Kaos i den akutmedicinske indsats

Fire personer omkom efter skibsulykken på Øresund den 30. november. Ulykken afslører en skandaløs mangel på sammenhængende beredskabsplanlægning i det storkøbenhavnske område.

Der var overhovedet ingen sammenhæng i den akutmedicinske indsats efter skibsulykken på Øresund den 30. november, hvor fire personer omkom. Det var en indsats, der forløb mere eller mindre tilfældigt uden nogen form for overordnet styring og koordinering med bl.a. den konsekvens, at de fire involverede sygehuse aldrig modtog klare meldinger ad formelle kanaler.

Så meget står klart, selvom hændelsesforløbet endnu ikke er kortlagt præcist i alle detaljer, at der tegner sig et dystert billede af en skandaløs mangel på sammenhængende beredskabsplanlægning i det storkøbenhavnske område. At det ikke fik fatale konsekvenser efter skibsulykken, skyldes udelukkende, at der ikke var et stort antal svært tilskadekomne.

''Alt, hvad der kunne gå galt, gik galt,'' siger afdelingssygeplejerske Lisbeth Larsen, skadestuen på Herlev Amtssygehus. Her fik man først kendskab til ulykken, da de første ambulancer ankom med patienter fra det sunkne lystfiskerfartøj.

På baggrund af de oplysninger, det foreløbig har været muligt for 'Sygeplejersken' at få frem, kan der allerede nu peges på følgende problemer ved håndteringen af ulykken:

• Det er uklart, om der eksisterer en katastrofeplan for det storkøbenhavnske område. Hvis der eksisterer en sådan plan, påhviler det de ansvarlige myndigheder at sørge for, at indholdet bekendtgøres, herunder ledelses- og koordinationsforhold. Det står klart, at dette ikke har været tilfældet, idet fx de vagthavende, ansvarlige for skadestuerne både på Gentofte Amtssygehus og Hvidovre Hospital ikke havde kendskab til henholdsvis AMK Glostrup og AMK Hvidovre og handlede på eget initiativ. I Gentofte lukkede man skadestuen for andre patienter, bl.a. patienter med hjertestop. I Hvidovre kaldte man ekstra personale ind, men modtog kun én patient.

• Først en time efter ulykken fik AMK Glostrup besked. AMK (akut medicinsk kommunikationscentral) i Glostrup skal være det koordinerende og styrende organ ved store ulykker i Københavns Amt. Men det ser ikke ud til, at AMK Glostrup overtog en styrende funktion over for sygehusene, da man havde fået besked.

• Fire store sygehuse var involveret i ulykken uden at få officiel besked. De havde derfor ingen mulighed for at forberede sig på at modtage patienter fra skibsulykken efter de almindeligt anerkendte katastrofemedicinske principper.

• De nærmeste redningstjenester på land (Søllerød og Gentofte) blev aldrig alarmeret. Søllerød Brandvæsen kunne være nået frem til ulykkesstedet med en mindre, hurtigtgående redningsbåd og overfladesvømmere på cirka 20 minutter under normale forhold.

• Fiskeriinspektionsskibet 'Havørnen', der kan indgå i søredningsaktioner på Øresund og har en hurtigtgående redningsbåd med satellit-positionsudstyr, blev aldrig alarmeret.

• Først halvanden time efter ulykken ankom den koordinerende læge (KOOL) fra Glostrup til Skovshoved Havn, hvortil patienterne var blevet sejlet ind. På tidspunktet for KOOLs ankomst var alle patienter kørt væk.

• Først en halv time efter ulykken blev alarmeringscentralen 112 i København underrettet og anmodet om at sende ambulancer til Rungsted Havn, hvilket er en forkert adresse. Da Rungsted hører under Frederiksborg Amt, får alarmeringscentralen det indtryk, at ulykken er sket uden for Københavns Amt, og at en anden instans stod for styringen.

• Foruden fra Falck blev der sendt ambulancer fra både Københavns, Frederiksberg og Gentofte brandvæsener til Skovshoved. HS:Lægeambulancen blev ikke alarmeret. Den kunne have været fremme på under et kvarter – dvs. længe før den koordinerende læge fra Glostrup.

