Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken - 1998 - 16

placeholder - magasinforsiden

Baggrund

Dialog skal forbedre samarbejde

Psykiatriske patienter stifter bekendtskab med flere forskellige sektorer, når de er i behandling, og det er ikke altid, at samarbejdet fungerer optimalt. En af forklaringerne er, at man ikke er gode nok til at tale sammen på tværs af sektorerne. Et hold samfundsforskere skal i samarbejde med patienter, pårørende og relevante faggrupper forsøge at styrke dialogen på det psykiatriske område.

Rullende sygepleje til hjemløse

En minibus bemandet med en sygeplejerske og en socialarbejder og udstyret som en mindre skadestue kan fra efteråret 1998 køre rundt og opsøge de hjemløse i København, som kun sjældent benytter sig af det etablerede sundhedsvæsen. Mange af dem er på grund af psykiatriske lidelser eller massivt misbrug ude af stand til at begå sig i systemet og holder sig helt væk. Det betyder, at selv små skader får lov til at udvikle sig til alvorlige kroniske tilstande hos de hjemløse.

Udstødt af systemet

Det kan lade sig gøre at hjælpe de mennesker, som systemet ellers betragter som fortabte. Det er systemets egne begrænsninger, som gør, at grupper som hjemløse, psykisk syge og misbrugere bliver udstødt i en sådan grad, at det bliver umuligt at hjælpe dem inden for de eksisterende rammer. Derfor skal hjælpen komme fra private hjælpeorganisationer, som er i stand til at udvise det sociale engagement, der skal til for at hjælpe mennesker på samfundets bund, mener socialoverlæge Preben Brandt.

I HVERT NUMMER

Synspunkt: Gamle er en tikkende bombe under velfærden

Bliver gamle med behov for hjælp i den kommunale ældrepleje overhovedet behandlet som patienter, eller er de i stedet blevet til et socialt problem, som diverse institutioner gør alt for at løse uanset personlige omkostninger for de gamle?

Faglig kommentar: Engagementet findes

Vi skal stå ved det, når vi bryder systemets regler for at skabe rum for det medmenneskelige. Vi har ikke blot ret, men også pligt til at ytre os, når systemet viser sig umenneskeligt.

Fag

Pas på skovflåten

Lige nu og et par måneder frem er det højsæson for den blot få millimeter store skovflåt. Selve biddet er ikke farligt, men skovflåten kan være inficeret med bakterien Borrelia, der kan fremkalde influenzalignende infektioner. I sjældne tilfælde kan sygdommen forårsage skader på hjerne, led og hjerte. Den mest effektive bekæmpelse af sygdommen er at satse mere på forebyggelse og hurtig behandling af mennesker, der bliver bidt af skovflåter.

Nyuddannede sygeplejersker bedre end deres rygte

Debatten om de nyuddannede sygeplejerskers kvalifikationer er langtfra udtømt. Denne artikel føjer flere nuancer til og er samtidig en kritik af det grundlag, evalueringsrapporten bygger sin hovedkonklusion på, samt en opfordring til en undersøgelse af, hvordan de nyuddannede sygeplejersker i praksis forvalter de kvalifikationer, de har fået gennem uddannelsen.

Den senildemente

Et besøg hos Inger, som har mistet grebet om sin tilværelse, men gerne skal bevare sin selvfølelse.