Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

De får for lidt klinik og alt for meget eksamen

Nyuddannede læger har hovederne fulde af teori og udenadslære, men de mangler erfaring med praktiske håndgreb og patientkontakt, konkluderer en evalueringsrapport om lægeuddannelsen. Rapporten anbefaler blandt andet, at de medicinstuderendes praktikophold på kliniske afdelinger tilrettelægges bedre, så de kommende læger sikres træning i klinisk arbejde. Det vil også komme sygeplejerskerne til gode, mener sygeplejedirektør ved Bispebjerg Hospital, Els Johansen, der har været med til at gennemføre evalueringen af lægeuddannelsen.

Sygeplejersken 1997 nr. 8, s. 22-23

Af:

Charlotte Frendved Hansen, journalist

Medicinstuderende får ikke nok ud af deres kliniske ophold på hospitalsafdelingerne. Det er en af grundene til, at nyuddannede læger er dårligt rustede, når de får deres første ansættelse på en klinisk afdeling, konkluderes det i en evalueringsrapport, der gennemgår den lægevidenskabelige kandidatuddannelse.

Rapporten anbefaler blandt andet, at undervisningen på de kliniske afdelinger tilrettelægges og organiseres bedre.

Lægeuddannelsen ved de danske universiteter er i det hele taget for teoretisk på bekostning af de kliniske aspekter, fremgår det af evalueringen. Pensum er for stort i de naturvidenskabelige fag. Der er for meget udenadslære, for mange eksamener og for lidt sammenhæng mellem teori og klinik.

Den nuværende lægeuddannelse er bygget op af to dele, der er ret skarpt adskilt. Første del af uddannelsen tager tre år og består næsten udelukkende af teoretiske fag som fysik, kemi, biokemi, anatomi og fysiologi. På uddannelsens anden del kommer de kliniske fag, herunder medicin, kirurgi, gynækologi og psykiatri. På anden del er den studerende i praktik på kliniske afdelinger i minimum 44 uger. Lægeuddannelsen er normeret til seks et halvt år i alt.

Den skarpe opdeling mellem en teoretisk første del og en klinisk anden del medfører problemer for de studerendes indlæring, mener den styregruppe, der har stået for den faglige del af evalueringen (se boks). Selv om de kommende læger

Side 23

læser en masse bøger, får de ikke rigtig nogen fornemmelse af, hvordan de skal bruge deres viden i praksis.

Styregruppen anbefaler generelt, at uddannelsens kliniske indhold styrkes, mens der til gengæld skæres ned på pensum i de teoretiske fag, især fysik, kemi, biokemi og anatomi, og at antallet af eksamener reduceres. I øjeblikket skal en stud.med. igennem ca. 30 eksamener, hvoraf de fleste er prøver i paratviden, mens den studerendes evne til problemløsning sjældent testes.

Rapporten roser de tre universiteter for, at der allerede er gennemført eller planlagt nogle ændringer i studieordningerne. Men der er stadig et stykke vej igen.

Mangelfuld vejledning

En af vejene til en bedre klinisk uddannelse er forbedring af de medicinstuderendes praktikophold på hospitalsafdelingerne. Som det er nu, er de for kortvarige, og de fungerer heller ikke optimalt.

Over 40 pct. af nyuddannede læger mener, at praktikopholdene på studiet 'slet ikke' eller kun 'i ringe grad' har forberedt dem på det kliniske arbejde som læge. Begrundelserne for den negative vurdering er bla.: ''mangelfuld vejledning og supervision,'' ''for stort arbejdspres på ansvarshavende læger,'' ''ingen eller uklare målsætninger for klinikopholdet,'' ''ingen eller ringe mulighed for at yde en selvstændig arbejdsindsats'' og ''for lidt klinisk viden ved klinikstart.''

Evalueringsrapporten giver de unge læger ret i, at klinikopholdene under studietiden bør forbedres: ''Der er efter styregruppens vurdering behov for en generel opprioritering af undervisnings- og vejledningsopgaver ved et stort udsnit af de kliniske ophold. Efter styregruppens opfattelse er indholdet af mange kliniske uddannelsesforløb ikke tilstrækkeligt defineret, og de kliniske ophold medtænkes ikke tilstrækkeligt i mange afdelingers arbejdstilrettelæggelse.''

