Farvel fru general

Den 1. marts forlod Bente Sonne sin stilling som socialchef i Sisimiut (Holsteinsborg). Hun rejste hjem til Danmark, hvor hun overtog posten som ældre- og handicapchef i Allerød Kommune.

Hun havde glædet sig. Det gjorde hendes medarbejdere i Sisimiut også. Samarbejdet havde aldrig været særlig lykkeligt, og senest i sommer krævede hovedparten af socialforvaltningens medarbejdere hendes afgang. De fik ingen opbakning. Tværtimod. Der blev indkaldt til rabaldermøde, hvor den nyvalgte formand for socialudvalget, Alfred Olsen (Sisimiut), indskærpede, at nu skulle der være arbejdsro.

Men det er ikke kun i forvaltningen, utilfredsheden med Bente Sonne florerer. Også i forholdet til sygehusets øverste chef er der mislyde, og chefdistriktslæge Ove Rosing siger, at så længe hun er socialchef, kan han ikke samarbejde med socialforvaltningen. Det fjendskab har sat alle sociale initiativer over for de HIV-smittede i stå. Først nu, næsten ti år efter den første HIV-smittede blev registreret i kommunen, er en selvhjælpsgruppe for smittede blevet stablet på benene. Og de pårørende mangler fortsat et sted at gå hen.

Formanden for socialudvalget, Alfred Olsen, mener, at det er politikernes ansvar at få samarbejdet etableret igen.

Uegnede medarbejdere

''Et eller andet sted har man svigtet de smittede og deres familier. Der har været for megen polemik i socialforvaltningen, og det vil jeg ikke acceptere. Indtil nu har samarbejdet med sygehuset været for dårligt, men det er vigtigt, vi får samlet tropperne,'' siger Alfred Olsen.

Da Bente Sonne rejste til Grønland for tre år siden, havde hun ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at hun en dag skulle glæde sig til at sige farvel til sin post. Hun forsøgte i begyndelsen at lære sine medarbejderes modersmål, men måtte ret hurtigt opgive, fordi det var for svært.

Denne sprogbarriere samt mangel på kvalificeret arbejdskraft er efter hendes mening skyld i det dårlige samarbejde. Og det betændte klima i forvaltningen har trukket lange spor af udskiftninger efter sig.

Derfor sad hun til sidst med en stab, hvor kun 12 ud af 21 stillinger var besat – af fem uddannede og syv ikkeuddannede socialrådgivere.

''Det er svært at få noget i gang, når man ikke får noget modspil. Grønlænderne er konfliktsky, de kan ikke lide at diskutere, og de kalder ikke en ko for en ko. En ko er en hest her i forvaltningen,'' siger Bente Sonne.

Bente Sonne er ikke bange for at sige sin mening. Hun er udmærket klar over, at hun ikke altid har været populær, men efter tre år med konflikter og bristede illusioner lægger hun ikke fingrene imellem.

''Når jeg indkalder til et møde i forvaltningen for at få ideer til nye initiativer, siger de ingenting. De er initiativløse og inkompetente, og det virker som om, de er bange for at blive stillet til ansvar,'' siger Bente Sonne.

Utroværdig socialchef

Men sådan opfatter de ansatte det ikke. En medarbejder, 'Sygeplejersken' har talt med, mener, at Bente Sonne mangler indsigt i den grønlandske kultur, og at hun er nedladende.

En anden medarbejder, der også ønsker at være anonym, siger:

''Det er umuligt for mange grønlændere at diskutere, fordi det altid foregår på dansk. Hun benytter sit modersmål, som vi slet ikke kan hamle op med. Desuden er hun utroværdig. Man kan aldrig stole på, at det, hun siger det ene øjeblik, også vil være det, hun siger det næste. Medarbejderne i socialforvaltningen oplever indimellem at de HIV-smittede henvender sig, fordi de har problemer med økonomien eller ikke har noget sted at bo. Men deres sygdom er ikke noget, der bliver talt om.''

''Vi har været meget dårlige til at tage os af de smittede og deres familier, og vi har ikke været gode nok til at finde ud af, om de har behov for anden hjælp, selv om vi har chancen, når de alligevel er her. Jeg mener ikke, at hiv er et mindre vigtigt område, men jeg har simpelthen ikke ressourcer til at tage mig af alting. Jeg har ikke nogle dygtige mellemledere under mig, og når der er så stor udskiftning blandt personalet, bliver jeg nødt til at prioritere,'' siger Bente Sonne.

Bente Sonne mener nu ikke, den manglende sociale indsats alene skyldes kommunal mudderkastning.

''De HIV-smittede er ramt af flere sociale problemer som arbejdsløshed og mangel på bolig. Men spørgsmålet er, om det overhovedet er livskvalitet for dem at have en bolig. Måske er det i virkeligheden dansk livskvalitet. Jeg er sikker på, at de nok skulle henvende sig, hvis de virkelig ønskede en bolig. Jeg oplever nogle gange, at de næsten forventer, vi skal transportere dem hen i deres nye lejlighed, når vi har skaffet dem en,'' siger hun.

Dårligt samarbejde

Sidst i november 1997 fik kommunens psykolog endelig fastsat en dato, hvor de smittede kunne mødes. Forud var gået et år med møder og skriverier frem og tilbage mellem psykolog Vilhelm Berthelsen og sygehusets kønssygdomsklinik. Ifølge Vilhelm Berthelsen et vanskeligt samarbejde præget af uro og manglende vilje til handling.

Vilhelm Berthelsen er idémanden bag projektet, som blev godkendt i kommunens sundhedsnævn, og han påtog sig i den forbindelse også rollen som sekretær mellem social- og sundhedsvæsenet. Det har sinket arbejdet, fordi han derudover havde en lang række andre opgaver at opfylde.

''Det er egentlig slet ikke mit job at skrive breve til sygehuset, men siden jeg kom hertil for et år siden, har jeg haft fem forskellige sekretærer. Derfor er det nemmere at gøre det selv,'' siger Berthelsen.

Men Vilhelm Berthelsen mener også, at sygehuset har været for længe om at besvare hans henvendelser.

"Der har været et meget dårligt samarbejde, og vi har ikke holdt de møder, der var aftalt på forhånd,'' siger Vilhelm Berthelsen.

På grund af de interne stridigheder ved de ansvarlige ikke, at enkelte af de smittede er begyndt at mødes. Vilhelm Berthelsens chef, Bente Sonne, har heller ikke fulgt med i, hvordan arbejdet skrider frem.

''Jeg har ikke tid til at gå ind i alle de sager, mine medarbejdere arbejder med. Men jeg er glad for, at gruppen endelig er begyndt at mødes. Det er meget vigtigt, der sker noget for de HIV-ramte,'' siger Bente Sonne.

Nu har Bente Sonne forladt Grønland. Hun har gjort, hvad hun følte var muligt under de arbejdsbetingelser, hun havde til rådighed. Og hun er ikke skuffet over sit arbejde. Men hun mener, at en dansker ikke er den rette til opgaven, fordi de kulturelle forskelle er for store.

''Der skal ansættes nogle stærke grønlandske ledere. Det bliver en utrolig lang proces at få bugt med de sociale problemer, og der er brug for en dygtig headmaster, hvis der skal ske noget nyt,'' siger Bente Sonne.

Nøgleord: Aids, Grønland, socialchef.