Sygeplejersken
Behovet for sengedage falder
AIDS-patienter og HIV-smittede lever gennemsnitligt længere og bedre, efter at der er kommet flere typer af medicin, og man er begyndt at bruge kombinationsbehandling. Antallet af dødsfald som følge af AIDS er faldende. Samtidig mærker de infektionsmedicinske afdelinger landet over, at AIDS-patienterne har mindre brug for indlæggelsesdage end tidligere. Til gengæld er der behov for øgede ressourcer til den ambulante behandling.
Sygeplejersken 1997 nr. 6, s. 20-22
Af:
Jens Jørgensen, journalist
Side 20
Billede
Side 21
Trods et faldende behov for sengedage advarer læger og sygeplejersker mod at gennemføre forhastede nedskæringer på de afdelinger, der forestår behandlingen af AIDS-patienter og HIV-smittede. Den 24-årige kvinde på billedet er HIV-smittet. Hun lå i 1996 på Hvidovre Hospital.
Antallet af ny-diagnosticerede patienter med AIDS i udbrud og antallet af dødsfald pga. AIDS er på retur herhjemme. Nye behandlingsmuligheder betyder tilsyneladende, at der går længere tid, før de HIV-smittede får AIDS, og at patienter med AIDS i udbrud lever længere. Konkret har det ført til et fald i antallet af sengedage for patientgruppen – et fald, der er så stort, at politikere, bl.a. fra Århus Amtsråd, nu taler om at omfordele ressourcerne til gavn for andre sygdomsramte.
Men læger og sygeplejersker advarer mod at gennemføre forhastede nedskæringer på de afdelinger, der forestår behandlingen af AIDS-patienter og HIV-smittede.
''Vi ser en positiv udvikling med den nye behandlingsform – og dermed et klart fald i antallet af sengedage for patientgruppen. Men det vil være uheldigt, hvis man på kort sigt bruger tallene til at skære ned på antallet af sengeafsnit og personalet tilknyttet her. Derfor vil vi appellere til, at man ser udviklingen an endnu ét til to år,'' siger oversygeplejerske Grethe Christensen fra infektionsmedicinsk afdeling på Marselisborg Hospital.
Statens Seruminstitut har siden 1990 ført statistik over alle anmeldte HIV- og AIDS-tilfælde i Danmark. De seneste tal viser, at færre og færre får konstateret AIDS, og at antallet af AIDS-døde er faldet markant.
I 1994 og i 1995 fik henholdsvis 235 og 214 patienter stillet diagnosen AIDS. Men for 1996 er det foreløbelige tal kun 150. Det endelige tal kan dog blive en smule – op til ca. ti – højere, efterhånden som de sidste forsinkede indberetninger indløber til Statens Seruminstitut.
Antallet af dødsfald pga. AIDS var i 1996 betydeligt lavere end de foregående år. Det foreløbige tal siger, at i alt 64 døde af AIDS i 1996. I 1995 var der 211 AIDS-dødsfald, og statistikken toppede i 1994, hvor 236 døde af AIDS.
Statens Seruminstitut har også set et mindre fald i antallet af personer, der findes HIV-positive:
De sidste år er der fundet ca. 300 nye HIV-positive pr. år. I 1996 blev der kun anmeldt 255 førstegangs HIV-positive, oplyser reservelæge Lena Graversen, Statens Seruminstitut. Hun mener ikke, at man endnu kan afgøre, om der er tale om et reelt fald, eller om det blot drejer sig om et tilfældigt udsving. I 1996 blev der også gennemført 6.000 færre HIV-test end året før.
Seruminstituttet ved med sikkerhed, at mindst 2.800 danskere er HIV-positive. Man skønner, at der er yderligere et antal HIV-positive, som ikke er erkendte, sådan at det samlede tal i øjeblikket ligger på 3.500-4.000.
Større ambulant behov
De nye medicinske landvindinger har medført en markant bedring i HIV-patienternes livsvilkår. Ifølge AIDS-konsulent, sygeplejerske Bodil Forman, havde Marselisborg Hospital to tredjedele færre indlagte AIDS-patienter ved årsskiftet end på samme tidspunkt sidste år.
