Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygehuse skal offentliggøre deres kvalitet

Sundhedsvæsenet kan godt begynde at indstille sig på, at sygehusenes kvalitet skal måles og offentliggøres. Tanken fik sundhedsminister Birte Weiss' tilslutning umiddelbart inden valget og er tidligere fremsat af borgerlige Christiansborg-politikere. Men det er en kursændring i forhold til Sundhedsstyrelsens nuværende kvalitetsstrategi, og lægerne vil formentlig ikke være begejstrede.

Sygeplejersken 1998 nr. 11, s. 13

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

USA har sygehusenes behandlingsresultater længe været offentligt tilgængelige, og noget tilsvarende er nu på vej i England.

I januar præsenterede den engelske sundhedsminister Alan Milburn regeringens planer om at indføre præstationsmålinger som led i kvalitetsudviklingen i det engelske sundhedsvæsen.

Ideen er, at der skal udvælges en række indikatorer, som de enkelte institutioners kvalitet kan måles på. Det skal både dreje sig om servicemål og kliniske kvalitetsmål som dødeligheds- og komplikationsrater.

På denne måde skal de enkelte sygehuse kunne sammenligne deres resultater med andres, sagde den engelske sundhedsminister. Og resultaterne skal være offentligt tilgængelige.

Birte Weiss siger ja

I Danmark er der endnu ingen beslutninger om at måle og offentliggøre sygehusenes kvalitet.

Men tanken, som til at begynde med kun blev fremsat af de største markedstilhængere på Christiansborg, nåede umiddelbart før valget at få opbakning fra sundhedsminister Birte Weiss.

Tankegangen hos de borgerlige Christiansborg-politikere er, at vejen til bedre sygehuskvalitet går gennem en styrkelse af markedsmekanismerne.

Hvis forbrugerne (patienterne) får varedeklarationer på de enkelte afdelingers og lægers præstationer, vil de benytte det frie sygehusvalg til at efterspørge den bedste kvalitet. De gode afdelinger vil få mange kunder, de dårlige få, og så bliver de dårlige nødt til at oppe sig for at overleve.

Men selv om styrkelse af det frie sygehusvalg er en borgerlig mærkesag, har den også haft tilslutning langt ind i de gamle regeringspartier. I denne sag har modstanden snarere ligget hos de professionelle og ude i amterne.

I mandags udtalte sundhedsminister Birte Weiss til dagbladet Politiken, at hun snarest vil tage en forhandling med Lægeforeningen og Amtsrådsforeningen om, hvordan de eksisterende patientdata kan bearbejdes, så de kan bruges som kvalitetsmål og offentliggøres.

Birte Weiss understregede, at der først skal gøres et stort udviklingarbejde, før de mange data i de eksisterende patientregistre kan bruges.

Hun understregede samtidig, at behandlingsresultater ikke kun afspejler lægens dygtighed, men også patienternes generelle sundhedstilstand, og at der kan være forskelle i afdelingernes patientgrundlag.

Men med disse forbehold gav Birte Weiss ideen sin fulde opbakning.

Imod dansk tradition

Ideen står imidlertid i modsætning til Sundhedsstyrelsens hidtidige strategi. Så meldingerne fra Christiansborg kan betyde, at Sundhedsstyrelsen må ændre kurs.

Den nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, der blev vedtaget i 1993, mens Torben Lund var sundhedsminister, bygger på principperne om frivillighed og professionelt ansvar.

I andre lande (for eksempel USA og Sverige) udøver de centrale sundhedsmyndigheder et meget aktivt tilsyn i form af inspektioner og kontrol. I Danmark er der en gammel tradition for professionel autonomi, som ingen centrale sundhedsmyndigheder har haft lyst til at udfordre.

Sundhedsstyrelsen udarbejder metoder til kvalitetsudvikling og koordinerer indsatsen. Men det er de professionelle, der har ansvaret for kvalitetsudviklingen.

Inden for en tradition som den danske er tanken om, at patienter, sygehusejere og politikere uden videre skal kunne kigge de professionelle over skulderen, meget fremmed.

Kvalitetsmål af den type, som Christiansborg-politikerne efterlyser, findes i virkeligheden allerede for enkelte patientgrupper. Nemlig i de kliniske databaser, hvor resultaterne af bestemte behandlinger registreres i form af dødelighed, komplikationsrater og lignende.

Men det er kun de samlede tal, der er offentligt tilgængelige. Tallene for den enkelte afdeling er kun tilgængelige for afdelingen selv.

Argumentet mod at offentliggøre nøgletal for enkelte afdelinger og læger er, at uden denne beskyttelse vil det være tvivlsomt, om afdelingerne overhovedet vil deltage i registreringen.

Hvis en afdeling har afvigende resultater, skal den selvfølgelig undersøge, hvad baggrunden er. Men der kan være gode grunde til, at en enkelt afdelings eller en enkelt læges resultater er dårlige. En offentliggørelse af ubearbejdede data vil give et misvisende indtryk af kvaliteten, lyder det fra modstanderne af offentlighed.

Disse problemer er i hvert fald Birte Weiss opmærksom på. I sine udtalelser har hun understreget, at de eksisterende patientregistre ikke kan bruges. Før det giver mening at offentliggøre mål for sygehusenes kvalitet, skal der en omfattende videreudvikling til.

Nøgleord: Kvalitet, præstationsmåling, sygehuse.