Ta' hånd om hygiejnen

Patienter kan have en anden sygdom end den, de er indlagt for. Derfor er det vigtigt at forhindre spredning af mikroorganismer fra én patient til en anden – og her er hænderne den største risikofaktor. Foto: Klaus Holsting.

Et stigende antal danske patienter, der bliver overflyttet fra hospitaler i udlandet til danske sygehuse, har infektion med multiresistente bakterier. Smittespredning med disse resistente bakterier er særlig uheldig, fordi behandlingsmuligheden med antibiotika er væsentlig forringet.

Et af de bedste midler til at forebygge smittespredning er en god håndhygiejne. Det gælder alle ansatte på et sygehus, men det gælder også patienter og pårørende.

I 1995 besluttede et enigt chefsygeplejerskeråd for Fyns Amt, at det ville være hensigtsmæssigt at gennemføre en håndhygiejnekampagne i sygehusene i Fyns Amt. Formålet skulle være forebyggelse af smittespredning, og målgruppen skulle være sygehuspersonale og indlagte patienter.

Vi ved fra flere undersøgelser, at en korrekt håndhygiejne er en væsentlig faktor i afbrydelse af smitteveje. Fx påviste den østrigske fødselslæge Ignaz Semmelweis i 1854, at omhyggelig håndvask i klorkalkvand nedsatte smittespredning og dermed dødeligheden ved barselsfeber fra 18 til 2,5 procent. Tilsvarende blev påvist på fødeafdelingen på daværende Frederiks Hospital i København.

I 1988 viste en tysk undersøgelse, at 21 tilfælde af 541 registrerede sygehusinfektioner over en periode på syv måneder var forårsaget af mikroorganismer, der kunne spores til personalets hænder (1). En engelsk undersøgelse fra 1978 viser, at ca. hver anden personale ikke udfører korrekt håndvask (2). Så sent som i 1993 er der udgivet et stort materiale om sygehuspersonalets håndhygiejniske adfærd, viden og holdninger. Heri henvises bl.a. til en dansk undersøgelse i intensivafdelinger på to sygehuse, hvor ca. halvdelen af læger og sygeplejersker ikke vasker hænder i situationer, hvor håndvask er påkrævet (3).

Smittespredning

I de senere år er et stigende antal patienter blevet indlagt på vore sygehuse med methicillinresistente stammer af staphylococcus aureus, penicillinresistente pneumokokker og vancomyccinresistente enterokokker. Udvikling af bakteriers resistensegenskaber sker ved forkert eller mangelfuld behandling med antibiotika. Dette er desværre ret udbredt i mange lande uden for Skandinavien. Derfor skal alle patienter, der overflyttes til danske hospitaler fra hospitaler uden for Skandinavien, betragtes som smittefarlige med resistente mikroorganismer. Smittespredning med resistente mikroorganismer sker ved mangelfuld håndvask og dårligt rengjorte rekvisitter, der bruges fra patient til patient. En ikke publiceret undersøgelse fra Irland viser, at vancomyccinresistente enterokokker overlever længe i miljøet, hvorfor smittespredning fra personalets og patienternes hænder anses som en stor risiko (4).

I et af sygehusene i Fyns Amt er der sket smittespredning med methicillinresistente staphylococcus aureus i et enkelt tilfælde uden alvorlige konsekvenser, mens smittespredning med vancomycinresistente enterokokker er set med fatale følger.

Formål med kampagnen

Ved forskellige lejligheder er jeg blevet gjort opmærksom på, at fastsatte regler for god håndhygiejne ikke altid overholdes, og at forståelsen for det vigtige i en omhyggelig håndhygiejne i visse situationer er yderst sparsom. I min kontakt til sygeplejeskolerne i henholdsvis Odense og Svendborg har sygeplejestuderende givet udtryk for situationer, hvor de har observeret, at de grundlæggende principper for korrekt håndhygiejne ikke altid overholdes i praksis (5).

