Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejersker risikerer halshugning

To britiske sygeplejersker sidder i dag i et saudi-arabisk fængsel anklaget for mordet på en australsk kollega. Gennem et privat bureau tog de til Saudi-Arabien for at tjene penge, men blev indfanget af landets religiøse system. De risikerer nu halshugning. En journalist på det engelske blad, Nursing Times, der har fulgt sagen, fortæller, at den arabiske kultur og Islams store indflydelse kan komme som et stort chok for sygeplejersker fra Vesten. Det bedste råd er inden afrejse at kontakte kolleger, der har arbejdet i Saudi-Arabien.

Sygeplejersken 1997 nr. 36, s. 12-13

Af:

Poul Husted, journalist

Tre sygeplejersker tog sidste år til Saudi-Arabien, blandt andet for at rette op på deres personlige økonomi. Det arabiske ophold endte i et blodigt mareridt. Den ene sygeplejerske blev brutalt myrdet, mens de to andre plaget af angst og sygdom nu sidder i et saudi-arabisk fængsel anklaget for mordet. De risikerer dødsstraf ved halshugning.

De britiske sygeplejersker Lucille McLauchlan og Deborah Parry samt deres australske kollega Yvonne Gilford tog uafhængigt af hinanden til Saudi-Arabien for at tjene penge og skabe grundlaget for en ny start i tilværelsen. De lærte hinanden at kende som kolleger på Kong Fahd-hospitalet i Dhahran i det østlige Saudi-Arabien og på kompleksets indhegnede og velbevogtede kollegium for sygeplejersker fra Storbritannien, Irland, Filippinerne, Australien og Skandinavien.

En decemberdag sidste år krydsedes deres skæbner imidlertid på blodig og dramatisk vis. Den 55-årige Yvonne Gilford blev fundet myrdet med 13 knivstik. Politiet slog ned på de to briter, som tilstod.

Lucille McLauchlan og Deborah Parry fastholder imidlertid, at de tilstod under trusler og tvang, og at de saudiarabiske betjente udsatte dem for sexchikane.

Lamri Shirouf fra Amnesty International fortæller, at Saudi-Arabien styres af Sharia-religiøse love administreret af religiøse dommere – som foreskriver dødsstraf for forbrydelser som mord, voldtægt, sodomi, væbnet røveri og narkosmugleri. Den 31-årige Lucille McLauchlan og Deborah Parry på 38 risikerer derfor dødsstraf ved bødlens sværd.

''Slagtertorvet'' kalder de lokale saudiere pladsen i enhver større by, hvor bødlen svinger sit sværd to-tre gange ugentligt. 84 – hovedsagelig udlændinge – har i år mødt deres skæbne på denne måde. Sidste år blev 68 henrettet ifølge nyhedsbureauet Reuter.

De dømte har ikke haft nogen forsvarsadvokat til rådighed, og det samme ser ud til at være tilfældet for de to britiske sygeplejersker. Den saudiarabiske domstol har ikke villet tage hensyn til forsvarets materiale.

Heller ikke den britiske sygeplejerskeorganisation, Royal College of Nursing, ser ud til at kunne påvirke sagens forløb. De to sygeplejersker er ikke kommet til Saudi-Arabien via fagorganisationer eller humanitære organisationer, men gennem et privat bureau.

Trekantsdrama

Sex er et af nøgleordene i den spegede sag. I Saudi-Arabien er kvinder på alder med de to britiske sygeplejersker normalt gift. Derfor spurgte politiet dem hele tiden under afhøringerne: ''Hvorfor er I ikke gift?'' Politiets konklusion var, at der var tale om et lesbisk trekantsdrama, hvor Yvonne Gilford blev ofret. Det benægter Deborah Parrys svoger, Jonathan Ashbee, over for 'Sygeplejersken':

''Det er det rene sludder. Ingen af de tre var lesbiske. Jeg kan i hvert fald garantere for Deborah. Hun har haft et 10 år langt forhold til en mand, og Lucille skulle have været gift i juli. Yvonne Gilford havde netop afsluttet et 20 år langt forhold til en mand i Sydafrika.''

Jonathan Ashbee og advokater tæt på sagen antyder da også, at morderne skal søges et helt andet sted.

''Sygeplejerskerne fra Filippinerne får mindre i løn end deres vesterlandske kolleger, og det skaber grobund for prostitution og ågervirksomhed,'' beretter Deborah Parrys advokat, Roger Panone.

