Bedre information giver hurtigere rehabilitering

En kvalitetssikringsundersøgelse ved Kardiologisk Laboratorium, Haderslev Sygehus, viser, at planlagt og struktureret information før hjerteoperation samt opfølgning umiddelbart efter operationen giver gode resultater.

Undersøgelsen viser, at patienter, som har deltaget i planlagt og struktureret information forud for hjerteoperation og opfølgning umiddelbart efter udskrivelse, har:

• færre symptomer fra hjertet i form af smerter eller hjertebanken
• færre kontakter til egen læge eller hjemmesygeplejerske og derudover færre indlæggelsesdage i efterforløbet
• i højere grad genoptaget fritidsaktiviteter
• i mindre grad følt sig som en byrde i forhold til familie og venner
• større lyst til genoptagelse af seksualliv
• samme grad af psykiske problemer i efterforløbet, men har til gengæld i meget højere grad været forberedt på, at der kunne komme psykiske reaktioner
• samme forventning om at komme tilbage til det vante arbejde.

Det vil sige, at patienterne hurtigere rehabiliteres end de patienter, som ikke har modtaget planlagt og struktureret information. Dog falder undersøgelsen neutral ud med hensyn til forventning om genoptagelse af det vante erhverv.

Desuden har undersøgelsen vist, at denne form for information og opfølgning øger patienttilfredsheden.

Operationer i Sverige

I forbindelse med Sønderjyllands Amts indsats på hjerteområdet, har cirka 200 hjertepatienter i perioden 1994-97 taget imod et tilbud om at få foretaget forundersøgelse og/eller hjerteoperation i Gøteborg, Sverige. Forundersøgelserne har bestået i koronar angiografi og/eller hjertekateterisation. Hjerteoperationerne har været bypassoperationer eller hjerteklapoperationer.

Personalet ved Kardiologisk Laboratorium ved Haderslev Sygehus blev udpeget til at forestå de praktiske opgaver i forbindelse med patienternes rejse til Sverige.

Patienternes behov for information viste sig meget hurtigt, idet afdelingen modtog mange opringninger om såvel praktiske som personlige spørgsmål i forbindelse med indgrebet. Vi indså, at behovet for information ikke kunne efterkommes hverken pr. brev eller telefonisk. Fra tidligere undersøgelser ved vi, at patienternes følelse af angst, isolation og usikkerhed synes at hænge sammen med, hvor god information vedkommende har modtaget (1,2). Ifølge indlærings-psykologien er det en væsentlig forudsætning for fremgang, at man er orienteret om sin situation, om hvor man befinder sig. Ved man ikke, hvad der skal ske med én, øges angsten og usikkerheden, og der bliver frit løb for fantasien (1). Derfor tog sygeplejerskerne i Kardiologisk Laboratorium initiativ til at indbyde patienterne og deres pårørende til et planlagt og struktureret informationsmøde før afrejsen samt en opfølgende samtale umiddelbart efter hjemkomsten.

Møderne blev iværksat på sygeplejerskernes eget initiativ. Senere blev der søgt og bevilget økonomisk støtte fra Sønderjyllands Amt til fortsat gennemførelse af møderne.

Information til Odense-patienter

Traditionelt bliver patienter bosiddende i Sønderjyllands Amt forundersøgt og hjerteopereret på Odense Universitetshospital. Henvisning dertil udføres af læger ved de fire sygehuse i amtet. Henvisningen sendes til Odense Universitetshospital, hvorfra patienterne indkaldes.

Forud for indlæggelsen til operationen informeres patienterne traditionelt af læger og plejepersonale på sengeafdelinger eller i ambulatorier og via skriftligt materiale, tilsendt fra Odense Universitetshospital. Den mundtlige information før indlæggelsen er ikke i faste rammer og ikke struktureret, hverken med hensyn til form eller indhold.

Ved indlæggelsen bliver patienten samme dag individuelt informeret om forberedelser til operationen: Hvordan den følgende dag, som er operationsdagen, skal forløbe, om bedøvelse, om genoptræning og om dagene

Side 59

Det letter rehabiliteringen, når patienter og pårørende har fået svar på deres spørgsmål før operationen og haft lejlighed til tale om de gener og psykiske reaktioner, de kan forvente. Foto: Nicolai Howalt. 

