Bedre hygiejne med flere ressourcer

Hygiejnen i børnehaverne er ikke længere i embedslægens regi, men i sundhedsplejerskernes. Foto: Anne-Li Engström.

Ansatte i primærsektor har mindst lige så stort behov for en hygiejnesygeplejerske, som man har i sekundærsektor. Det viser en sammentælling af henvendelser, besøg i institutioner og undervisning i Fyns og Sønderjyllands amter. Desværre er der ikke ressourcer nok til at dække behovet. Det gælder i begge sektorer. For med flere midler kunne der etableres planlagte og regelmæssige besøg med mulighed for at trække på hygiejnesygeplejerskens viden om infektionsprofylakse og hygiejne.

Hygiejnesygeplejerskens indsats i primærsektor er et uundværligt redskab i helheden i plejen og behandlingen af den enkelte klient, ikke mindst fordi patienter i dag udskrives langt hurtigere fra sygehuset end tidligere. Arbejdet spænder bredt og kræver indimellem fantasi til at lande på et acceptabelt hygiejnisk niveau og samtidigt sikre klientens selvbestemmelse.

Allerede ved ansættelsen i vore respektive stillinger i henholdsvis 1986 og 1981 var der tale om ansættelse som hygiejnesygeplejerske i både sekundær og primær sundhedstjeneste, ikke alene hjemmeplejen, men i hele primærsektor.

I såvel Fyns Amt som i Sønderjyllands Amt er målsætningen for amtshygiejnesygeplejersken ''At gennemføre en stadig ajourføring af de infektionsforebyggende og hygiejniske forhold for derved at sikre den bedst mulige hygiejniske standard på såvel sygehuse som inden for den primære sundhedssektor i amtet.''

Rådgivning i hygiejniske og infektionsprofylaktiske problemstillinger i primærsektor foregår i et tæt samarbejde med embedslægeinstitutionen, lederne i de enkelte institutioner/områder, den enkelte medarbejder samt overlægerne på den Kliniske Mikrobiologiske Afdeling i amtet. Da Bedriftssundhedstjenesten også har rådgivning om hygiejne i primærsektor, og da sygeplejelærere underviser sygeplejestuderende, social- og sundhedshjælpere og -assistenter, er kommunikationen med disse grupper også vigtig.

Klientens ret

Når hygiejnesygeplejersken rådgiver eller vejleder i primærsektor, må der tages hensyn til, at eventuelle forholdsregler skal etableres i det pågældende hjem, og at personalet og hygiejnesygeplejersken er gæster hos klienten, uanset om det drejer sig om plejehjem, ældrebolig, beskyttet bolig eller eget hus. Rådgivningen skal derfor være en kombination af vejledning til personalet, der servicerer klienten, og klientens ret til selv at bestemme i sit eget hjem.

For at gøre eventuelle ændringsforslag så relevante som muligt og for sammen med personalet at komme frem til de forholdsregler, der er nødvendige for at føle tryghed i arbejdet, er det vigtigt, at hygiejnesygeplejersken også i primærsektor tager udgangspunkt i den praktiske situation og det aktuelle problem.

Der behøver ikke at være sygehushygiejniske forhold i et privat hjem, på plejehjem, i børnehaver eller i dagplejen, men alligevel en hygiejnisk standard, der hindrer smittespredning.

Arbejdsopgaverne

På nuværende tidspunkt er det hyppigst medarbejderne i hjemmeplejen og på plejehjem, der henvender sig til hygiejnesygeplejersken. Enhver ansat kan henvende sig, hvis vedkommende er i tvivl om, hvorledes man

Side 35

skal forholde sig i en generel eller i en speciel situation. Er der tale om situationer, der for eksempel kræver et besøg, undervisning af en gruppe, ændringer eller gennemførelse af de hygiejniske og infektionsforebyggende foranstaltninger, er det en forudsætning, at det sker i samråd med lederen af pågældende område.