''Det har selvfølgelig også fået betydning for arbejdet på sengeafsnittene, men hvilke konsekvenser det får for den fremtidige planlægning her, er det endnu for tidligt at sige noget konkret om. Jeg ser dog allerede et stort behov for udvidelse i det ambulante regi. Hvor vi tidligere brugte meget tid på terminal pleje, handler det nu mere om pleje og behandling af kronisk sygdom.''
Der er allerede sket ændringer i dagligdagen for personalet på Marselisborg Hospital, fortæller oversygeplejerske Grethe Christensen:
''Vi har ikke fået mindre at bestille, men har i stedet et større overskud til at tage os mere af andre patientgrupper, herunder de ikke-dansktalende indlagte patienter. Og vi bruger selvfølgelig også flere ressourcer i ambulatoriet, hvor HIV- og AIDS-patienterne nu i stigende omfang skal henvende sig,'' siger hun.
Hjemmebesøg
Kombinationsbehandlingen til HIV- og AIDS-patienter kræver, at patienterne nøjagtigt følger anvisninger for indtagelsen af de mange piller. Derfor er der også forslag fremme, bl.a. i Århus Amtsråd, om, at en del af behandlingsressourcerne kunne bruges på hjemmebesøg hos de patienter, der har svært ved at følge medicineringen.
''Det kan måske gennemføres i hovedstadsområdet, men her i det jyske kan vi ikke overkomme det. Vores patienter kommer jo fra det meste af Jylland, så alene de geografiske forhold taler imod en sådan ordning,'' understreger oversygeplejerske Grethe Christensen.
En holdning, som overlæge, professor Finn Black fra Marselisborg Hospital støtter.
''Vi har stadig god brug for det personale, som vi har normering til. Vi har patienter nok til at fylde i sengene på de infektionsmedicinske sengeafsnit. Og som sygeplejerskerne så rigtigt påpeger, så er der et markant øget pres på ambulatorie-området. Et område, som vi også lægger op til at udbygge, når Marselisborg Hospital om små tre år skal flytte til nye lokaliteter på amtssygehuset i Skejby,'' siger overlæge Finn Black.
Samtidig advarer han også mod at skære ned i antallet af sengepladser.
''Vi må kalde kombinationsbehandlingen for en klar succes, men det er en succes ikke uden torne. Der er stadig en større gruppe af patienter, der ikke kan tåle behandlingen og har behov for indlæggelse. Og samtidig har vi ikke set den reelle udvikling på området endnu. De seneste tal viser nemlig, at flere af de patienter, der igennem sidste år har modtaget kombinationsbehandlingen, desværre er på vej tilbage med kraftige bivirkninger, der kræver indlæggelse,'' siger overlægen på Marselisborg Hospital.
Halvering på Riget
På Rigshospitalet i København har man ved årsskiftet flere HIV-smittede i kontrol end nogensinde før – og samtidig markant færre
Side 22
indlæggelser. Faktisk er antallet af sengedage blevet halveret i forhold til det budgetterede behov sidste år.
''De seneste tal fra november 1996 viser, at vi har 1.681 færre sengedage, end vi budgetterede med. Og i november viste tallene, at der kun var brug for 265 sengedage til patientgruppen mod de budgetterede 412,'' oplyser overlæge Ib Bygbjerg.
På Rigshospitalets sengeafdeling for HIV- og AIDS-syge er der i dag beskæftiget godt 45 sygeplejersker og 15 sygehjælpere, og til trods for nedgangen i antallet af indlagte er der nok at tage sigaf.
Som i Århus er der behov for flere ressourcer til ambulatoriebehandlingen, hvor presset er så stort, at personalet gerne ser en udbygning af faciliteterne.
Ib Bygbjerg advarer som andre kolleger i sygehussystemet mod at gennemføre større ændringer i kapacitetsniveauet på området allerede nu.
