Frygter konsekvenserne af deltidsansættelser

''Sygeplejersker bliver dybt afhængige af deres mænd. Samtidig bliver det næsten umuligt at være eneforsørger, fordi ingen kan leve af en deltidsløn. Kvindepolitisk er det meget uheldigt, at sygeplejerskernes arbejdsmarked udvikler sig i retning af mere deltidsarbejde,'' siger Jan Toft, amtskredsformand i Sønderjylland. Foto: Nicolai Howalt.

Der var engang, hvor mange sygeplejersker nærmest boede og arbejdede hele deres liv på hospitalerne, og hvor det var helt normalt at fravælge både ægteskab og familie til fordel for kaldet som sygeplejerske.

Sådan er det heldigvis ikke mere. Tværtimod, vil mange sige.

Sygeplejersker er i dag en af de faggrupper, som gør flittigst brug af mulighederne for at arbejde på deltid. Et stigende antal sygeplejersker synes at vælge ugentlig arbejdstid, der er kortere end de 37 timer. Statistisk er denne udvikling vanskelig at dokumentere, fordi mange bevarer fuldt medlemskab af a-kassen, selvom de arbejder på deltid.

''Dansk Sygeplejeråd er på vej til at blive et forbund af deltidsansatte. Det er et overset og meget uheldigt problem, som vi er nødt til at forholde os noget mere til,'' siger Jan Toft, der er amtskredsformand i Sønderjylland.

Han har fuld forståelse for, at der for den enkelte sygeplejerske er mange gode grunde til at vælge deltidsarbejde, og mener, at der i perioder af livet skal være plads til at bruge ekstra tid på familien og fritiden. Men for sygeplejefaget og patienterne er det ikke nogen ønskværdig situation.

Tværtimod fører mange deltidsansatte sygeplejersker en række uheldige konsekvenser med sig for både patienter, udviklingen i sygeplejen og muligheden for generelt at forbedre sygeplejerskernes arbejdsmiljø.

''Som deltidsansat har man ofte større distance til sit arbejde, end hvis man arbejder på fuld tid. Som deltidsansat kan man derfor ikke få samme grad af ansvar tildelt, kan ikke i samme grad arbejde kontinuerligt på sin arbejdsplads eller have en lige så tæt patientkontakt, som hvis man var ansat på fuld tid,'' siger Jan Toft, der er bekymret for konsekvenserne, når et stadigt voksende antal sygeplejersker på den måde kommer på afstand af deres arbejdsopgaver, fordi de vælger deltidsansættelse.

''Åbenrå Sygehus er en af de store arbejdspladser for sygeplejersker i Sønderjylland, og her er kun 51 sygeplejersker ansat på fuld tid, mens resten af de i alt 138 sygeplejersker på stedet er deltidsansatte,'' fortæller Jan Toft, der mener, at tendensen er den samme andre steder.

Deltidsansættelse er imidlertid hverken et problem for ledelsen eller for den enkelte sygeplejerske, vurderer Jan Toft. Sygehusledelserne har tilmed en del af ansvaret for de mange deltidsansatte, mener han, fordi de prioriterer og planlægger med at have mange personer at trække på, når vagtplaner, ferier, orlov og efteruddannelse skal tilrettelægges.

For den enkelte sygeplejerske er motiverne til at vælge deltidsarbejde ofte, at de ønsker at få bedre tid til at være sammen med familien. For andre er det en mulighed for at kompensere for et hårdt arbejdspres, vurderer Jan Toft.

''Når sygeplejerskernes løn stiger, vælger mange at gå ned i

Side 21

timeantal, svarende til den lønstigning, som de får. På den måde kan de bevare den hidtidige løn og samtidig nøjes med at arbejde nogle timer mindre om ugen,'' forklarer Jan Toft.

Skjuler højt arbejdspres

Når det er så vigtigt, at sygeplejefaget ikke udvikler sig til et fag med primært deltidsansatte, hænger det blandt andet sammen med, at der er brug for en løbende faglig udvikling blandt sygeplejersker. Ikke mindst hvis de vil respekteres som profession, og hvis de skal kunne honorere de nye udfordringer, som løbende opstår.

