I arbejdsprøvning som sygeplejelærer

Pia blev uddannet som sygeplejerske i 1981 og har arbejdet i klinikken siden. Gennem flere år har hun arbejdet som ekstern underviser på Skolen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og på en sygeplejeskole.

I 1995 blev Pia udsat for en arbejdsskade i form af en rygskade, der gjorde hende uarbejdsdygtig som sygeplejerske i klinisk praksis.

Pia var sygemeldt og blev til sidst opsagt fra jobbet jf. reglen om 120 sygedage. Herefter stiftede hun bekendtskab med det offentlige system, da hun skulle overgå til sygedagpenge.

Ifølge loven om sygedagpenge er man berettiget til denne ydelse i ca. et år. Efter hospitalsindlæggelse forelå en speciallægevurdering, der erklærede hende uarbejdsdygtig som sygeplejerske i klinikken. Speciallægen vurderede, at Pia ville kunne fortsætte i faget, enten ved et administrativt job eller som underviser.

Dette dannede baggrund for, at hun kunne blive betragtet som revalidend efter bistandslovens ¶43.

Bistandslovens paragraf 43 stk. 1-8 beskriver, hvordan det er muligt for en person at klare sig selv og forsørge sin familie økonomisk ved hjælp af uddannelse eller erhvervsmæssig optræning eller omskoling – såfremt der ikke ydes hjælp hertil efter reglerne i anden lovgivning. Det er denne paragraf, der henvises til, når man i daglig tale refererer til revalideringsloven.

De øvrige paragraffer beskriver, hvordan revalidenden er stillet økonomisk under forløbet. For tiden udgør revalideringsydelsen 11.031 kr. om måneden. Revalideringsydelsen kan højst udbetales i fem år, og kun såfremt der foreligger en godkendt revalideringsplan fra kommunen.

Revalideringsplan

Ordet revalidering er ifølge Nudansk Ordbog kommet af det latinske validus, der betyder gyldig, af værdi. Revalens betyder at 'gøre gyldig igen'. Begrebet dækker praksis over flere aktiviteter fx arbejdsprøvning, arbejdstræning og hjælp til anden uddannelse.

Pia blev af hjemkommunen betragtet som revalidend. Derfor blev et forløb, hvor målet var optagelse på Danmarks Sygeplejerskehøjskole i sygeplejevidenskab og pædagogik, planlagt. Som revalidend er man i kontakt med det kommunale system, Danske Sygeplejerskers Arbejdsløshedskasse og Dansk Sygeplejeråd.

Ifølge loven skal der foreligge en handlingsplan. I samarbejde mellem den kommunale sagsbehandler og Pia blev følgende revalideringsplan lagt:

Side 29

• Opkvalificering af Pias sygeplejeuddannelse. Hun er uddannet efter uddannelsesordningen af 1956. Opkvalificeringen bestod af faglige kurser: Et 60 timers kursus i pædagogik, et 60 timers kursus i sygeplejefaglig udvikling samt et generelt efteruddannelseskursus for sygeplejersker. Kurserne var placeret under Vestsjællands Amtskreds.
• Ansøgning til Danmarks Sygeplejerskehøjskoles diplomuddannelse i sygeplejevidenskab og pædagogik.
• Fysisk genoptræning.

Arbejdsprøvning

Da Pia havde været ude af arbejdsmarkedet ca. 11/2 år, følte hun sig fysisk i stand til at forsøge at varetage et job som undervisende sygeplejerske. Pia henvendte sig derfor til en social- og sundhedsskole i amtet. Lederen på skolen vejledte Pia om at søge arbejdsprøvning, idet hun mente, at det ville give de bedste forudsætninger for at bevise, at Pia fysisk kunne magte et job som sygeplejelærer. Lederen nævnte også, at det måske ville stille hende bedre m.h.t. jobmuligheder, når hun havde taget videreuddannelsen på Danmarks Sygeplejerskehøjskole (DSH).

Denne samtale med lederen af skolen gjorde, at Pia blev opmærksom på, at selvom hun kom på DSH og afsluttede studiet, ville mulighederne for job ikke være de samme som for andre kvalificerede ansøgere pga. hendes rygskade. Rygskaden ville skabe tvivl hos arbejdsgiveren om, hvorvidt hun kunne klare et fuldtidsjob. Med arbejdsprøvningen skulle den tvivl formentlig falde væk. Pia undrede sig også over, at kommunens sagsbehandler ikke havde gjort hende bekendt med, at en arbejdsprøvning var mulig før videre tiltag, idet en videreuddannelse på DSH nemt kunne koste samfundet ca. 150.000 kr.