''Vi ser stadig flere patienter, der får bivirkninger af den nye kombinationsbehandling og som kræver indlæggelse. Og samtidig er der jo en stor gruppe, som vi har svært ved at hjælpe medicinsk. Derfor vil det være alt for tidligt at gennemføre radikale ændringer i systemet,'' understreger han.
Også på Hvidovre Hospital, hvor en stor gruppe af HIV- og AIDS-patienterne i hovedstadsområdet er tilknyttet, melder man om en markant nedgang i behovet for sengedage til patientgruppen.
4.000 kr. pr. sengedag
Under alle omstændigheder har de nye behandlingsformer betydet et længere liv uden sygdom for de HIV-positive, men også ændrede udgifter til sygdomsbehandlingen for samfundet.
Hver sengedag for en AIDS-patient koster omkring 4.000 kroner. Her kan altså hentes betydelige besparelser, hvis det nedsatte behov for indlæggelser er et vedvarende fænomen. Samtidig sparer samfundet penge, fordi patienterne generelt har det bedre og får færre af de infektioner, som et svagt immunforsvar ellers kan medføre.
Derimod er det klart, at de nye behandlingsformer koster mere i medicin. I Sundhedsstyrelsens AIDS-sekretariat opgiver man følgende priser:
En kombinationsbehandling med et eller to stoffer ud over standard-tilbuddet om medicinen Retrovir koster ca. 60.000-90.000 kroner per patient per år. Skal patienten modtage behandling yderligere med proteasehæmmere, stiger prisen.
Overlæge Jan Gerstoft fra Rigshospitalets epidemiafdeling skønner, at prisen for en behandling med to af de gammelkendte stoffer plus en proteasehæmmer ligger på ca. 75.000 kroner per patient per år. Men andre gætter på en samlet behandlingspris på den anden side af 100.000 kroner per patient.
Medicinalindustrien er dog på vej med mange nye stoffer, og konkurrencen vil sikkert tvinge priserne længere ned, mener Jan Gerstoft.
Succesen med de nye behandlingsformer af HIV-positive og AIDS-patienter må ikke føre til en slækkelse af kampagnen for sikker sex.
''AIDS forsvinder ikke med medicin! Og ingen af de HIV-positive bliver smittefrie til trods for succesen med de nye kombinationsbehandlinger,'' siger overlæge, professor Finn Black, Marselisborg Hospital.
''Selv om vi nu kan gå ud og sige, at vi kan helbrede nogle af de smittede til at få et bedre og længere liv, så har vi jo ikke fjernet smitten. Er man først konstateret HIV-positiv eller har AIDS i udbrud, så vil sæden stadig ikke være smittefri. Det viser alle de hidtidige målinger, vi har foretaget. Så selv om koncentrationen af HIV i blodet kan falde, så har vi stadig ikke set resultater, der indikerer et fald af virus i sæden,'' tilføjer Finn Black.
''Derfor må de gode resultater ikke føre til, at vi slækker på kampagneindsatsen mod HIV og AIDS. Vi skal stadig gøre opmærksom på smitterisikoen i offentligheden og især i de grupper, hvor antallet af HIV-smittede er størst.''
En holdning, som overlæge Ib Bygbjerg fra Rigshospitalets epidemiafdeling tilslutter sig.
''Risikoen er klart, at vi bliver mindre opmærksomme på smittevejene. Det gælder især i de samfundsgrupper, hvor HIV og AIDS er mest udbredt – og hvor nogle måske vil lade sig forlede af den positive udvikling i sygdomsbekæmpelsen til at tænke ''vi ta'r chancen – og skulle det gå galt, så kan vi jo i dag blive helbredt.'' Det vil være et helt forkert signal at sende,'' understreger overlæge Ib Bygbjerg.
Begge de to læger opfordrer da også Sundhedsstyrelsen til at fastholde eller endda forstærke kampagneindsatsen mod HIV-smitten – især over for de unge, hvor uvidenheden om smittevejene og risikoen for usikker sex stadig er alt for stor.
De infektionsmedicinske afdelinger både i Århus og København har mærket en markant nedgang i AIDS-patienters behov for hospitalsindlæggelse. Til gengæld stiger behovet for ambulant behandling.