Side 60 

umiddelbart efter operationen. Denne information gives af henholdsvis en sygeplejerske, en hjertekirurg, en anæstesilæge og en fysioterapeut.

I dagene efter operationen og frem til udskrivelsen samtales og følges op på de emner, som måtte være aktuelle for den pågældende patient. Cirka en måned efter indgrebet på Odense Universitetshospital indkaldes patienten til klinisk kontrol hos en kardiologisk overlæge fra det henvisende sygehus, hvor der også er mulighed for samtale med en sygeplejerske.

Patienter, der bliver forundersøgt og hjerteopereret på Odense Universtitetshospital, får således ikke struktureret information før indlæggelse eller opfølgning umiddelbart efter hjemkomsten fra sygehuset.

Information til Gøteborg-patienter

Informationsforløb for patienter, der bliver behandlet i Sverige er anderledes. Når undersøgelses- eller behandlingsdatoen foreligger, tilbydes patienterne sammen med eventuelt pårørende at komme til informationsmøde. Informationsmødet planlægges til at ligge cirka en-to uger forud for afrejsen til Sverige. Der indkaldes til informationsmøde, således at patienter med samme afrejsedato er til møde sammen. Informationsgruppen udgør mellem fire og seks personer, idet pårørende oftest deltager.

Informationsmødet er planlagt til at vare en time og foregår i et separat rum i Kardiologisk Laboratorium.

Mødet indledes med en kort præsentationsrunde, lidt småsnak og servering af kaffe og te. Denne indledning har til formål at skabe tillid og giver sygeplejersken mulighed for at vurdere patienternes og de pårørendes forudsætninger og forventninger.

I mødet formidles information om:

• årsag til indgrebet
• undersøgelser på dagen før indgrebet
• indgrebets forløb
• opvågningsfasen
• optræning efter indgrebet
• ambulant efterbehandling
• psykiske forhold.

Derudover informeres om praktiske forhold i forbindelse med rejse, billetter, bagage, indkvartering, forplejning, besøgstider og telefonkontakt. Mødet tager udgangspunkt i den enkeltes kendskab til sin sygdom samt tidligere erfaringer i forbindelse med sygdommen. Der lægges vægt på, at patienterne og de pårørende får mulighed for at give udtryk for tanker og følelser i forbindelse med det forestående. Der skal være tid til dialog, således at både patienten og evt. pårørende får mulighed for at få svar på de spørgsmål, der måtte være, og mulighed for at få talt om psykiske reaktioner både før og efter indgrebet.

Ved tvivlsspørgsmål gives mulighed for patienten at kontakte personalet i Kardiologisk Laboratorium i åbningstiden, såvel før afrejse, under opholdet som efter hjemkomsten. Der er udarbejdet en checkliste over emner, som skal indgå i informationsmødet.

Patienterne får udleveret en mappe med skriftligt materiale. Det skriftlige materiale indeholder information om praktiske forhold i forbindelse med rejse, sygehusopholdet og indkvartering af de pårørende. Materialet indeholder også en kort beskrivelse af indlæggelsesforløbet og efterforløbet. I mappen er der desuden en tidligere patients beskrivelse af, hvordan indgrebet opleves og endelig navne på kontaktpersoner i Kardiologisk Laboratorium. Ved behov suppleres mappen med andet informationsmateriale.

Mødet forestås af en sygeplejerske og en lægesekretær fra Kardiologisk Laboratorium. Under mødet har sygeplejersken ansvaret for informationen og samtalen i forbindelse med indgrebet, lægesekretæren har ansvaret for information om den praktiske del i forbindelse med rejse og indkvartering.

Sygeplejerskens forudsætning for at deltage i disse møder er, at hun har solid praksiserfaring inden for denne patientkategori og har gennemgået oplæring inden for området.

Lægesekretæren skal have indgående kendskab til alle praktiske detaljer i forbindelse med rejse og indkvartering.

Efter ankomsten til sygehuset i Sverige bliver patienten samme dag individuelt informeret om forberedelserne til operationen. Hvordan den følgende dag, som er operationsdagen, skal forløbe, om bedøvelse, om genoptræning og om dagene umiddelbart efter operationen. Denne information gives af henholdsvis en sygeplejerske, hjertekirurgen, anæstesilægen og fysioterapeuten.