Side 19

På baggrund af ovenstående blev der nedsat et håndhygiejnekampagneudvalg, bestående af en repræsentant fra hvert sygehus i Fyns Amt med undtagelse af Odense Universitetshospital, som på daværende tidspunkt ikke havde ressourcer til at deltage i kampagnen, en repræsentant fra områdeledelsen Sygehus Fyn og amtshygiejnesygeplejersken.

Formålet med håndhygiejnekampagnen:

• sygehuspersonalet vasker hænder korrekt, hver gang håndvask er påkrævet
• sygehuspersonalet kan orientere om og undervise i betydningen af god håndhygiejne til såvel medarbejdere som til patienter
• forebyggge smittespredning i Sygehus Fyn.

Målgruppen for kampagnen var alle ansatte i Sygehus Fyn. Men vi ønskede også at motivere patienter og pårørende til at vaske hænder og til at forvente, at personalet vasker hænder. På længere sigt ønskede vi at rette kampagnen ud i primær sundhedstjeneste fx i plejehjem, hjemmeplejen og daginstitutioner og til amtets øvrige institutioner eksempelvis skoler og uddannelsesområder.

1. november 1995 blev der udsendt et spørgeskema til samtlige ansatte i Sygehus Fyn. Beslutningen om at sende skemaer ud til så bredt et forum af sygehusansatte skal ses på baggrund af, at der gennem årene har været henvendelser fra personalegrupper, der ikke har direkte patientkontakt, men som dog har haft brug for vejledning vedrørende hygiejne, og hvor diskussion om håndhygiejne oftest er aktuel. Det er fx personale, der renser og reparerer patientudstyr, personale, hvis fysiske kontakt med patienter ofte er et håndtryk, og personale, der leverer medicin, sterilt udstyr og mad, og som håndterer snavstøj og affald. Pleje- og behandlingspersonalet er jo en oplagt gruppe at henvende sig til, men vi valgte at spørge bredt for at give alle mulighed for at give sin egen mening om håndhygiejnen, sådan som de ser den udført og selv udfører den i forhold til de muligheder, der er til rådighed for håndvask. Fra håndhygiejnekampagne-udvalgets side var det også et signal om medindflydelse på, hvad en håndhygiejnekampagne kunne indeholde.

Vi stillede følgende spørgsmål:

1. Ved du nok om håndhygiejne?
2. Har du gode ideer til en håndhygiejnekampagne?
3. Tror du, en håndhygiejnekampagne nytter i kampen mod smittespredning, der opstår på grund af utilstrækkelig håndvask/hånddesinfektion?

Til alle spørgsmål var der afsat plads til kommentarer/forslag.

Behov for viden

Af 4.196 mulige svarede 965 (23 procent) sygehusansatte fordelt på samtlige personalegrupper (tabel 1).

Kommentarerne til alle tre spørgsmål gav et godt billede af de problemstillinger, man står med i det daglige arbejde. Der var en god fordeling af kommentarer og forslag fra de forskellige personalegrupper. Det har også givet mulighed for anonymt at få meddelt sin mening om andre personalegruppers håndhygiejne og ledelsens ansvar i forbindelse med mulighed for at udføre en god håndhygiejne.

Det indkomne materiale afdækkede et behov for konkret viden i form af undervisning og ønsket om opstramning af hygiejnerutiner generelt. Desuden indeholdt det mange forskellige forslag til selve kampagnen.

Af de 965 svar fremgår:

Spørgsmål 1: Ved du nok om håndhygiejne?

736 af de 965 svarede ja på spørgsmålet, men af de uddybende kommentarer fremgik, at 73,4 procent mener, at der er brug for mere viden om og opstramning i håndhygiejneprincipper og om ansvar for og konsekvenser af en dårlig håndhygiejne.