Pia kontaktede herefter sin sagsbehandler i Dansk Sygeplejeråds Arbejdsløshedskasse for at få papirer for arbejdsprøvning. Her blev hun vejledt i at søge arbejdsprøvning på en skole for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, da studiet på DSH ville kvalificere hende til at undervise der. For at undervise på sygeplejestudiet, skal man på længere sigt være cand.cur. Sagsbehandleren ville være behjælpelig med at finde en praktikplads, men hun ville gerne prøve selv. Endelig ville sagsbehandleren gerne følge hendes arbejdsprøvning op med telefonsamtaler undervejs. De forhold, der skulle vurderes, var, hvordan Pia klarede arbejdsprøvningen fysisk, psykisk og fagligt. Det var også vigtigt for hende at opnå selvværdsfølelse og opelske fagidentitet. Arbejdsprøvningen og den økonomiske støtte undervejs skulle afklares med hendes kommunale sagsbehandler, før hun kunne søge efter et undervisningssted, der kunne være interesseret.

Sygedagpengelovens paragraf 22 stk. 1 angiver, at arbejdsprøvning skal bevilges af og iværksættes i samarbejde med kommunen, således at sygedagpenge kan udbetales til den arbejdsskadede. Arbejdsprøvningen kan iværksættes i slutningen af en sygdomsperiode, hvis der er behov for at afklare:

• om sygeplejersken forventes at kunne genoptage sit sædvanlige område
• om specialeskift må anbefales
• om en revalidering, herunder arbejdsoptræning, er påkrævet, eller
• om helbredsbetinget førtidspension skal søges.

Overvejelser i lærerkollegiet

Pia kontaktede herefter afdelingslederen på Skolen for de Grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Ringsted afdeling, m.h.t. arbejdsprøvning. Dette valgte hun, da hun kendte stedet og kunne undgå lang transport til arbejdsstedet. Dette gik uden problemer. Grundskolen for Social- og sundhedsuddannelser i Ringsted er en lille afdeling med fire fastansatte lærere på fuld tid og en sekretær på deltid. Afdelingen er en del af den samlede skole for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Vestsjællands Amt, hvor hovedafdelingen findes i Holbæk. Uddannelseskapaciteten på afdelingen i Ringsted er tre hold social- og sundhedshjælpere a 30 elever pr. år, et hold social- og sundhedsassistenter og et hold indgangsårselever a 30 elever. Skolerne i Slagelse og Ringsted har én fælles afdelingsleder.

Da afdelingsleder Philiph Oates forelagde henvendelsen fra den arbejdsskadede sygeplejerske om arbejdsprøvning, gav det anledning til mange tanker i vores lærerkollegium. Første reaktion var at sige ja tak til dette stykke arbejde, men også at sige ja tak til at hjælpe en kollega, der uheldigvis var blevet ramt af en arbejdsskade, hvilket mange af os frygter. Dernæst førte tankerne videre til: Hvad må hun? Hvad skal hun lære? Hvad kan hun lære lærerkollegiet her? Skal hun have en udtalelse? Hvilke regler er hun underlagt? Hvordan er retningslinierne/kravene, når/hvis hun underviser i klasserne? Hvad hvis eleverne klager, og hvordan bliver vi honoreret for dette arbejde i henhold til vores tjenestetidsaftale?

Alle disse spørgsmål søgte vi svar på hos vores leder. Tilbagemeldingerne vedr. ansvar for undervisningen i klassen var, at den arbejdsprøvende ikke måtte have selvstændige undervisningsopgaver under sit forløb. Der skulle altid være en lærer bag, der havde ansvaret for undervisningen.

Der var ingen timer i tjenestetidsaftalen til honorering for at have en sygeplejerske i arbejdsprøvning med. Udbyttet for den arbejdsprøvede var at finde ud af, hvorvidt hun fysisk og psykisk kunne magte et fuldtidsjob, svarende til en sygeplejelærers.

Altså planlægning og varetagelse af undervisning, skemaplanlægning, mødevirksomhed m.m.

Ved afslutningen af en arbejdsprøvning skal der foreligge en skriftlig udtalelse om, hvordan arbejdsprøvningen er klaret fysisk og

Side 30

psykisk. Selv om der ikke fulgte penge med, besluttede lærerkollegiet sig for at påtage sig opgaven.

Næsten som en nyansat

Vi besluttede i lærergruppen, at vi ville introducere Pia næsten som en nyansat. Dette indebar, at vi inden for de første 14 dage afviklede en gensidig forventningssamtale, hvor vi præciserede, hvad vi kunne tilbyde og hun fortalte, hvad hun forventede. Desuden blev Pia tilknyttet en fast sygeplejelærer fra lærerkollegiet, Karin, som vejleder og superviser. Pias forventninger til jobbet var at afprøve, om hun kunne magte et fuldtidsjob fysisk. Desuden ville hun gerne afprøve og have tilbagemeldinger på samarbejde og undervisningsforløb med eleverne.