I dagene efter operationen og frem til udskrivelsen samtales og følges op på de emner, som er aktuelle for den enkelte patient.

To-tre dage efter hjemkomsten fra Sverige, det vil sige cirka tiende dag postoperativt, indkaldes patienten til samtale med en sygeplejerske i Kardiologisk Laboratorium. Dette foregår individuelt og er planlagt til at vare en halv time. Ved denne samtale gennemgås forløbet, og sygeplejersken taler med patienten om fysisk aktivitet, smerter, træthed og medicin. Sygeplejersken ser patientens sår og fjerner eventuelt tråde fra operationssåret.

Der tales med patienten om normale reaktioner, såvel fysiske og psykiske, og sygeplejersken sikrer sig, at patienten ved, hvor han skal henvende sig ved tvivlsspørgsmål.

Ved behov kan patienten tale med og undersøges af en læge. Efter cirka en måned indkaldes patienten til samtale med en kardiologisk overlæge, hvor det videre forløb planlægges. Ved denne kontrol har patienten ligeledes mulighed for at tale med en sygeplejerske om forløbet. Det tilstræbes, at det er den samme sygeplejerske, der varetager alle kontakter til patienten.

Alle, som er blevet tilbudt information før og opfølgning efter hjerteoperationen, har taget imod tilbuddet.

Hurtigere rehabilitering

Det var klart vores indtryk, at de patienter, som havde været igennem informations- og opfølgningsforløbene, hurtigere fik et naturligt forhold til smerter, angst, symptomer fra hjertet, arbejdsevne, fritidsaktiviteter, motion, social aktivitet, smertestillende og beroligende medikamenter og seksualliv. Hvilket vil sige, at disse patienter hurtigere rehabiliteres i forhold til de patienter, som ikke har modtaget planlagt og struktureret information.

På denne baggrund besluttede vi at udføre en kvalitetssikringsundersøgelse med det formål at få belyst, om planlagt og struktureret information har en positiv indvirkning på sygdomsforløbet, og at beskrive, hvad informationen betyder for patienten i rehabiliteringsprocessen.

Ved ordet rehabilitering forstår vi i denne sammenhæng tilbagevenden til dagligdagen, det vil sige at genoptage erhverv, sociale aktiviteter, fritidsaktiviteter, familieliv og seksualliv.

Side 61

Information til hjertepatienter starter allerede ved forundersøgelserne i Kardiologisk Laboratorium.

Spørgeskemaundersøgelse

I undersøgelsen valgte vi at anvende et spørgeskema, som dels omfatter kvantitative data og dels kvalitative udsagn.

Der fremkom således både data til beskrivelse af det samfundsøkonomiske aspekt i rehabiliteringen og data, som beskriver patienternes subjektive bedømmelse af den givne information.

Spørgeskemaet er udarbejdet således, at der først er 17 spørgsmål, som går på rent faktiske data, såsom alder, køn, erhverv, fritidsaktiviteter, og hvorledes informationen forud for indgrebet foregik. Derefter er der 32 spørgsmål, hvor patienterne på en visuel analogskala skulle svare på en skala fra 0 til 10, hvor 0 svarer til nej, slet ikke og 10 svarer til ja, i høj grad.

De 32 spørgsmål blev udformet således, at de dækker emnerne i problemområdet.

Vi anvendte lukkede spørgsmål, hvorved man får få svarmuligheder, som derefter vil være overskuelige at bearbejde, i modsætning til åbne svar, som giver mulighed for data, som er vanskelige at bearbejde, og for mange ubesvarede spørgsmål. Ved lukkede spørgsmål med givne svarmuligheder er svarprocenten erfaringsmæssigt højere end ved åbne spørgsmål (3). Materialet består af 30 patienter, udvalgt af den patientgruppe, som er blevet opereret i Sverige. Disse patienter har modtaget planlagt og struktureret information og opfølgning som tidligere beskrevet og benævnes herefter A-gruppen.

Andre 30 patienter blev udvalgt som kontrolgruppe. Disse patienter, som er blevet opereret ved Odense Universitetssygehus, har ikke modtaget planlagt og struktureret information og opfølgning og benævnes herefter B-gruppen.