Dårlige fysiske rammer, manglende konkret viden om håndhygiejnens betydning, fx i relation til forskellige sygdomme, samt manglende viden om håndhygiejneprodukter, tillægges en væsentlig årsag til dårlig håndhygiejne. Oplysning om konsekvenser for en dårlig håndhygiejne efterlyses, f.eks. smittespredning med resistente bakterier. Travlhed angives ikke som en væsentlig årsag til dårlig håndhygiejne. Der er stor ærlighed om, at der er brug for en påmindelse, og at dårlige vaner er et problem, herunder også andre personalegruppers manglende håndhygiejne, og det at turde gøre opmærksom på dette til en overordnet, citat: ''Det kræver et vist mod at prikke overlægen på skulderen og sige, at han glemte at vaske hænder.'' En mindre gruppe ønsker ansvaret for håndhygiejnen placeret overordnet hos arbejdsgiveren.

Spørgsmål 2: Har du gode ideer til en håndhygiejnekampagne?

27,7 procent har forslag til, hvad en håndhygiejnekampagne kan indeholde. Forslagene er fx video, plakater, undervisning, pjecer og forbud mod smykker.

Spørgsmål 3: Tror du en håndhygiejnekampagne nytter i kampen mod smittespredning, der opstår på grund af utilstrækkelig håndvask/hånddesinfektion?

852 svarende til 88,3 procent mener, at en håndhygiejnekampagne nytter i kampen mod smittespredning.

TABEL 1. FAGGRUPPERNES VIDEN OM HYGIEJNE UD FRA SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE I 1995
	Ved du nok om håndhygiejne?	Tror du, håndhygiejnekampagnen nytter i kampen mod smittespredning?
Gruppe	I alt	Pro- cent	Ja	Nej	Ved ikke	Ja	Nej	Ved ikke
Sygehus Fyn totalt	965	100	736	176	53	852	64	49
Sygeplejersker, ple- jer, radiograf	347	35,9	265	62	20	329	10	8
Sygehjælper, social- og sund- hedsassistent	163	16,8	124	31	8	144	11	8
Ergoterapeuter	22	2,2	7	11	4	21	0	1
Fysioterapeut	38	3,9	12	19	7	34	1	3
Elev/studerende	21	2,1	19	2	0	19	0	2
Læge	70	7,2	60	8	2	63	6	1
Husassistent	60	6,2	54	5	1	48	8	4
Laborant	40	4,1	33	6	1	30	4	6
Portør	7	0,7	6	1	0	5	2	0
Øvrige	197	20,4	156	31	10	159	22	16

Anmærkning: Af 4.196 mulige svarede 965, hvilket giver en svarprocent på 23.

Pjecer og video

Det kan diskuteres, om en svarprocent på 23 ud af samtlige ansatte er tilstrækkelig tilslutning til, at man skal gå i gang med at udarbejde materiale til en kampagne og samtidig tro på, at der er opbakning til den. Udvalget besluttede, at når næsten hver fjerde af de ansatte i Sygehus Fyn, giver udtryk for sin mening, hvoraf de fleste mener, at der er behov for en indsats for en bedre håndhygiejne, så er der grundlag for en kampagne.

På baggrund af det fremkomne materiale besluttede vi, hvilket kampagnemateriale der skulle udarbejdes. Økonomien satte

Side 20

visse begrænsninger med hensyn til at kunne efterkomme en stor del af de forslag, der var fremkommet. Valget af kampagnemateriale blev således en prioritering under hensyntagen til flertallet af fremkomne forslag.

Det lykkedes for os at skaffe sponsormidler til økonomisk dækning til udarbejdelse af pjecer til såvel personale som til patienter, til plakater og produktion af en video. Det blev besluttet, at der på hvert sygehus skulle tilbydes undervisning i håndhygiejne ved undertegnede, mens kampagnen kørte.

Vi havde under hele planlægningsforløbet god støtte af områdeledelsen, Sygehus Fyn, og samtidig stillede Sygehus Fyn Svendborg beredvilligt afdelinger og personale til rådighed ved optagelserne af videoen. Kampagnen blev således omkostningsfri for det enkelte sygehus.

Selve håndhygiejnekampagnen blev udført i oktober og november 1996. Den praktiske del af kampagneforløbet blev arrangeret i det enkelte sygehus af den sygeplejerske, der er medlem af kampagneudvalget.

