Forsinkelser på 112

Hvert døgn året rundt modtager seks til ti medarbejdere fra Tele Danmark mere end 2.000 alarmopkald fra mobiltelefoner. I spidsbelastningsperioder kan op mod 120 medarbejdere kobles til systemet.

Tele Danmark fastholder, at mere end 99 procent af alle samtaler ekspederes videre til alarmcentralen, inden der er gået 20 sekunder, men som det fremgår af boksen på side 10, er ventetider på næsten et minut tilsyneladende ikke noget særsyn.

To samtaler, som TV Avisen tilfældigt optog, da de forberedte et indslag om alarmeringer ved hjælp af mobiltelefoner, vidner om en unødvendig lang procedure, hvor Tele Danmarks medarbejder først skal have placeret opkaldet geografisk, før samtalen kan stilles videre til den rigtige alarmcentral.

Chefkonsulent Leif Schultz fra Tele Danmark afviser alligevel, at der sker forsinkelser:

''Trods den eksplosive stigning i antallet af mobilopkald til 112, ekspederer vi i langt de fleste tilfælde inden for de første 20 sekunder. Det har derfor intet på sig, når blandt andre politi og Falck påstår, at der er rod i systemet. Vores computere registrerer samtlige opkald, og vi kan dokumentere, at det ikke er hos Tele Danmark, der bliver begået fejl,'' understreger Leif Schultz.

Efter 1995, hvor antallet af alarmopkald fra mobiltelefoner toppede med godt 700.000, fordi man på daværende tidspunkt stadig kunne ringe både 000 og 112, er antallet af opkald i 1997 vurderet til at runde den halve million. Kun 20 procent af alle alarmopkald er reelt opkald, hvor en person har brug for hurtig hjælp. Resten er fejl- eller chikaneopkald.

En af grundene til det store antal opkald er, at man ved motorvejsulykker ofte får mellem 15 og 20 opkald fra forbipasserende bilister. Hvis mobiltelefonerne automatisk blev stillet om til politiets alarmcentral, ville mange af opkaldene aldrig nå igennem.

I dag modtager Tele Danmarks to stationer i København og Aabenraa alle alarmopkald fra mobiltelefoner. Her får alle, der ringer 112, direkte kontakt til en medarbejder fra Tele Danmark. Medmindre nye opkald kan have betydning for redningsindsatsen, eller hvis uheldet i forvejen er registreret, får personen, der ringer, vished for, at hjælpen er på vej.

Afviser fejl

En af de sager, der ofte har været omtalt, er en tragisk trafikulykke ved Skovbo, hvor en ung knallertkører blev hjerneskadet efter at være blevet påkørt af en lastbil den 6. juni 1996.

Sagen har været grundigt omtalti DR-dokumentarprogrammet 'Når nøden er størst'.

Programmet, der blev sendt dette efterår, redegjorde for en række modstridende oplysninger fra Køge politi, Falck og øjenvidner om, hvornår der blev alarmeret, og hvornår ambulancen nåede frem.

Efter udsendelsen skrev Falck en redegørelse om ulykken, hvor selskabet påstår, at ambulancen nåede frem syv minutter efter at være blevet alarmeret af Køge politi.

Øjenvidner, blandt andre en uddannet brandmand fra Københavns Brandvæsen, der blev tilkaldt af kolleger, som tilfældigt kom forbi ulykkesstedet, står derimod fast på, at der gik næsten 20 minutter, før hjælpen nåede frem.

I redegørelsen, som 'Sygeplejersken' er i besiddelse af, forklarer Falcks distrikschef Arne Suhr, at to forhold kan forklare den store forskel i tidsopfattelsen. Foruden det faktum, at ventetid ved et skadested ofte føles længere, end den er, henviser Falck til, at der er fejl i mobilalarmeringen:

''... Der er rekvireret via mobiltelefon, hvor alarmeringsfasen kan være meget lang, idet den modtages på særtjenesten i København, Århus eller Kolding, som finder ud af, i hvilken politikreds ulykken er sket, for derefter at lave en omstilling. Der burde ses på problematikken for alarmeringer fra mobiltelefoner, som i visse tilfælde kan være meget problematiske.''

''Det passer ganske enkelt ikke,'' siger Leif Schultz fra Tele Danmark, der på 'Sygeplejersken's foranledning har gennemgået samtlige computerudskrifter, der omhandler den omtalte dag og de nævnte tidspunkter.

''Mobilopkaldet til alarmcentralen modtog vi klokken 18:30:52. Vi stillede direkte om til politiets alarmcentral i Køge, hvor det af computerudskriften kan dokumenteres, at samtalen mellem politiet og den person, som ringede alarmen ind, tog nøjagtig to minutter og 18 sekunder.

I øvrigt er Falck tilsyneladende dårligt informeret. Tele Danmark har ikke modtagecentraler for mobilopkald i Århus eller Kolding. Foruden særtjenesten i København modtages samtlige mobilopkald til 112 på Fyn og i Jylland, hos særtjenesten i Aabenraa,''

Side 9

siger Leif Schultz, der finder, at kritikken er: ''... helt uacceptabel for Tele Danmark.''