Lønnen er tit forsinket, og sygeplejerskerne må derfor låne penge hos hospitalets saudiarabiske sikkerhedsvagter. De må så betale ågerrenter på 20 til 50 procent eller stille deres kroppe til rådighed for mandlige kunder, som vagterne bringer til hospitalet.

Som vesterlændinge led Deborah Parry og Lucille McLauchlan imidlertid ingen nød:

''Deborah tjente gode penge og håbede at komme tilbage med en solid opsparing. Hun har en meget fin karriere bag sig og har været med til at pleje medlemmer af den saudiarabiske kongefamilie. Lucille skulle giftes og sparede op til brylluppet,'' fortæller Jonathan Ashbee.

Yvonne Gilford lånte imidlertid penge ud til kolleger uden at tage renter, og det ødelagde vagternes forretning. Fem vagter blev da også arresteret efter mordet. Alle fem blev fyret, to endte på intensiv afdeling, og en forsvandt fuldstændigt. Derefter blev de to briter anholdt.

Broderens hævn

Jonathan Ashbee fortæller, at tragedien er, at den saudiarabiske

Side 13

domstol ikke har villet tage hensyn til forsvarets materiale. Heller ikke vidneudsagn, som giver de to anklagede et alibi:

''Saudi-Arabiens ambassadør i London lovede os, at kvinderne ville få en fair retssag, at man ikke automatisk ville følge tilståelserne, og at forsvarernes materiale også ville indgå i sagen. Men alt er foregået bag lukkede døre, og i øjeblikket ved vi ikke, om dommen allerede er faldet, eller om domstolen overvejer nyt materiale.''

Jonathan Ashbee har sammen med sin hustru, Deborah Parrys søster Sandra, netop været i Saudi-Arabien for sjette gang for at besøge Deborah. Han fortæller, at hun er lykkelig over besøgene, men stærkt deprimeret ved afskeden.

Sagens sorte hest er Yvonne Gilfords bror, Frank Gilford, i Australien. Ifølge islamisk lov kan en myrdets slægtning være med til at udmåle straffen for morderen, og Frank Gilford har gentagne gange krævet en offentlig henrettelse af de to briter.

''Vi er dybt rystet over Frank Gilfords holdning. Han har nægtet at mødes med os, så vi kunne vise ham det overvældende materiale, som støtter Deborah og Lucilles forklaringer. Gilford afviser også, at hans søster Yvonne skulle have været lesbisk. Og så smuldrer hele grundlaget i saudiernes sag jo,'' siger Jonathan Ashbee.

Forholdene i Dammans centralfængsel, hvor briterne sidder, er forfærdelige, fortæller Jonathan Ashbee:

''Man kan lugte fængslet, lang tid før man er der. Hygiejne eksisterer stort set ikke. Fængslet er overfyldt, de sover i en celle sammen med 12 andre. Det ældgamle udluftningsanlæg svigter ofte, og temperaturen kommer over 45 grader.

Deborah har haft dysenteri to gange og svækkes dagligt. Lucille har flere gange måttet modtage drop. Vi frygter, at de snart er så svækkede, at der tilstøder dem noget alvorligt,'' siger Jonathan Ashbee.

Privat rekruttering

Roger Mortlock fra presseafdelingen i den britiske sygeplejerskeorganisation Royal College of Nursing, fortæller, at det er begrænset, hvad man har kunnet gøre for de to.

Deborah Parry er fortsat medlem, mens Lucille McLauchlan meldte sig ud, da hun rejste til Saudi-Arabien.

''Vi har appelleret for en retfærdig retssag og vil protestere imod en eventuel dødsstraf, hvis de findes skyldige. Royal College of Nursing kan rådgive og yde juridisk bistand i forbindelse med faglige sager og selve arbejdet, men vi kan ikke betale for eller tage del i folks skilsmisser, eller som det er tilfældet her – mord – kun hvis det drejer sig om en patient.

Vi kan naturligvis henvise til en advokat, men hverken Deborah Parry eller Lucille McLauchlans slægtninge har henvendt sig om bistand. Jeg ved dog, at Deborah Parrys advokat har været i kontakt med vores generalsekretær, Christine Hancock.

Et af problemerne for os er også, at der ikke er nogen national sammenslutning for sygeplejersker i Saudi-Arabien, som vi kan henvende os til.''