Den 1. oktober fik hver enkelt ansat udleveret en pjece om vejledning om sikker håndhygiejne. Pjecen indeholder oplysninger om generelle håndhygiejneregler. Hvordan og hvornår der skal vaskes hænder, desinficeres hænder og bruges handsker. Desuden regler for hudpleje.

Der blev udleveret en patientpjece til hver indlagt patient, og der blev lagt patientpjecer ud i opholdsrum og i ambulatorier. Patientpjecen indeholder oplysning om, hvorfor, hvornår og hvordan man som patient skal vaske hænder. Men den er også tænkt som et budskab om, at man som patient kan stille krav til personalets håndhygiejne.

Desuden blev der sat en stor plakat op ved indgangen til hvert sygehus, og der blev hængt mindre plakater op i alle afdelinger i sygehusene på steder, hvor de var synlige for alle ansatte, patienter og pårørende. Plakaterne har samme logo som pjecerne.

Tilbud om undervisning

Hver afdeling fik meddelelse om planlagt undervisningstilbud. Undervisningen var ikke målrettet nogen bestemt gruppe. Vi besluttede at holde undervisningen på et grundlæggende niveau og absolut procedurerelateret. I undervisningen indgik videoen om korrekt håndhygiejne. I videoen forklares baggrunden for nødvendigheden af korrekt håndvask, og denne demonstreres. Der vises, hvornår der er behov for håndvask relateret til daglige procedurer i køkken og ved rengøring, ved direkte kontakt med patient, i skyllerummet og ved affaldshåndteringen. Og den gør opmærksom på patienternes mulighed for at vaske hænder.

Af samtlige ansatte har 892 deltaget i undervisningen. Det svarer til 24,3 procent. Det er ikke opgjort præcist, hvor mange der har deltaget i undervisningen fra hver personalegruppe. Men da såvel udvalget som undertegnede kender personalet i de enkelte sygehuse, har vi set, at interessen stort set er hos den del af personalet, der har sit daglige arbejde i nær kontakt til patienterne.

Kampagnen viste sig at blive mere aktuel, end vi havde forventet. Ved et tilfældighedernes sammentræf blev der, samtidig med at vi startede den praktiske del af kampagnen i Sygehus Fyn, den 16. oktober 1996 i en af landets største aviser beskrevet, at dårlig hygiejne var skyld i smittespredning på et af Københavns hospitaler. Dette medførte, at pressens opmærksomhed blev rettet mod håndhygiejnekampagnen i Sygehus Fyn, hvorfor den fik en del medieomtale.

TABEL 2. REAKTIONER PÅ KAMPAGNEN UD FRA SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE FEBRUAR 1997
Samtlige svar: 1007=27,4 pct.	Ja (n=1007)	Nej (n=1007)	Intet svar (n=1007)	God	Middel	Dårlig
Har du modtaget personalepjecen?	986 97,9 pct.	19 1,8 pct.	2 0,1 pct.
Har du læst personalepjecen?	972 96,5 pct.	33 3,2 pct.	2 0,1 pct.
Hvad synes du om pjecen?	(n=972) 603 60,8 pct.	(n=972) 286 29,4 pct.	(n=972) 10 1,0 pct.
Har du set videoen?	356 35,3 pct.	647 64,2 pct.	4 0,3 pct.
Hvad synes du om videoen?	(n=356) 236 66,2 pct.	(n=356) 110 30,8 pct.	(n=356) 5 1,4 pct.
Dækkede kampagnen dit behov for information?	920 91,3 pct.	26 2,5 pct.	61 6,0 pct.
Har patienter reageret på patientpjecen?	27	702	278
Hvad synes de om pjecen?	28	15	1
Har du ændret håndhygiej- nerutiner efter kampagnen?	325 32,2 pct.	639 63,4 pct.	43 4,2 pct.

Anmærkning: Der blev udleveret 3.665 skemaer. 1.007 medarbejdere svarede, hvilket svarer til 27,4 procent. Tallene
angiver, hvor mange besvarelser, der er inden for det enkelte emne. 