Også andre i primærsektor kan have brug for vejledning eller rådgivning end plejehjem og hjemmepleje. Det gælder eksempelvis børnehaver, dagpleje, døgninstitutioner og hele forsorgsområdet. I få situtioner er der behov for vejledning på skoler. Og for at slutte ringen i hele sundhedssektoren er der samarbejdet med de praktiserende læger. I Fyns Amt har amtshygiejnesygeplejersken endvidere etableret konsulentbesøg hos praktiserende læger.

Nogle af hygiejnesygeplejerskens arbejdsopgaver er at vurdere de hygiejniske forhold ud fra et infektionsforebyggende aspekt samt at motivere og vejlede personalet til at anvende og ajourføre deres teoretiske viden i praksis, således at arbejdsprocedurer og arbejdsgange tilrettelægges under hensyntagen til hygiejniske og infektionsforebyggende principper. Endvidere skal hygiejnesygeplejersken medvirke til opsporing af smittekilder og forhold, der kan medføre smittespredning ved infektioner, samt give forslag til forbedring af arbejdsmetoder med henblik på forebyggelse af infektioners opståen, udarbejde retningslinier og forholdsregler samt undervise i såvel generelle som specifikke hygiejniske problemstillinger.

Hjemmepleje og plejehjem

Hygiejnesygeplejersken kan i samarbejde med lederen af hjemmeplejen planlægge at følge sygeplejerskens daglige arbejde og for eksempel iagttage, hvordan en forbindsskiftning foregår. Det kan så være basis for senere drøftelse af de hygiejniske tiltag i forbindelse med sårpleje, hvor hele gruppen af hjemmesygeplejersker deltager.

For hygiejnesygeplejersken er det en stor hjælp, at der i nogle kommuner er en gruppe sygeplejersker, der fokuserer på sårpleje, herunder oprensning af sår. Der er nemlig helt relevante krav om sterile forbindinger, da rene gazekompresser ikke bør bruges, fordi renhedsgraden er ukendt, sterile handsker samt rengøring og sterilisering af instrumenter.

Mange øjenoperationer foretages ambulant. Derfor er der et stort antal klienter, der har brug for øjenpleje og øjendrypning. Også her anbefales sterile kompresser.

Det forekommer, at patienter udskrives fra sygehuset med sårinfektion, og hvor vedkommende har været indlagt på enestue på grund af meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) i såret. Her vejledes om afbrydelse af smitteveje, det vil sige god håndhygiejne og uniformshygiejne.

Hygiejne ved brug af inkontinenshjælpemidler er ligeledes et stort område. Hudpleje og korrekt brug af bleer er en væsentlig del af den daglige hygiejne. Skift og tømning af urinposer kræver også god hygiejne efter fastlagte rutiner, og blærekateterisering sker efter sterile principper.

Hygiejnesygeplejersken kan også følge plejen af en aids-syg klient, eller rykke ud og informere den personalegruppe, der skal pleje en aids-syg klient. Da det kan være første gang, man i hjemmeplejen eller på plejehjemmet skal være ansvarlig for en klient med denne sygdom, kan det skabe usikkerhed. Hygiejnesygeplejersken kan her være behjælpelig med vejledning i arbejdsprocedurer, der er sikre for både personalet og for klienten og uden for mange unødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Selvom cytostatika-behandling umiddelbart

Side 36

skønnes uden for hygiejnesygeplejerskens arbejdsområde, er vejledning om en gennemført hygiejne uhyre vigtig i omgangen med de klienter, som udskrives fra sygehus eller er i ambulant behandling. Også her er vejledningen baseret på, at panikhandlinger undgås.

Det skal bemærkes, at Arbejdstilsynets regler gælder for personale og så ved arbejdet i private hjem. Derfor er balancen særlig vigtig.

Forud for et besøg, hvor hygiejnesygeplejersken deltager, er klienten altid blevet spurgt, om hygiejnesygeplejersken må deltage i et besøg. Det har gjort, at der er naturlig fokus på hygiejnen hos den enkelte klient.