• Kommunikationen skete ad uofficielle og tilfældige kanaler.

Under stort pres

Herlev Amtssygehus fik først formel besked om ulykken fra AMK Glostrup, da den var over to timer gammel. At sygehuset ikke blev underrettet med det samme, fik den betydning, at man ikke var i alarmberedskab under ulykken. Man fik først kendskab til forliset,

Side 5

da de første patienter blev bragt til skadestuen. Inden for et kvarters tid blev seks af de overlevende bragt til behandling. Fælles for dem var, at de var stærkt chokerede og havde brug for nogen at tale med. Mens personalet tog sig af dem, begyndte der at komme andre akutte patienter til skadestuen.

Det viste sig, at Amtssygehuset i Gentofte, som ligger nærmest havnen i Skovshoved, havde lukket skadestuen for at kunne tage sig af patienter fra skibsulykken. Men det fik man aldrig at vide på Herlev Amtssygehus.

''Mens vi tager os af de seks personer fra skibsulykken, begynder der at komme akutte patienter, der ellers skulle have været sendt til Gentofte. Det er først, da der bliver bragt en patient med hjertestop ind, at det går op for os, at der er lukket i Gentofte,'' siger Lisbeth Larsen.

På skadestuen i Herlev oplevede man således at skulle arbejde uden formel viden om, hvor mange og hvor hårdt kvæstede man kunne regne med at skulle modtage. Personalet var derfor hele tiden under pres og fik ikke mulighed for at vurdere, om der skulle indkaldes ekstra mandskab. Flere gange måtte man forlade de seks patienter fra forliset for at tage sig af andre akutte patienter, der blev bragt ind til skadestuen.

''Vi klarede det udelukkende, fordi der ikke var nogen alvorligt kvæstede efter ulykken. Havde der været tale om livstruende kvæstelser, er jeg ikke sikker på, at det var gået godt. Der er ingen tvivl om, at den manglende alarmering og kommunikation kunne have fået alvorlige konsekvenser, hvis der havde været tale om en anden slags ulykke,'' siger Lisbeth Larsen.

Tilfældig besked

Gentofte Amtssygehus fik besked om skibsulykken på en lige så tilfældig måde, idet en politibetjent fra Gentofte Politi ringede til sin hustru, der er sygeplejerske på skadestuen, og fortalte hende, hvad der var sket. Den besked medførte, at skadestuen straks udløste katastrofealarm og indkaldte ekstra mandskab på 16 personer.

På et tidspunkt var der forlydender om, at der var op til 30 tilskadekomne, deriblandt børn. Der blev dog kun indbragt syv patienter fra Øresund, hvoraf den ene var død ved ankomsten. En anden døde senere efter kun at have vist svage livstegn efter opholdet i det kolde vand.

Heller ikke AMK Hvidovre blev informeret på korrekt vis. Af en minutrapport, som 'Sygeplejersken' er i besiddelse af, fremgår det, at den ortopæd-kirurgiske bagvagt på Gentofte Amtssygehus kontaktede den ortopædkirurgiske bagvagt på Hvidovre Hospital og fortalte om ulykken. En sygeplejerske i skadestuen kontaktede herefter AMK klokken 11.55 med en anmodning om, at der rekvireres ''taxaer til ekstra indkaldt personale til skadestuen, da de her har fået meldt, at der kommer ti patienter fra en

Side 6

kæntret kutter.'' Det er ordret den første besked, den vagthavende lægesekretær på AMK Hvidovre modtog en time efter, at Lyngby Radio havde fået kendskab til ulykken. Hvidovre Hospital modtog kun en patient fra Øresund.

Fejl i direkte linje

Klokken 12.05 tog AMK Hvidovre kontakt med AMK Glostrup for at høre nærmere om ulykkens art og omfang. Herfra blev det oplyst, at det drejede sig om en kæntret fiskekutter med 30 ombordværende. Der var et ukendt antal druknede samt overlevende med hypotermi. Et lægehold fra Glostrup var på vej til Skovshoved Havn. På daværende tidspunkt var det uvist, hvor mange patienter der ville blive bragt til Hvidovre. Det blev endvidere oplyst, at overlæge Skov Andersen havde overtaget styringen af AMK Glostrup. Sekretæren lovede, at overlægen ville kontakte AMK Hvidovre.