Ny spørgeundersøgelse

Den 1. februar 1997 blev der udsendt nyt spørgeskema til hver enkelt ansat i Sygehus Fyn. Der blev udleveret i alt 3.665 skemaer. Divergensen mellem det større antal af udsendte skemaer i november 1995 i forhold til februar 1997 menes at skyldes en dobbeltregistrering for en del personale, der fx har konsulentfunktion på andet sygehus.

Af 3.665 mulige svarede 1.007 medarbejdere, hvilket svarer til 27,4 procent.

Fordelingen af personalekategorier har været nogenlunde den samme som ved første spørgeskema.

Spørgsmålene er relateret til kampagnematerialet, informationen, og evt. ændringer af håndhygiejnerutiner. Tallene angiver, hvor mange besvarelser, ja/nej-svar, der er inden for det enkelte emne, N=1.007. Kvaliteten af pjecer (N=972) og video (N=356) er angivet ud fra antallet af ja-svar (tabel 2).

Af de 1.007 svar fremgår:

Spørgsmål 2 og 3: Har du modtaget henholdsvis læst personalepjecen? Var pjecen god, middel, dårlig? (tabel 2).

Personalepjecen var læst af 96,5 procent. Ud af de 972 medarbejdere, der havde læst pjecen, svarede 899 på spørgsmålet om indholdet. 889 medarbejdere mente, den er god/middel, og ti syntes,

Side 21

den er dårlig. Af besvarelserne fremgår, at den er relevant, grundlæggende, god som undervisningsmateriale. Nogle anfører dog, at den ikke indeholder noget nyt. Enkelte følte sig talt ned til, at pjecen er på for lavt niveau/ henholdsvis for avanceret.

Spørgsmål 4: Har du set videoen? Var den god, middel, dårlig?

Videoen var set af 35,3 procent. Ud af de 356 medarbejdere, der havde set videoen, svarede 351 på spørgsmålet om indholdet. 346 medarbejdere mente, at den er god/middel, og fem svarede, at den er dårlig. Der var ingen kommentarer til besvarelserne vedrørende videoen.

Spørgsmål 6: Har patienter givet tilbagemelding på patientpjecen?

Der var stort set ingen tilbagemelding på patientpjecen. Vi ved, at pjecerne er blevet udleveret, de har ligget fremme i lighed med andet informationsmateriale til patienter, men kun få af personalet ved, om patienterne har reageret på dem. Pjecen kan måske have sin værdi ved bare at ligge tilgængelig, men det er nok for ambitiøst at tro, at den kan indgå sammen med information til nyindlagte patienter. Den drukner i al anden information til patienter.

Kommentarer fra personalet

Samlet under spørgsmål 5: ''Dækkede kampagnen dit behov for information?'' og spørgsmål 7: ''Har du ændret håndhygiejnerutiner efter kampagnen?'', har kommentarerne været:

• mere opmærksom på håndhygiejnen, forbedret egne rutiner
•  mere opmærksom, men udførte korrekte rutiner før kampagnen
• godt med en reminder til alle faggrupper
• man har taget ringe og armbåndsure af
• forbedrede faciliteter
• andre føler ikke, at der er fulgt op med forbedrede faciliteter
• mangler tid, da man har opdaget, at håndvask ta'r tid
• ikke noget nyt
• blevet opmærksom på et meget stort vandforbrug: ''Hvad gør I ved det?''
• ønskede håndhygiejnen relateret til sygdom og ikke til procedurer
• dyb irritation over utidig indblanding i, hvordan man vasker hænder
• for lavt niveau at tale om grundlæggende håndhygiejne
• spild af ressourcer, pengene burde være brugt til håndlotion og bedre sæbe
• spild af ressourcer til noget, man vidste i forvejen.

