Fagudvikling i syvende semester

Af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen fra 1990 fremgår det, at uddannelsen bl.a. skal kvalificere de studerende til at forny sig fagligt i takt med den videnskabelige og samfundsmæssige udvikling og til at udvikle sygeplejefaget (1).

På Sygeplejeskolen i Vejle Amt har vi i forbindelse med reformen af sygeplejerskeuddannelsen i 1990 været meget konsekvente i forhold til denne forpligtelse, idet sygeplejerskeuddannelsens syvende og sidste semester siden har været koncentreret om sygeplejerskens fagudviklende virksomhed. Studieprogrammet for syvende semester er derfor tilrettelagt med fokus på sygeplejefagets udvikling.

Det gælder også den tilsvarende uddannelsesplan og de studerendes praktikuddannelse.

I denne artikel vil vi fremlægge de sygeplejefaglige og pædagogiske overvejelser, som ligger til grund for dette valg. Dernæst vil vi beskrive, hvordan uddannelsesplanen konkret er kommet til at se ud. Endelig vil vi redegøre for studieprogrammets øvrige indhold, herunder den teoretiske undervisnings indhold, og den udformning, som den lovbefalede tredje eksterne prøve har fået hos os.

Et studiesemester

Uddannelsesreformen og den klare formulering af uddannelsens formål med hensyn til sygeplejefagets udvikling gav os en kærkommen mulighed for sygeplejefaglig og pædagogisk revision og nytænkning.

Når vi i den forbindelse valgte at sætte fokus på sygeplejefagets udvikling, var det, fordi vi ønskede i højere grad end tidligere at tilbyde de studerende en speciel mulighed for at udvikle både de teoretiske og praktiske kvalifikationer og kompetencer, som er en forudsætning for systematisk udvikling af faget (2).

Den bærende idé i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen på syvende semester har desuden været at give de studerende en reel mulighed for at fordybe sig i udvalgte emner og temaer knyttet til fagets udvikling, altså at studere i egentlig forstand. Det betyder, at den undervisningsform, som kan benævnes 'studium', har vundet stadigt større indpas i den sidste del af uddannelsen end i det foregående uddannelsesforløb, hvor klasseundervisning, opgaveløsning og projektarbejde har været de fremtrædende pædagogiske metoder.

Vi forestiller os derved at give de studerende de bedst mulige vilkår for udvikling af evnen til livslang læring, dvs. til selvstændigt at opsøge og tilegne sig ny viden, og til at tage initiativ til at formidle og omsætte den i sygeplejepraksis. Det vil for det første forbedre de nye sygeplejerskers erhvervskompetence i et sundhedsvæsen under forandring, og for det andet fremme en videregående studiekompetence hos dem, som eventuelt ønsker at uddanne sig på kandidat- eller masterniveau (3).

I forlængelse heraf har det også ligget os på sinde at skabe rum for, at de studerende specielt i denne afsluttende uddannelsesperiode kan sætte et personligt præg på deres egen uddannelse gennem individuelle valg og i forhold til egne sygeplejefaglige interesser. Derved har vi samtidig forberedt uddannelsen til en eventuel senere bachelorgodkendelse. En bachelorgodkendelse vil nemlig ud over grundlæggende og bred indføring i sygeplejefagets teori og metode forudsætte en vis valgfrihed med hensyn til fordybelse i dele af sygeplejens fagområder, samt muligheden for at arbejde selvstændigt med et afgrænset emneområde i forbindelse med en større opgave (4).

Praktikken indgår

Syvende semester afvikles både i forårs- og i efterårssemestret, da Sygeplejeskolen i Vejle optager studerende to gange årligt, i marts og september. Semestret indledes med to ugers teorikursus, der er obligatorisk for alle studerende, og som drejer sig om fagudvikling samt forsknings- og udviklingsarbejde. Herefter har de studerende studiefri i fem uger henholdsvis i sommerperioden eller ved juletid afhængigt af, hvornår de har indledt deres sygeplejerskeuddannelse. Derefter gennemføres et teorikursus af syv ugers varighed. I løbet af disse uger deltager de studerende i fem valgfrie kurser af en uges varighed. De resterende uger i denne periode er studieuger, som den studerende bl.a.

Side 33

kan bruge til forberedelse af de efterfølgende syv ugers praktik og til det indledende arbejde med den afsluttende hovedopgave. Semestret afsluttes med en fem ugers periode, hvorunder de studerende udarbejder og forsvarer denne opgave.

Ved tilrettelæggelsen af syvende semester er der også lagt vægt på at give de studerende en reel mulighed for at fordybe sig. Acra Foto.

