette år.

Nøgleord: Erstatning, Patientforsikringen, patientskader, retssag.

Patientforsikringen

Sagsmængden vokser                 

Principiel retssag              

Skader kan trygt anmeldes