Styregruppen har flere anbefalinger i forbindelse med de lægestuderendes praktikophold i klinikken:

  • Der bør udarbejdes målsætninger for alle kliniske ophold samt tjeklister over de procedurer og færdigheder, som de studerende skal øve sig i under de enkelte ophold.
  • Det bør være mere tydeligt, hvilke læger i afdelingen, der har ansvaret for den kliniske undervisning og vejledningen af de studerende.
  • De studerende bør integreres i afdelingens daglige arbejde og have lov til at varetage selvstændige opgaver under tæt og kyndig supervison.
  • De studerende bør have praktisk træning i at håndtere vanskelige situationer mellem lægen og patienten og dennes pårørende.
  • De studerende bør trænes i at håndtere deres egen angst i kritiske situationer, i at træffe beslutninger på et ofte ufuldstændigt grundlag og i at forstå og respektere egne faglige og personlige grænser.

Lettelse for sygeplejerskerne

Sygeplejefaglig direktør på Bispebjerg Hospital Els Johansen har været med i den faglige styregruppe, der har evalueret lægeuddannelsen. Hun mener, at det vil blive en fordel for sygeplejerskerne, efterhånden som lægeuddannelsen lægges om efter evalueringsrapportens anbefalinger:

''Det er da et problem for sygeplejerskerne, at de nye læger er så dårligt rustede klinisk. Det falder tilbage på afdelingens totale drift og afviklingen af arbejdet,'' siger Els Johansen.

''På mange afdelinger er det også et problem, at der bliver taget for lidt hånd om de medicinstuderende, når de er i praktik. Det har oversygeplejerskerne i afdelingsledelserne påpeget over for lægerne mange gange, både her på Bispebjerg Hospital, men også andre steder,'' siger hun.

Når de medicinstuderende kommer ud på afdelingerne og er usikre på forskellige funktioner og procedurer, så bliver det ofte sygeplejerskerne, der viser dem til rette. Sygeplejersker går også mange gange ind og vejleder studerende eller en ny læge.

På enkelte afdelinger har sygeplejerskerne følt det som så stort et problem, at de selv har udarbejdet små introduktionsprogrammer til de medicinstuderende.

Els Johansen mener dog, at der allerede gennem det seneste halvandet år, mens evalueringen har stået på, er sket mange positive fremskridt.

''På Bispebjerg Hospital har vi arbejdet hårdt for, at der kommer til at ligge introduktionsprogrammer og oplæringsprogrammer for de medicinstuderende i afdelingerne. Og at sørge for, at de har en kontaktlæge, så de ved, hvem deres vejleder er. Man er også begyndt at udarbejde mål for de studerendes ophold i afdelingerne og evalueringer af forløbene. Nogle afdelinger er allerede kommet meget langt, andre hænger stadig,'' siger den sygeplejefaglige direktør.

Hvis evalueringsrapportens anbefalinger følges, og nyuddannede læger i fremtiden er bedre rustede til arbejdet på hospitalerne, så vil det blive en lettelse for sygeplejersker i det daglige arbejde, mener hun.•

Nøgleord: Aarhus Universitet, evaluering, Københavns Univer-sitet, lægeuddannelsen, Odense Universitet.

Laboratorium for Kliniske Færdigheder på Rigshospitalet er nævnt som et positivt eksempel i evalueringsrapporten. Laboratoriet underviser de studerende i praktiske håndgreb, kliniske beslutningsprocesser og patientkommunikation i forbindelse med praktikopholdene på hospitalet (se artiklen side 24).

SÅDAN FOREGIK EVALUERINGEN

Evalueringen af lægeuddannelsen er gennemført på initiativ af Sundhedsuddannelsesrådet, der er nedsat af undervisningsministeren. Rapporten er udarbejdet af Evalueringscentret, en selvstændig institution under undervisningsministeriet, der også stod for evalueringen af sygeplejerskeuddannelsen sidste år.

Evalueringscentret har taget sig af den praktiske og metodiske gennemførelse af evalueringen. Centret har samarbejdet med en faglig styregruppe med fem medlemmer fra Danmark, Norge og Sverige. Det er styregruppen, der står for rapportens konklusioner og anbefalinger.

Evalueringen omfatter alle de tre universiteter i Danmark, som uddanner læger, nemlig Københavns Universitet, Odense Universitet og Aarhus Universitet. Styregruppen har vurderet lægeuddannelsen på baggrund af undersøgelser, der er foretaget blandt de studerende og nyuddannede læger, samt uddannelsesansvarlige overlæger og vejledere. Desuden har hver af de tre universiteter foretaget en selvevaluering. Ifølge evalueringsrapporten er problemerne i hovedtrækkene ens for de tre uddannelsessteder.
 

Styregruppens medlemmer

Professor Arne Nordøy, medicinsk Fakultet, Universitetet i Tromsø, Norge.
Direktør Dick Mårtenson, Karolinska Institutet, Stockholm, Sverige.
Direktør Finn Kamper-Jørgensen, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi.
Sygeplejefaglig direktør Els Johansen, Bispebjerg Hospital.
Afdelingslæge Kirstine Münster, Hillerød Sygehus.