Hovedopgaven er et individuelt projekt med et valgfrit, udviklingsrelevant, sygeplejefagligt emne, og den udarbejdes i overensstemmelse med principperne for videnskabeligt arbejde. Emnerne kan fx være 'Kvalitetssikring af patientinformationen ved abortus provocatus', 'Sygeplejefortællinger som middel til faglig udvikling' eller 'Smertelindring hos børn, som får foretaget ambulant tonsillectomi'. Opgaven forsvares mundtligt ved uddannelsens afslutning.

De studerende kan fremsætte ønsker om praktiksted i denne sidste praktikperiode, selv om opfyldelsen af ønskerne naturligvis afhænger af de muligheder, som findes. Og i den forbindelse oplever de studerende en udstrakt velvilje og interesse hos praktikvejlederne, og Sygeplejeskolen har et vældig godt samarbejde med de praktikansvarlige, således at mange ønsker indfries.

De studerende kan derfor i nogen udstrækning vælge et praktiksted, hvor det er muligt i særlig grad at gøre studier i det sygeplejefaglige emne, de ønsker at arbejde med i forbindelse med hovedopgaven. Mange vælger da også at indsamle empiriske data til belysning af problemstillingerne undervejs. Nogle har endog den glæde, at deres udviklingsprojekter rent faktisk finder anvendelse på praktikstederne. Og det betyder så igen, at de studerende bliver stadigt mere eftertragtede som inspiratorer på praktikstederne.

Fokus på klinikken

De fem tilvalgskurser udvælges af et kursuskatalog, som består af syv-ti kursustilbud. Kataloget udvikles og revideres løbende, så det stadigt tilpasses den aktuelle udvikling i klinisk praksis, samt undervisernes specielle engagement og kvalifikationer.

De studerendes kursusvalg kan både være opgaverelevante, interessebestemte og praktikorienterede afhængigt af det aktuelle kursusudbud og deres egne behov og ønsker. Der kan fx vælges kurser om 'Kvalitetssikring- og udvikling i sundhedsvæsenet', om 'Alternativ behandling og sygepleje' og om 'Internationalt sygeplejefagligt samarbejde'. Der kan også være tale om kurser, som drejer sig om 'Fagudvikling gennem klinisk kompetenceudvikling', om 'Epidemiologi og sygepleje' eller om 'Fortolkning og implementering af sundhedsvidenskabelige forskningsresultater'.

Undervejs har vi fundet det nødvendigt at pointere fagudviklingens kliniske fokus på baggrund af, at udvikling af bestemte områder af den kliniske pleje bliver beskrevet som centrale elementer i den aktuelle sundhedspolitik, og fordi sygeplejerskeuddannelsen efter vores opfattelse er en professionsrettet grunduddannelse, som primært retter sig mod klinisk sygeplejepraksis. Prioriteringen har også til hensigt at modvirke en vis usikkerhed hos både studerende og vejlederne med hensyn til, på hvilket niveau fagudviklingen skal ske, samt en tendens til urealistiske forventninger til afgangsprojekternes gennemslagskraft.

Derfor vil der i fremtiden også blive tale om kurser om 'Udvikling af ældreplejen gennem forebyggende helbredssamtaler', om 'Vidensbaseret sårpleje' eller om 'Langvarig genoptræning af patienter med neurologiske lidelser'. Det er tanken med tiden at udvikle kurser i samarbejde med kliniske sygeplejeeksperter, for derved at fremme koordineringen af den teoretiske og praktiske uddannelse, og samtidig forbedre samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionen og sundhedsvæsenet (5).

Vi har siden 1990 løbende evalueret studieprogrammet for denne sidste fase i sygeplejerskeuddannelsen. Evalueringen er sket i samråd med såvel praktikuddannelsesansvarlige sygeplejersker, de studerende som med lærerkollegiet. Det program, som er beskrevet i denne artikel, skal derfor ses som et resultat af fælles anstrengelser, som forhåbentligt også fremover bliver til glæde for alle parter. For tiden har vi planer om at iværksætte systematisk kursusevaluering, der sandsynligvis også kommer til at omfatte evaluering af de enkelte kursustilbud på syvende semester. Men den erfaring har vi endnu til gode.

Litteratur

1. Bekendtgørelse om Sygeplejerskeuddannelsen. Undervisnings- og forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 143 af 2. marts 1990.
2. Beskrivelse af rammer for 7. semester og Kursusbeskrivelse 7. semester. Vejle: Sygeplejeskolen i Vejle Amt, 1997.
3. Guldtavlerne i græsset – Livslang læring for alle. Nordisk Ministerråd i 1996.
4. Bachelor, kandidat, forsker. Rapport om studiestrukturer ved samfundsvidenskabelige og sociale uddannelser. København: Samfundsuddannelsesrådet, 1991.
5. National kompetenceudvikling. København: Undervisningsministeriet sept. 1997.

Nøgleord: Sygeplejerskeuddannelsen, Sygeplejeskolen i Vejle, uddannelse.