''Risikoen ved, at så mange er på deltid, er, at den enkeltes ansvarsfølelse for arbejdspladsen bliver mindre. Samtidig falder lysten til faglig udvikling, fordi arbejdet kommer til at fylde mindre og mindre i bevidstheden,'' siger Jan Toft.

Det kan ikke undgå at komme til at gå ud over patienterne. Især i en tid, hvor der tales meget om, at de ansatte i højere grad skal følge patienten, er det et paradoks, at det rent praktisk ofte vil være vanskeligt at gennemføre, fordi mange sygeplejersker er ansat på deltid.

På sigt vil patienterne også blive berørt, såfremt forskning, efteruddannelse og almindelig faglig udvikling bliver nedprioriteret i sygeplejefaget i takt med at færre og færre vil arbejde på fuld tid, mener Jan Toft.

Også når det gælder om at skaffe bedre normeringer for blandt andet at sikre et bedre arbejdsmiljø med mindre pres i det daglige arbejde, er udviklingen med mange deltidsansatte et problem.

''Når mange vælger at bliver deltidsansatte for bedre at kunne klare det daglige pres, er man i virkeligheden med til at skjule de reelle problemer med et højt arbejdspres. Når mange holder mere fri for at kompensere fra det hårde pres, bliver det sværere for dem, der vælger at arbejde på fuld tid, at argumentere for bedre normeringer. Samtidig bliver det dårlige arbejdsmiljø gjort til den enkeltes problem frem for til arbejdspladsens problem,'' siger Jan Toft, og tilføjer:

''Jeg tror også, at de fleste problemer med sygeplejerskemangel kunne undgås, hvis ikke så mange arbejdede på deltid''.

Afhængig af mandens løn

Det voksende antal deltidsansatte sygeplejersker giver også rent kvindepolitisk problemer.

''Når både de ansatte og ledelsen trækker udviklingen i retning af flere deltidsstillinger, bliver det til sidst svært for dem, som fortsat gerne vil arbejde på fuld tid, at finde et job. I min kreds er der flere kommuner, hvor der ikke længere findes fuldtidsstillinger for sygeplejersker,'' fortæller Jan Toft.

Konsekvensen er, at sygeplejersker i stigende grad ikke kan klare sig selv økonomisk.

''I praksis vil det medføre, at sygeplejersker bliver dybt afhængige af deres mænd. Samtidig bliver det næsten umuligt at være eneforsørger, fordi ingen kan leve af en deltidsløn. Kvindepolitisk er det meget uheldigt, at sygeplejerskernes arbejdsmarked udvikler sig i denne retning,'' siger Jan Toft.

For Dansk Sygeplejeråd som organisation kan den stigende tendens til at vælge deltidsarbejde blandt medlemmerne betyde, at man må revidere opfattelsen af, hvad det er, medlemmerne vil. Eller måske erkende, at man ikke har været dygtige nok til at varetage medlemsinteresserne.

''Hvis vores medlemmer vælger at gå ned i tid, fordi det er for hårdt at arbejde på fuld tid, må det være et udtryk for, at vi som organisation ikke har været dygtige nok eller har svigtet i forhold til at sikre medlemmerne bedre arbejdsmiljøforhold,'' mener Jan Toft.

''Omvendt er det vigtigt for os som faglig organisation at vide det, hvis medlemmerne blot oplever deres arbejde som almindeligt lønarbejde. Hvis det vigtigste og mest interessante ved deres job er, hvordan de kan skaffe sig en løn på kortest mulig tid, må vi til at revidere vores opfattelse af, hvad vi hidtil har troet, der betød noget for vores medlemmer,'' siger Jan Toft.

Lønnen og arbejdstiderne er selvfølgelig ikke uden betydning, men for Jan Toft er det at være sygeplejerske også et valg, hvor man har sagt, at man gerne vil bruge sit liv på at tage sig af sine medmennesker.

''Hvis lønnen og arbejdstiderne pludselig betyder mere end den del af kaldet, der handler om at yde pleje og omsorg, så tror jeg, at vi har fået et grundlæggende problem for hele sygeplejefaget – et problem, som vi må forholde os til og få løst,'' fastslår Jan Toft.

Nøgleord: Deltidsarbejde, interview.