Sygeplejersken
Sagsmængden vokser
Patientforsikringen modtager stadig flere anmeldelser fra patienter, der mener at have lidt fysisk skade efter sygehusbesøg. Sagsantallet ventes at stige yderligere i de kommende år. Stigningen skyldes primært, at anmeldelserne ofte sker lang tid efter skadetidspunktet, ikke at sundhedspersonalet sløser mere.
Sygeplejersken 1997 nr. 36, s. 4-7
Af:
Dorthe Nerving, journalist
Næsten 77 procent af anmeldelserne til Patientforsikringen stammer fra kirurgien, og alene ortopæd- og neurokirurgien tegner sig for de 45 procent. Foto: Kissen Møller Hansen.
2.111 patienter anmeldte skader i løbet af 1996 mod 1.658 året før. Det er en stigning på 27 procent, men det er der ikke noget alarmerende i (figur 1), skriver Patientforsikringen i årsberetningen for 1996.
Patientforsikringen er den instans, der tager stilling til erstatninger i forbindelse med tilstødte komplikationer efter undersøgelse, behandling mv. på offentlige sygehuse i henhold til loven om patientforsikring. Desuden træffer Patientforsikringen afgørelser i sager efter lov om erstatning for lægemiddelskader og efter lov om erstatningsansvar for episoder, der er foregået på sygehusenes grund.
Patientforsikringsordningen blev vedtaget ved lov i 1992, og man kunne forudse, at der ville gå ganske lang tid, før ordningens eksistens var til stede i patienters og sygehuspersonalets bevidsthed. Patientforsikringen regner med at modtage omkring 2.700 nye skadeanmeldelser i indeværende år (figur 2).
Loven giver mulighed for at anmelde skader, der er op til ti år gamle. Dertil kommer, at man ved en nylig lovrevision har nedsat beløbet for den såkaldte bagatelgrænse – altså det minimumerstatningsbeløb, der berettiger udbetaling – fra 20.000 kroner til 10.000 kroner.
I løbet af sidste år afgjorde Patientforsikringen 2.099 sager, og 773 patienter blev kendt berettigede til erstatning. 859 patienter fik afslag, og 451 sager var ikke omfattet af patientforsikringslovens dækningsområde. Sagerne er ikke nødvendigvis afsluttede. Mange af dem, der er kendt berettiget til erstatning, venter på, at erstatningsstørrelsen bliver beregnet. Og omkring halvdelen af de afviste sager bliver anket til Patientskadeankenævnet.
Flest skader i kirurgien
Patientskader opstår oftest inden for kirurgien (figur 3). Cirka 55 procent af det samlede antal udskrivninger ved danske sygehuse vedrører behandling af patienter med kirurgiske lidelser, men næsten 77 procent af anmeldelserne stammer fra de kirurgiske specialer, anæstesien inklusive.
Ortopæd- og neurokirurgien tegner sig alene for 45 procent af det samlede antal anmeldelser, men udgør kun ni procent af alle udskrivninger/behandlinger.
Erstatningsgrundlaget i patientforsikringsloven er at finde i paragrafferne 2, 3 og 4 i loven, som er gengivet på side xx.
Patienterne er kort fortalt dækket ind på følgende vis:
- Specialistmålestokken: hvis en erfaren specialist ville have handlet anderledes, så skaden kunne have været undgået.
- Apparatursvigt: hvis skaden kan tilskrives en teknisk fejl.
- Alternativ teknik/metode: hvis skaden kunne have været undgået, hvis en anden behandling var anvendt.
- Rimelighedsreglen: hvis der opstår mere omfattende komplikationer ved behandlingen end patienten med rimelig må tåle.
- Ulykker: efter de almindelige erstatningsregler – fx hvis en person får væltet et skab ned over sig, mens hun er på hospitalets område.
- Donorer og forsøgspersoner er også omfattet, hvis udtagelse af væv har voldt donorer skade, eller hvis forsøget har skadet de frivillige medvirkende.
Et par afgørelser
Som et eksempel på afvist erstatningssag kan nævnes en 41-årig mand, der under fuld anæstesi fik fjernet galdeblæren ved en vellykket operation uden komplikationer. Manden blev udskrevet efter 14 dages indlæggelse, uden at der undervejs var tegn på eller klager over hørenedsættelse på højre øre.
Ved en undersøgelse tre måneder efter udskrivelse fik patienten påvist en hørenedsættelse på højre øre. Patienten oplyste ved denne undersøgelse, at han havde haft normal hørelse de første par dage efter operationen, men at han efter 5-6 dage næsten ikke kunne høre noget på højre øre.
Patientforsikringen vurderede, at behandlingen havde været i overensstemmelse med, hvad der efter lægevidenskab og praksis havde været det bedste. Sagen blev afvist, idet man ikke fandt det overvejende sandsynligt, at der
Side 5
Det særlige erstatningsgrundlag i patientforsikringsloven findes i lovens § 2, stk. 1, nr. 1-4, og § 3, stk. 1, som skal sammenholdes med lovens § 1, stk. 1.
Det hedder i disse bestemmelser:
§ 1. Til patienter, som her i landet påføres fysisk skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende foretaget på offentlige sygehuse og sygehuse, det offentlige har driftsoverenskomst med, ydes erstatning efter reglerne i denne lov.
