Boganmeldelse

VOR DYRISKE ARV

Inge Damm
Adam, Eva og Lucy Biologi eller vaner?
København: Forlaget Fremad 1997
216 sider, kr. 198.- 

Hovedsigtet med Inge Damms nye bog er at slå fast, at selv om biologiske årsagsforklaringer på det seneste ikke har været særlig populære, når kontroverserne og forskellene mellem mænd og kvinder skulle afklares, så er biologien, om ikke skæbne, så i hvert fald medbestemmende for de to køns divergerende adfærd.

Det indebærer, at hvor gerne vi end vil bygge en ligestilling på enshed, lader dette sig ikke gøre, og Damm finder, at tiden er inde til at begrave den politisk korrekte fjendtlighed mod biologien, og fordomsfrit erkende, at der altså er forskel på mænd og kvinder. Også forskelle, som ikke lader sig borttrylle af den rigtige enskønnede socialisering.

For at illustrere og underbygge, hvordan biologien stikker hovedet frem i mange sociale sammenhænge, tager Damm os med på en hæsblæsende rejse fra de første menneskelige skeletfund over paradisets have til nutiden. På ruten strejfer vi mange inkarnationer af Adam og Eva, som de optræder i alverdens samfund. Vi præsenteres for helte, heltinder, svigermødre, lolitapiger, fædre, mødre og alle mulige andre rollemodeller. De hentes blandt andet ind fra etnografiske beretninger, avisinterview, litteratur, personlige erindringer, bibelen, legetøjsforretninger, mytologien og laboratorierne, og man bliver ganske forpustet over det væld af informationer, der fremlægges. Der er et tilsvarende – i øvrigt sprogligt opfindsomme – uoverskueligt antal subunderskrifter at holde styr på, og det føles næsten trøstende, at heller ikke redaktionssekretæren har haft overblik til at få dem alle placeret rigtigt.

Metaforisk kan man sige, at Damm flittigt bruger bladriven, men lader spaden stå. Det er til tider særdeles underholdende, men argumentationen for at tilgodese biologien ville imidlertid nok have været mere overbevisende, hvis Damm havde gravet dybere ned i nogle af de mange interessante problematikker hun, ved at sprede sig så meget, kommer til at gå let hen over.

Det kunne for eksempel være spændende at høre mere om den sårbarhed, som mange mænd angiveligt må lide under i deres forhold til kvinder, fordi de har oplevet, at deres mor har svigtet dem, og derfor af lutter angst for at opleve gentagelser bliver meget optaget af at have kontrol over kvinder. På samme måde kunne det – ikke mindst for kvinder i et typisk pigefag – være interessant at få mere detaljeret biologisk – og psykokulturel – viden om, hvorfor mange kvinder mener at have eneret på indfølingsevnen og et særligt udviklet følelsesliv, der inkluderer en specielt udviklet omsorgsevne. Det interessante er, om vi kvinder ved at fastholde monopolet på de bløde værdier aktivt er med til at holde manden væk fra at udvikle nye kompetencer, eller om vi bare ikke kan lade være med det.

I øvrigt virker det som om, at Damm, når hun kommer ind omkring forholdet mellem mænd og kvinder, har et eller andet i klemme, som får hende til at anslå en let hånlig eller aggressiv tone i forhold til kvindebevægelsen. Åbenbart er hun engang i kvindekampens hede blevet bebrejdet, at hun brugte læbestift og bh og åbent gav udtryk for, at hun godt kunne lide mænd, og har stadig behov for at forsvare denne, for mig at se, ganske uskyldige og helt forståelige adfærd. Damm forsvarer også med samme indædthed mænds ret til at hige efter yngre kvinder, fordi det passer godt med, at yngre kvinder gerne vil have krogen i en person med status og penge – typisk en noget ældre mand. Og så er vi vist ved et punkt, hvor de biologiske forklaringer begynder at blive lidt tynde i det, mens det historiske og kulturelle hober sig op i fede, selvfølgelige aflejringer.

Bogens ærinde er dog heller ikke at slagte kulturen, men blot at minde os om, at vi ikke kan løbe fra vor dyriske arv, der pusler og skaber uro og ballade i de mest forskellige sammenhænge. Men havde jeg ikke været overbevist om det i forvejen, er jeg ikke sikker på, at netop denne bog havde omvendt mig.

Af Karen Ellen Spannow, etnograf og sygeplejerske.