Børnehaver og dagpleje

Tilsynet med hygiejne i børnehaver var tidligere i embedslægeinstitutionens regi. Det varetages nu af sundhedsplejerskerne. De hyppigst forekommende problemer, som hygiejnesygeplejersken inddrages i her, er diarré, øjenbetændelse og forkølelse, der kan optræde som epidemier. Desuden er der også henvendelser om andre smitsomme sygdomme, ofte når institutionen har et aktuelt problem. I forbindelse med rådgivning om at afbryde smitteveje indgår især god håndhygiejne. I efteråret 1997 har mange børn eksempelvis haft børnesår, hvilket naturligt har givet forespørgsler vedrørende afbrydelse af smitteveje for Staphylococcus aureus, som var en hyppig forekommende bakterie i sårene, og som bla. smitter ved kontakt. Derfor blev der indskærpet god personlig hygiejne, især håndhygiejne, og gode hygiejniske foranstaltninger i institutioner og hjem, herunder vurdering af antal børn i forhold til antal kvadratmeterplads, udluftning og rengøring.

Andre henvendelser vedrører hygiejne ved bleskift, rengøring af tandbørster, brug af soppebasin, og hvordan udetøj tørres og opbevares.

Ved epidemier med diarré vejledes foruden i god håndhygiejne også om, hvordan personalet med fordel kan notere dato og tidspunkt for, hvornår det enkelte barn har diarré, for at få et fingerpeg om en eventuel smittespreder. Det er set, at et enkelt barn har kunnet holde en epidemi i gang i længere tid.

Institutionerne har også været nødt til at forholde sig til at tage imod et hiv-smittet barn. Her vejledes om, at der som regel ikke skal tages andre forholdsregler for et kendt hiv-smittet barn end over for andre børn. Alle børn skal vaske hænder før måltider og efter toiletbesøg, og børn skal ikke være i børnehave eller daginstitution, hvis de er syge.

Daginstitutioner

I døgninstitutioner rådgives personalet om krav og behov omkring beboernes personlige hygiejne, herunder forhold for eksempel ved sondeernæring og soignering af trakealkanyle. Desuden er der særlige krav for børn og unge, der er inkontinente med urin og afføring, såsom brug af våddragter ved optræning i bassin.

Af specifikke problemer kan der være vejledning i forbindelse med Hepatitis B.

I sjældne tilfælde er der behov for vejledning i bofællesskaber. I givet fald vejledes beboerne om håndhygiejne, køkkenhygiejne, almindelig rengøring og vask af linned.

Ansvaret for den hygiejniske standard i lægepraksis påhviler den enkelte praktiserende læge. Med etablering af konsulentordningen i Fyns Amt, hvor det er muligt at få besøg af hygiejnesygeplejersken i lægepraksis, har det vist sig, at interessen for rådgivning i lægepraksis er stor.

I forbindelse med konsulentbesøget diskuteres og rådgives der om generelle hygiejniske principper vedrørende håndhygiejne og hud- og slimhindedesinfektion. Der fokuseres specielt på forhold vedrørende rengøring og sterilisering af instrumenter til undersøgelser og operative indgreb, herunder kvalitetskontrol af sterilisatorer med blandt andet sporeprøver.

Desuden vurderes rengøring og håndtering af affald.

I forbindelse med rådgivning om et specifikt problem eller undervisning er der udarbejdet pjecer og skriftlige retningslinier som en hjælp for personalet i både hjemmeplejen og i lægepraksis. Praksis viser, at hygiejnesygeplejersken kunne servicere de ansatte i primærsektor langt bedre, hvis der var flere ressourcer til rådighed.

Conni Ehlert er ansat som hygiejnesygeplejerske i Sønderjyllands Amt, og Anna Knudsen i Fyns Amt.

Nøgleord: Hygiejne, ressourcer, sygepleje.