Indsatsen værd

Ud af 3.665 ansatte i Sygehus Fyn har 403 ændret håndhygiejnerutiner, der svarer til 10,9 procent. Om det er de rigtige, vi har opnået denne ændring hos, ved vi ikke. Der er stadig ca. 75 procent af de ansatte, som vi ikke ved noget om. Men vi har gjort opmærksom på håndhygiejnen til alle ansatte, og vi har respons fra grupper, der traditionelt ikke medinddrages i en spørgeskemaundersøgelse om dette emne.

Videoen er blevet set af 356 personer. Den har været vist ved hver undervisningsseance, hvor 892 medarbejdere har deltaget i undervisningen. Dette kan konkluderes således, at 536 af deltagerne i undervisningen ikke har følt sig foranlediget til at svare på evalueringsskemaerne.

Der er sket forbedringer med hensyn til kvalitet af sæbe, håndklæder og håndlotion. Disse forbedringer er iværksat, efter besvarelserne på første spørgeskema, idet håndhygiejnekampagne-udvalgets medlemmer meddelte sine respektive sygehuse om påpegede mangler. Der er indført, og der arbejdes på at få indført mulighed for, at sengeliggende patienter kan vaske hænder, enten med éngangsserviet eller fugtet klud.

Med hensyn til på længere sigt at nå ud i primær sektor, så er materialet fra kampagnen allerede taget med i undervisningen i hjemmeplejen i mange kommuner i Fyns Amt.

Man kan spørge sig selv: Var det indsatsen værd? Håndhygiejnekampagnen på Sygehus Fyn har kostet mange kræfter, både i planlægningen, udsendelse af skemaer, ansøgninger om sponsormidler, udarbejdelse af materiale, specielt videoen, og at få selve kampagnen udført.

Vi har gjort opmærksom på et vigtigt emne til gavn for mange, og måske til irritation for nogle. Egne efterfølgende besøg i sygehusene og tilbagemeldinger fra håndhy-giejnekampagneudvalgets medlemmer har vist en generel positiv indstilling til kampagnen og udbyttet af den.

Der ligger et materiale i de enkelte sygehuse, som tillader, at der kan stilles forventninger til, at der overholdes en korrekt håndhygiejne, når der er brug for dette, og at den overholdes af alle personalekategorier.

Jeg mener, det var indsatsen værd.

Litteratur

• Daschner, F.D.: Transmission of Infections in Hospitals by Staff Carriers. Infection Control 1988.
• Taylor, L.J. m.fl.: An evaluation of handwashing techniques, 1. and 2. Nursing Times 1978, January 12: 54-55, January 19: 108-110.
• Zimakoff, J.D. m.fl.: Evaluering af sygehuspersonalets håndhygiejniske adfærd, viden og holdninger. Ph.d.-afhandling, Statens Seruminstitut, København 1993.
• Murphey, H.: Control of spread of vancomycin resistant enterococci. Our Lady's Hospital for Sick Children, Dublin, Irland 1997.
• Knudsen A.: Hygiejne i sygeplejen, 1. udgave 2. oplag 1995, Munksgaard, København 1991. 

12 GODE RÅD

Her er 12 gode råd om håndhygiejne ved pleje af og kontakt med patienter. Rådene er fra pjecen.  Huden skal være hel og plejet med håndlotion. Brug aldrig smykker på fingre og omkring håndled. Negle skal være kortklippede og uden neglelak. Vask hænderne, før du starter en ren/steril procedure og efter afsluttet procedure. Brug altid rindende vand. Brug fast sæbe fra magnet eller flydende sæbe fra en éngangsbeholder. Tør hænderne med éngangshåndklæde, luk evt. vandhanen med håndklædet. Brug handsker ved forurenet arbejde. Skift handsker mellem hver patient. Vask hænder, når handskerne tages af. Brug hånddesinfektion før specielt rent arbejde og efter forurening af hænder. Meddel altid din arbejdsgiver, hvis du har sår på hænderne.

​

Anna Knudsen er amtshygiejnesygeplejerske i Fyns Amt. 

Nøgleord: Hygiejne, hygiejnesygeplejersker, håndvask, infektioner, infektionsforebyggelse

Video: Hånddesinfektion som intervention