Roger Mortlock siger, at sygeplejerskerne ikke er kommet til Saudi-Arabien via fagorganisationer eller humanitære organisationer. Rekrutteringen sker igennem private bureauer som Kate Cowhig International Recruitment i Dublin og PHP International Recruitment i London.

Sygeplejerskeorganisationen er dog parat til at rådgive sygeplejersker, som overvejer at tage udenlands.

''Vi har ikke nogen liste over lande, som vi fraråder sygeplejersker at rejse til og arbejde i, men det har udenrigsministeriet. Sygeplejersker har altid været i frontlinjen og påtaget sig vanskelige og farlige opgaver. Hvis britiske sygeplejersker mener, at de kan gøre noget godt, så råder vi dem ikke fra det, men forsøger at give en så god ballast som muligt inden afrejsen.

De skal først og fremmest blive i organisationen, så vi kan yde dem juridisk assistance og lægge pres på udenrigsministeriet, hvis der opstår problemer. Dernæst skal de sætte sig godt og grundigt ind i landets kultur og historie. Et godt råd er at kontakte andre sygeplejersker, som har arbejdet i det pågældende land,'' siger Roger Mortlock.

Pengene lokker

Rodney Porter er journalist på det uafhængige fagblad for sygeplejersker i Storbritannien, Nursing Times, med et ugentligt oplag på 80.000. Porter har fulgt sagenom Deborah Parry og Lucille McLauchlan nøje. Han fortæller, at folk har forskellige motiver til at drage til Saudi-Arabien og andre lande:

'' Hovedmotivet for at tage til Saudi-Arabien er penge. Lønnen på 18.000 pund (godt 200.000 kroner, red.) om året er ikke så god som herhjemme, men til gengæld er den skattefri. Desuden får sygeplejerskerne gratis ud- og hjemrejse, fri bolig, gode feriepenge og ofte en aftrædelsesbonus på op til tre måneders løn. Desuden føler nogen sig tiltrukket af klimaet og eventyret. De fleste indgår en et-årig kontrakt.

Bagsiden er Sharia-loven, som betyder, at kvindelige sygeplejersker for eksempel ikke kan køre bil med andre end deres ægtemænd. De skal være tildækket og iklæde sig den såkaldte abaya-dragt, når de er uden for kollegiet. Mange vesterlændinge betragter for øvrigt de bevogtede kollegier som en slags fængsler.

Den arabiske kultur og islams store indflydelse i Saudi-Arabien kan komme som et stort chok for sygeplejersker fra Vesten. Det er også et problem for en del, at mange saudier betragter vesterlændinge som Satans yngel. Et stort antal saudiarabiske mænd har også et stereotypt billede af kvinder fra Vesten som lette på tråden og villige til sex når som helst og med hvem som helst,'' siger Rodney Porter, som ligeledes råder sygeplejersker til at rådføre sig med kolleger, der har arbejdet i Saudi-Arabien, og studere landets historie og kultur inden afrejsen.

Henrettes ikke

Ifølge advokater og diplomater er Deborah Parry og Lucille McLauchlans bedste håb, at ingen bortset fra den myrdedes bror, Frank Gilford, ønsker dem henrettet.

Hverken Saudi-Arabiens kongedømme eller den britiske regering ønsker en mediestorm og efterfølgende diplomatisk krise i forbindelse med en offentlig henrettelse med sværd. Hvis de to findes skyldige, så vil en årrække i saudiarabisk fængsel inden en eventuel overførsel til britisk fængsel dog også være ødelæggende for de tos helbred.

''Forudsætningen er dog også, at Kong Fahd så skulle benåde de to, så de undgår dødsstraf. Det kræver, at de erklærer sig skyldige, og det vil de ikke,'' siger Jonathan Ashbee:

''Deborah har sagt til mig, at hvis vi ifølge islamisk lov skulle betale for en benådning, så vil hun ikke betale Frank Gilford penge for noget, hun ikke har gjort. Hun sagde, at hun ganske enkelt ikke kunne leve med en kendelse, hvor hun erklæres skyldig. Men når alt kommer til alt, så ønsker vi blot, at disse uskyldige piger kommer hjem.''·

Ved redaktionens slutning har der i pressen været forlydender om, at en af de to britiske sygeplejersker er blevet benådet. Hverken ambassade, advokat eller familie har kunnet bekræfte dette.

Nøgleord: Dødsstraf, England, Saudi-Arabien, Storbritannien.