Ligeledes var hendes forventninger at være en del af et lærerkollegium med alt, hvad dette indebar. Vores forventninger stemte godt overens med Pias, og vi forventede, at hun deltog aktivt i timerne, når vi faste lærere underviste. Karins forventninger var, at Pia konstruktivt gav hende feedback på hendes undervisning, herunder kommunikation med eleverne, samarbejde og hendes menneskesyn i forhold til skolens arbejdsgrundlag. De forventede begge gensidigt at være åbne over for kritik.

En af de begrænsninger, vi var nødt til at lægge i samarbejdet med Pia, var tidsfaktoren. Vi præciserede, at vi som et lille lærerteam har meget travlt i perioder. Hun kunne måske opleve, at det var hende, der fik mindst tid. Disse forventninger accepterede vi gensidigt. Arbejdsprøvningen skulle vare tre måneder. Pia fik kontorfaciliteter og bøger til låns som enhver anden ansat.

Den første måned skulle hun være føl hos Karin. Pia skulle arbejde på lige fod med Karin i undervisningssituationerne, så Pia kunne bruge sine erfaringer fra arbejdslivet og give Karin konstruktiv feedback på hendes undervisningsmetode og indhold. Herefter planlagde vi, at Pia skulle være ansvarlig for nogle undervisningslektioner, i det omfang, hun kunne magte det.

Gensidigt udbytte

Det har vist sig at være en positiv måde at samarbejde på, da det har givet os begge mulighed for personlig og faglig udvikling. Pia har kunnet bruge sine erfaringer fra arbejdslivet og samtidig indgå i et næsten ligeværdigt samarbejde med Karin. Desuden har det været meget givtigt for Karin at kunne modtage kritik fra en uvildig person. Dette har hun brugt konstruktivt, til gavn for eleverne og egen udvikling. Efterhånden som Pia har fundet sikkerhed i forhold til sin egen pædagogiske indfaldsvinkel, har vi også haft mange, lange og gode pædagogiske samtaler om undervisningsform og undervisningsniveau. Endelig har det vist sig, at arbejdsgrundlaget for Skolen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser har kunnet udmønte sig i praksis.

Selvtillid vokset

Det var Pias oplevelse før arbejdsprøvningen, at hun ikke havde nogen fagidentitet, at hun havde glemt, hvordan hverdagen i klinikken fungerer, at hendes selvtillid var meget lille, ligesom hun var usikker på, om hun kunne klare det fysisk. Efter de tre måneder, hvor hun har deltaget i undervisningslektioner på lige fod med de øvrige lærere, er hendes oplevelse, at hun gradvis er blevet accepteret af eleverne.

Hendes selvtillid er vokset betydeligt i kraft af positive tilbagemeldinger fra kolleger og elever, og hun har fysisk og psykisk mærket, at hun kan magte jobbet som sygeplejelærer. Desuden har hun medvirket som katalysator i konfliktsituationer mellem eleverne.

Hun har fået indblik i, hvor vigtigt det er at have forskellige faglige og personlige ressourcer i en personalegruppe for at kunne undervise så differentieret, som det er nødvendigt på skolen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, hvor målgruppen for undervisningen er meget uhomogen. Endelig er hun blevet bevidst om, at et meget lille lærerkollegium kan udrette meget forskelligartet pædagogik, når den enkelte lærer respekteres, for det han eller hun står for.

Karin syntes, at det at have Pia med i arbejdsprøvning har været en spændende, men også en krævende opgave. Hun ser det imidlertid som en nødvendig opgave at løse, da en del sygeplejersker er udsat for at komme i samme situation som Pia. Endelig har det givet anledning til diskussion af den pædagogik, som Karin har stået for, der har ført til en personlig udvikling.

Pias kommentarer er, at hun er taknemmelig over, at Skolen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Ringsted afdeling har taget hende med i arbejdsprøvningen. Desuden er hendes selvtillid og fagidentitet højnet betydeligt gennem de tre måneder. Hun føler sig godt rustet til at starte på Danmarks Sygeplejerskehøjskole.•

Pia Laumann Jørgensen er optaget og studerer i dag på DSH. Karin Sørensen arbejder på Skolen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Ringsted, men har p.t. et års orlov for at varetage et job som områdeleder i Korsør Kommune.

Nøgleord: Arbejdsprøvning, revalidering, Skolen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Ringsted, uddannelse.