Klokken 12.40 ankom første og eneste patient til skadestuen på Hvidovre Hospital. På det tidspunkt havde AMK Glostrup endnu ikke meldt tilbage.

Klokken 13.05 forsøgte AMK Hvidovre tre gange forgæves at få kontakt med AMK Glostrup for at få en opdatering, men der blev meldt fejl på den direkte H-linje.

En opringning til skadestuen i Glostrup blev besvaret af en sygeplejerske, der angiveligt var uforstående over for henvendelsen, men lovede, at overlæge Skov Andersen ville ringe tilbage. Det gjorde han klokken 13.20 med en foreløbig melding om den interne fordeling af patienter mellem sygehusene.

Det har ikke været muligt at få oplyst konkret, hvorfra AMK Glostrup har fået melding om ulykken. Men ifølge velunderrettede kilder kom den fra en deltidsbrandmand, som ringede til sin hustru, der er sygeplejerske i skadestuen på Glostrup Amtssygehus.

Det kan konstateres, at AMK Glostrup hverken straks eller løbende har holdt AMK Hvidovre orienteret. Kun en nærmere undersøgelse kan fastslå forløbet mere præcist og afgøre, om AMK Glostrup har udfyldt sin rolle som knudepunkt i den akutmedicinske kommunikation tilfredsstillende.

Blev ikke alarmeret

Fra Lyngby Radio klokken 10.55 fik melding om forliset, gik der halvanden time, før overlæge Leif Berner Hansen fra Glostrup Amtssygehus var på plads som KOOL på havnen i Skovshoved. Han er utilfreds med den sene alarmering og mener, at ansvaret ligger hos alarmcentralen 112 i København.

Men det afviser alarmcentralen, der selv først fik melding om ulykken en halv time efter, at den var sket. Den blev anmodet om at sende ambulancer til Rungsted Havn, som ligger i Frederiksborg Amt. Derved fik alarmcentralen den opfattelse, at den kun var sekundær i redningsaktionen. Et ubesvaret spørgsmål er, hvorfor sygehusberedskabet i Frederiksborg Amt ikke blev aktiveret.

Manglen på overordnet styring af indsatsen fik den konsekvens, at redningstjenesten i de to kommuner nærmest ulykkesstedet, Gentofte og Søllerød, aldrig blev alarmeret. Søllerød Brandvæsen råder over en hurtigtgående redningsbåd, der kunne have nået frem til ulykkesstedet i Øresund på cirka 20 minutter.

Klokken 11.50 sendte 112 en ambulance fra Gentofte Brandvæsen til Skovshoved Havn uden anden melding end tilskadekomst. Den kørte en patient til Gentofte Amtssygehus og var tilbage på stationen klokken 12.26. Gentofte Brandvæsen hørte først om ulykken i Radioavisen.

Vagthavende indsatsleder, brandchef Niels Kristoffersen, blev ikke underrettet, som han skulle efter de gældende retningslinjer for alarmering. De fastslår, at når der sendes flere ambulancer ind i en kommune, skal den lokale indsatsleder orienteres med det samme. Niels Kristoffersen har derfor klaget til Beredskab Storkøbenhavn. ''Reglerne skal indskærpes,'' siger han.

I retningslinjer for alarmering fra Københavnsegnens brand- og ambulanceudvalg står der ordret:

''Vagthavende indsatsleder orienteres ved udrykning til opgaver, som kan antages at give anledning til presseomtale eller lignende (flere ambulancer til samme skade, terroraktioner, skyderi, husbesættelser).''

Beredskabschef Jesper Djurhuus fra Søllerød Brandvæsen bekræfter, at man kunne have haft en redningsbåd med overfladesvømmere hurtigt på ulykkesstedet, hvis man var blevet alarmeret. I stedet måtte man selv ringe rundt til forskellige instanser for at orientere sig om ulykken og rykkede til sidst ud på eget initiativ. Da man omsider fik redningsbåden i vandet, var der gået så lang tid, at det meste var overstået.