§ 2. Erstatning ydes, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er forvoldt på en af følgende måder:
Specialmålestokken
1. hvis det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling eller lignende, hvorved skaden ville være undgået, apparatursvigt
2. hvis skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskaber eller andet udstyr, der anvendes ved eller i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende, alternativ teknik/metode
3. hvis skaden ud fra en efterfølgende vurdering kunne være undgået ved hjælp af en anden til rådighed stående behandlingsteknik eller behandlingsmetode, som ud fra et medicinsk synspunkt ville have været lige så effektiv til behandling af patientens sygdom, eller rimelighedsreglen
4. hvis der som følge af undersøgelse, herunder diagnostiske indgreb, eller behandling indtræder skade i form af infektioner eller andre komplikationer, der er mere omfattende end, hvad patienten med rimelighed må tåle. Der skal herved tages hensyn til dels skadens alvor, dels patientens sygdom og helbredstilstand i øvrigt samt til skadens sjældenhed og mulighederne i øvrigt for at tage risikoen for dens indtræden i betragtning.
§ 3. Skade som følge af, at der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, erstattes kun i de i § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte tilfælde.
Ulykker
Stk. 2. Ved ulykkestilfælde, der ikke omfattes af § 2, stk. 1, nr. 2, ydes erstatning kun, hvis skadelidte er under behandling m.v. på et sygehus og ulykken er indtruffet inden for dettes område under sådanne omstændigheder, at sygehuset måtte antages at have pådraget sig erstatningsansvar herfor efter almindelige erstatningsretlige regler.
Stk. 3. Erstatning efter denne lov ydes ikke for skader, der skyldes egenskaber ved de lægemidler, der er anvendt ved undersøgelse, behandling eller lignende.
Donorer og forsøgspersoner
§ 4. Til de af § 1, stk. 2, og § 1, stk. 3, 2. pkt., omfattede forsøgspersoner og donorer ydes erstatning for enhver skade, som kan være forårsaget af forsøget eller af udtagelsen af væv m.v., medmindre det er overvejende sandsynligt, at skaden har anden årsag.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke ved skader, der omfattes af § 3, stk. 3.
Stk. 3. For de af § 1, stk. 2, 1. pkt., og § 1, stk. 3, 2. pkt., omfattede forsøgspersoner gælder reglen i stk. 1 tilsvarende for psykisk skade.
2.111 anmeldelser i 1996Figur 1. Udviklingen i antallet af modtagne anmeldelser og trufne afgørelser i årene 1992-1996 |
2.700 anmeldelser forventes i 1997Figur 2. Årligt antal anmeldelser fordelt efter skadeår |
 |
 |
| Kilde: Patientforsikringens Årsberetning 1996. | Kilde: Patientforsikringens Årsberetning 1996. * Prognose. |
Side 6
Artikel: "Principiel retssag"
Artikel: "Skader kan trygt anmeldes"
Side 7
var en årsagssammenhæng mellem patientens hørenedsættelse og galdeoperationen.
En ung kvinde, der fik foretaget hjerteklapoperation med indsættelse af en protese, fik tilkendt erstatning efter specialistmålestokken. Efter operationen kunne man konstatere, at der var problemer med den arterielle iltmætning, og hjerteklapperne lukkede ikke ordentligt. Ved reoperationen dagen efter fandt man ud af, at den indsatte protese var syet fast et forkert sted. Fejlen blev rettet, men kvinden måtte atter opereres på grund af en kraftig blødning i de anlagte dræn.
Efter udskrivelsen klagede patienten over nedsat hukommelse og manglende koncentrationsevne, svarende til følgerne efter en let hjerneskade. Patientforsikringen fandt det overvejende sandsynligt, at skaden var opstået som følge af, at protesen ikke blev sat korrekt på plads i første omgang. Optimal behandling ville også have tilsagt, at man havde udvist større omhu, da protesen blev sat ind, og sagen blev derfor anerkendt.
200 dages sagsbehandling
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hos Patientforsikringen er omkring 200 dage, hvoraf sagen er under behandling i selve Patientklagenævnet i cirka halvdelen af tiden. I den øvrige tid venter man på journalmateriale, lægeundersøgelser af patienten og andre oplysninger, der skal bruges for at undersøge skaden.
Patientforsikringen har siden ordningens start og frem til og med 1996 tilkendt erstatninger for i alt 176,4 millioner kroner til cirka 1.100 mennesker. 2,3 procent af disse er blevet tilkendt mere end en million kroner i erstatning, mens der i næsten 77 procent af samtlige sager er udbetalt mindre end 100.000 kroner.
FLEST SKADER I KIRURGIEN
Figur 3. Anmeldelsernes art. skadernes fordeling på skadetyper 1996.
|
Skadekode |
Antal anmeldelser |
|
Ortopædkirurgi |
501 |
|
Uoplyst |
212 |
|
Almen kirurgi |
195 |
|
Neurokirurgi |
158 |
|
Infektioner |
115 |
|
Håndkirurgi |
102 |
|
Boneloc |
101 |
|
Gynækologi/obstetrik |
75 |
|
Diverse |
75 |
|
Donor |
64 |
|
Urologi |
59 |
|
Lægemiddel |
42 |
|
Ulykker |
39 |
|
Øjne |
39 |
|
Onkologi |
38 |
|
Øre-næse-hals |
35 |
|
Fødselsskader |
34 |
|
Thorakskirurgi |
33 |
|
Tand/kæbe |
30 |
|
Akut indlæggelse |
29 |
|
Intern medicin |
26 |
|
Lejring |
23 |
|
Anæstesi |
20 |
|
Plastikkirurgi |
19 |
|
Discitis |
16 |
|
Børnekirurgi |
8 |
|
Langtidsmedicin |
7 |
|
Røntgen |
6 |
|
Lungemedicin |
5 |
|
Børnemedicin |
4 |
|
Gigtsygdomme |
1 |
|
Anmeldte skader i alt |
2.011 |
Kilde: Patientforsikringens årsberetning 1996
Nøgleord: Erstatning, Patientforsikringen, patientskader.