''Eksemplet fra Køge er ikke enestående. Vi har i de sidste par år haft en håndfuld sager, hvor vi er blevet beskyldt for ikke at stille alarmopkaldene videre hurtigt nok. Jeg har gennemgået alle sagerne, og i ingen af tilfældene var det hos os, at problemet med en for lang responstid opstod. Vi ekspederede alle samtaler på under ti sekunder. Fejlene skal du derfor finde hos politiet eller hos ambulanceselskabet, ikke hos Tele Danmark,'' siger Leif Schultz.

For mange alarmcentraler

Et af de kritikpunkter, der ofte fremhæves i debatten om den præhospitale indsats, er det store antal alarmcentraler, politiet råder over. Foruden alarmcentralen i København, der drives af Københavns Brandvæsen, er de 41 alarmcentraler landet over styret af Rigspolitiet.

I forhold til Sverige, hvor man kun har tyve alarmcentraler, har det store antal i Danmark betydet, at især de mindre centraler har så få opkald, at der mangler erfaring i selve visitationsfasen, lyder et af kritikpunkterne. Ved at kopiere den svenske model, mener flere kritikere, at man kan effektivisere tjenesten betydeligt. Især Amtsrådsforeningen har ført an i kritikken.

Efter dokumentarudsendelsen påpegede formanden Kresten Philipsen, der selv er amtsborgmester for Venstre i Sønderjyllands Amt, at amterne, underforstået Falck, skulle overtage alarmeringsfunktionen.

''Den slags udtalelser hviler på et helt forkert grundlag. Hvis man vil overdrage alarmeringsfunktionen til for eksempel amterne eller Falck, ville det kræve et decideret lovgrundlag. Det danske alarmeringssystem hviler nemlig på et aftaleforhold mellem Tele Danmark, Beredskab Storkøbenhavn og Rigspolitiet.

Selve de tekniske anlæg ejes og vedligeholdes af Tele Danmark, og vi er i dag på mange områder fuldt på højde med et hvilket som helst land i verden,'' siger Leif Schultz, der allerede har meddelt Rigspolitichefen, at Tele Danmark til enhver tid kan levere den nødvendige teknologi, hvis man ønsker at centralisere og videreudvikle hele alarmeringsområdet på den tekniske side.

''Skal man udpege det mest effektive alarmeringssystem i verden, kunne man se, hvordan det foregår i Sverige. Med blot tyve alarmcentraler, der er uafhængige af både brandvæsen, politi og ambulanceselskaber, er systemet så veludviklet, at også alle mobile alarmeringer indgår på centralerne. Men om vi kan kopiere idéen til Danmark er et politisk

Side 10

spørgsmål, som jeg ikke kan udtale mig om. Det eneste, jeg siger, er, at vi bestemt har de tekniske muligheder for det,'' siger Leif Schultz.

Forbedret teknik

Netop den tekniske side af alarmfunktionen er i disse år under stadig udvikling. Flere amter, blandt andet i Ribe, Vestsjælland og Frederiksborg, arbejder således på at indføre direkte telefonforbindelser mellem politiets alarmcentraler og lokale læger på sygehusene eller i mindre lægehuse, så mandskabet på alarmcentralerne og i ambulancerne kan få bedre hjælp til at vurdere skadens omfang. Og ifølge Leif Schultz er der ikke tekniske vanskeligheder med at udvide systemet yderligere.

''Som alarmcentralerne i dag er udstyret, vil det kræve, at vi installerer nye computere og forbedret teknik på de fleste af alarmcentralerne, og det sker kun, hvis der er politisk vilje til det. Derfor nytter det heller ikke noget, at man forsøger at stille Tele Danmark til regnskab for, at et alarmopkald af den ene eller anden grund forsvinder ud i den blå luft. Grænsefladerne mellem vores og alarmcentralens ansvar skal derfor præciseres meget nøje, hvis den præhospitale indsats skal starte, når 112-opkaldet når frem til alarmcentralen,'' siger Leif Schultz.

Tidligere sundhedsminister Ester Larsen (V) har netop rejst sagen i Folketinget. Hun vil have forskningsminister Jytte Hildens (S) svar på, om det er muligt at reducere usikkerheden og de forsinkelser, der er forbundet med nødopkald fra mobiltelefoner, og i et spørgsmål til justitsminister Frank Jensen (S) vil Ester Larsen også have en vurdering af, om det er muligt at reducere antallet af alarmcentraler og dermed øge sikkerheden for, at alle opkald kommer rettidigt igennem.

''Nu må vi have et svar på, om det er teknisk muligt at reducere den ventetid, der opstår, når mennesker ringer 112 på mobiltelefonen. For mig er det mindre vigtigt, hvem som skal varetage alarmeringsfunktionen, og hvor mange alarmcentraler der bør være i Danmark. Bare de virker efter hensigten og ikke bliver et forsinkende led i alarmkæden,'' siger Ester Larsen. 

Nøgleord: Ambulancetjeneste, Falck, præhospital behandling, Tele Danmark.