Jesper Djurhuus mener ikke, at de mange svigt i indsatsen kan forklares med, at der ikke er planer for, hvordan en redningsaktion på Øresund skal gribes an. Til 'Sygeplejersken' siger han:

''I det sidste halve års tid har der ligget nyreviderede retningslinjer hos Kontaktudvalget under Beredskab Storkøbenhavn for alarmeringscentralen (112) i Storkøbenhavn. Heri redegøres der bl.a. for, hvordan man bedst muligt udnytter ressourcerne i tilfælde af kystnære ulykker.

Det vil sige, at der er udarbejdet planer for, hvordan nærmeste bådberedskab hurtigt kan alarmeres og afsendes. Samtidig er der gjort meget ud af at lægge en entydig struktur for alarmeringen, så man sikrer, at alle får besked med det samme. Det skal bemærkes, at ansvaret for indsatsen i dette tilfælde ikke lå hos 112, men hos Søværnets Operative Kommando.''

Hvilke planer findes

De mange svigt i alarmeringskæden rejser det spørgsmål, om der overhovedet eksisterer en sammenhængende beredskabsplan for sygehusene i det storkøbenhavnske område. Lederen af Kontoret for Sygehusberedskabet for Københavns Amt og Hovedstadens Sygehusfællesskab, Tom Steinov, forklarede til Dagbladet Politiken, at ''tilsyneladende alle andre instanser end alarmcentralen 112 blev alarmeret om forliset i den hektiske tid fra 10.55 søndag formiddag.'' Videre sagde han:

''Der er øjensynligt nogle situationer, vi ikke har haft fantasi til at forestille os, men som vi nu har oplevet. Det gør selvfølgelig, at vi må gennemtænke tingene og sige, at det ikke må ske mere. Man må jo lære af sine erfaringer.'' (Citat slut).

To dage efter ulykken talte 'Sygeplejersken' med Tom Steinov. Han sagde:

'Side 7

'Vi har ikke taget højde for, at der kunne opstå en situation, hvor alarm 112 ikke bliver orienteret med det samme. Det er noget af det, som vi skal have rettet op på.''

''Hvornår er den samlede beredskabsplan for sygehusene i HS og Københavns Amt færdig?''

''Ja, den er vel færdig i kraft af de forskellige planer og aftaler, der er lavet. Men vi forventer, at den overordnede beskrivelse af det til alle, der måtte være interesseret, er færdig i løbet af foråret 1998. Men det betyder ikke, at vi bruger det næste halve år til at lave en plan, men til en beskrivelse af de eksisterende planer.''

Det har vist sig endog særdeles vanskeligt at få opklaret, om der findes konkrete og detaljerede planer for katastrofeberedskabet i Storkøbenhavn. Af ¶ 16 A i sygehusloven fremgår, at det er et amtskommunalt ansvar at planlægge katastrofeberedskabet. Men der er ingen sanktionsbestemmelser, og der er ingen indsendelsespligt til beredskabsstyrelsen, som har vejledende funktion i beredskabsspørgsmål.

Ifølge en vejledning fra Sundhedsministeriet fra 1994 skal der udarbejdes en samlet sygehusberedskabsplan for amtskommunen. Planen skal primært tage sigte på fredsmæssige katastrofer og store ulykker, og der bør udarbejdes en sygehusberedskabsplan for de enkelte sygehuse. Videre hedder det i vejledningen:

''Disse planer beskriver samarbejdet med andre sygehuse i amtskommunen og i andre amtskommuner. Planen skal indeholde et afsnit om alarmering af sygehuset, beredskabsledelse, præhospital indsats, herunder medicinsk koordination, samarbejde med andre redningsmyndigheder og den primære sundhedstjeneste, kommunikation med skadested etc.''

Der stilles ingen krav til kvaliteten, detaljeringsgrad eller omfang af disse planer. Vejle Amt har taget opgaven særdeles alvorligt og udarbejdet en operativ plan på 75 sider. Beredskabsstyrelsen betegner den som en modelplan, der kan bruges af andre.

