Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken - 1998 - 21

placeholder - magasinforsiden

Tema om Polen

Patienterne skal ud af plejekasernerne

Polske læger og sygeplejersker drømmer om at omlægge den psykiatriske behandling efter dansk inspiration. Patienterne skal ikke længere langtidsopbevares på store, trøstesløse institutioner, men hjælpes til at fungere i deres nærmiljø. På den måde håber man, at det offentlige kan spare penge, samtidig med at patienterne får et mere værdigt liv.

Et fag under forandring

De over 200.000 sygeplejersker i Polen befinder sig i et fag, der er præget af voldsomme ændringer med hensyn til uddannelse, beskæftigelse, ansættelsesforhold og organisering.

Palliativ pleje til fru Dzibowska

Kræftpatienter i Polen kommer ikke til læge i tide, fordi kræft er en sygdom, man ikke taler om. I byen Jelenia Gora er den palliative pleje organiseret fra sygehuset – og den ydes udelukkende til patienter med en cancer-diagnose. For eksempel kommer aids-patienter slet ikke i betragtning til palliativ pleje.

Ny holdning til psykisk handicappede

Psykisk handicappede er blevet til mennesker med individuelle behov og udviklingsmuligheder. Det er det væsentligste resultat af de personalekurser og studiebesøg, som Ringkøbing Amt har tilrettelagt for polsk plejepersonale i Jelenia Gora amt.

Støtte til omstilling

Polen er ikke noget uland, men har brug for en hjælpende hånd i en vanskelig omstillingsproces. Det er baggrunden for et dansk-polsk samarbejde, hvor Dansk Sygeplejeråd har været indirekte aktør med sine aktier i Dannurse, som har holdt kurser for polsk plejepersonale og sendt dem på studiebesøg i Danmark.

I HVERT NUMMER

Synspunkt: Engagement på akkordtid

Jeg er en sygeplejerske, der har været uddannet i lidt over et halvt år. Jeg føler mig forpligtet til at videregive mine erfaringer og frustrationer over, at jeg overvejer, om jeg overhovedet ønsker at være sygeplejerske.

Faglig kommentar: Det der ikke bliver fortalt

Information hører naturligvis med som en integreret del af sygeplejen, men det er ikke fagets egenart og forhåbentlig heller ikke det, der tager hovedparten af tiden. Sygeplejersker er ikke informationsmedarbejdere.

Teori og praksis

Iltbehandling i hjemmet

Hjemmeiltbehandling anvendes til patienter, der lider af diverse former for kroniske sygdomme, ofte lungesygdomme. Iltbehandling i hjemmet er en ret sjælden behandling, som typisk kun forekommer som enkeltstående tilfælde i lægens praksis eller i hjemmeplejen. Derfor har mange fagpersoner ikke tilstrækkeligt kendskab til problemer og forholdsregler ved behandlingen. I denne artikel gennemgås behandlingen og de tekniske forhold ved de tilgængelige iltapparaturer.

Hjemmesygepleje til patienter i iltbehandling

Det største problem ved iltbehandling i hjemmet er, at hverken patienter eller fagpersoner ved tilstrækkeligt om behandlingen. I artiklen gennemgås sygeplejen til KOL-patienter i hjemmeiltbehandling. Da hjemmeiltbehandlede patienter er en gruppe af meget svært syge hjemmeboende patienter er det naturligt, at de fleste har brug for hjælp fra hjemmeplejen.