En tilsvarende plan for HS-området og Københavns Amt er det – trods ihærdige anstrengelser – ikke lykkedes 'Sygeplejersken' at blive præsenteret for. Det nærmeste er et forslag til sundhedsplan for Københavns Amt. I en skrivelse fra Beredskabsstyrelsen til Sundhedsstyrelsen fra 3. marts 1997 hedder det:

''Københavns Amt anfører, at arbejdet med den samlede sundhedsberedskabsplan forventes afsluttet medio 1997 med udarbejdelsen af en samlet overordnet sygehusberedskabsplan samt planer for lægemiddelberedskabet og beredskabet i den primære sundhedstjeneste, der bygger på de anbefalinger, der fremgår af Håndbog om sundhedsberedskabet. Beredskabsstyrelsen kan på denne baggrund ikke knytte egentlige kommentarer til det nu foreliggende materiale.

Det skal dog tilrådes, at sundhedsberedskabsplanlægningen klart kommer til at afspejle en beredskabskontinuitet, forstået som den glidende udvikling fra dagligdagens beredskab, herunder det præhospitale område, til et beredskab nødvendiggjort af masseskader i fredstid og i sidste instans krigen.''

Om det er mundet ud i konkrete planer, ved Beredskabsstyrelsen ikke, da der ikke er indsendelsespligt. Ifølge fuldmægtig Inge-Lise Andersen Rosendal har HS været leverandør af sygehusberedskabsplaner til Københavns Amt. Nærmere er det ikke lykkedes 'Sygeplejersken' at få spørgsmålet belyst.•

Nøgleord: Akutmedicin, alarmering, præhospital behandling, sygehusberedskab, søulykke.

Skibsulykken minut for minut

På baggrund af de oplysninger, det har været muligt for 'Sygeplejersken' at fremskaffe, ser tidsplanen for indsatsen efter skibsulykken på Øresund den 30. november således ud:

10.55 – Lyngby Radio modtager melding om skibsulykken over den internationale nødkanal og slår øjeblikkeligt alarm til Søværnets Operative Kommando (SOK)

10.58 – SOK indleder SAR(Search And Rescue): dvs. dirigerer skibe til undsætning

11.14 – Sundets Marine Distrikt slår alarm til Lyngby Politi, der underretter politiets radiotjeneste HS i København.

11.15 – Lyngby Politi alarmerer Falck i Herlev.

11.32 – Alarmcentralen 112 i København modtager melding fra SOK.

11.33 – Alarmcentralen 112 i København modtager melding fra Falck i Herlev.

11.44 – Gentofte Amtssygehus alarmeres af Lyngby Politi.

11.55 – AMK Hvidovre underrettes via skadestuen på Hvidovre Hospital

12.05 – Koordinerende læge KOOL) fra Glostrup sendes til Skovshoved Havn.

12.20 – KOOL ankommer til Skovshoved Havn.

12.30 – Overlæge Skov Andersen overtager styringen af AMK Glostrup

12.32 – De første patienter ankommer til skadestuen på Herlev Amtssygehus.

12.38 – Skadestuen på Herlev Amtssygehus modtager patient med hjertestop, der er omdirigeret fra Gentofte Amtssygehus.

12.40 – Første og eneste patient ankommer til skadestuen på Hvidovre Hospital.

12.50 – KOOL samt fire dykkere sejler til ulykkesstedet

13.49 – AMK Glostrup afgiver foreløbig status om ulykken til AMK Hvidovre.

14.34 – AMK Glostrup afblæser alarmen. Der er redegjort for 18 personer. Fortsat tvivl om, hvorvidt der er flere implicerede. Man kan ikke komme i kontakt med dykkerne på ulykkesstedet.

16.00 – Lyngby Politi starter registrering af patienter på Gentofte Amtssygehus.

Kilder: Lyngby Radio, SOK, Sundets Marine Distrikt, Lyngby Politi, Københavns Brandvæsen, Herlev Amtssygehus, overlæge Leif Berner Hansen, Glostrup Amtssygehus.