Informationen skal tage udgangspunkt i patientens kendskab til sin egen sygdom og tidligere erfaringer med sygdommen.

Patienterne til begge grupper blev udvalgt efter samme kriterier:

• Alle patienter skal have gennemgået bypassoperation.
• Den aktuelle bypassoperation skal være den første hjerteoperation for patienten.
• Bypassoperationen skal være forløbet komplikationsfrit, hvilket vi har defineret med en indlæggelses-periode på mindre end 12 dage.

Alle patienter, som fra Sønderjyllands Amt er hjerteopereret i Sverige og ved Odense Universitetshospital i tidsrummet henholdsvis 9.11.95-11.9.96 for A-gruppen og i tidsrummet

Side 62

1.11.95-3.6.96 for B-gruppen er blevet screenet med henblik på ovennævnte kriterier.

Alle, som kunne opfylde kriterierne, fik tilsendt spørgeskema efter mundtlig information givet per telefon.

Spørgeskemaet blev, sammen med skriftlig information om undersøgelsen, tilsendt patienten to-seks måneder efter operationen. Spørgeskemaet blev returneret sammen med informeret samtykke og er blevet behandlet anonymt.

Patienter sammenlignelige

Patienternes sygdomstilstand i begge patientgrupper har været af alle grader. Der har været henvist patienter med hjertesygdom af både let og alvorlig grad, til såvel Sverige som Odense Universitetshospital.

Sønderjyllands Amts motiv for at tilbyde hjertepatienter operation i Sverige har været at nedbringe ventetiden generelt. Udgangspunktet var ikke at nedbringe ventetiden for en speciel gruppe af hjertepatienterne. Tilbuddet om operation i Sverige gik derfor til alle de patienter, som stod på venteliste. Dog var proceduren sådan, at lægen visiterede patienterne med den dårligste prognose foran patienter med god prognose og med hensyntagen til den forventede ventetid, patienten havde fået oplyst i Odense.

Patienter med dårlig prognose og kort ventetid i Odense fik kun tilbuddet om operation i Sverige, hvis operationstidspunktet i Sverige blev fremrykket i forhold til Odense. På dette grundlag konstaterer vi, at patienternes sygdomstilstand har været af alle grader både for dem, som blev opereret i Sverige, og dem, som blev opereret på Odense Universitetshospital. Ud fra studiebesøg på begge hospitaler, hvor patienterne er blevet opereret, mener vi ikke, at der er væsentlig forskel i indhold og mængde af den information, som patienterne har mulighed for at tilegne sig de pågældende steder. Vi har med bestemthed indtryk af, at kvaliteten af den givne information begge steder er høj, og at den er formidlet med udgangspunkt i den individuelle patient.

Der er to faktorer, som for os at se kan have direkte indflydelse på effekten af den information, som formidles til henholdsvis A- og B-gruppen:

Til A-gruppen formidles informationen på sygehuset i Sverige selvsagt på svensk, som man i nogen grad kan forestille sig at være en hindrende faktor for sønderjyske patienter. Til gengæld har vi indtryk af, at informationen i Sverige blev formidlet under bedre omstændigheder. Uden at kunne dokumentere vilkårene for personalet så det for os ud, som om der var mere tid til den enkelte patient i Sverige end på Odense Universitetshospital.

Vi mener derfor at kunne hævde, at den væsentligste forskel, på de to grupper er, at A-gruppen i modsætning til B-gruppen har modtaget den planlagte og strukturerede information forud for operationen og opfølgning umiddelbart efter udskrivelse.

De to patientgrupper er sammenlignelige, hvad angår kønsfordeling, gennemsnitsalder, erhvervsaktivitet, fritidsaktivitet og hvorvidt patienten bor alene.

Svarprocenten er høj i begge grupper. I gruppe A svarede 27 ud af 30, i gruppe B svarede 26 af 30.

Ventetiden fra forundersøgelse til operation fordeler sig for A-gruppen mellem en og 110 dage med en gennemsnitsventetid på 67,0 dage. For B-gruppen fordeler ventetiden sig mellem syv og 146 dage med en gennemsnitsventetid på 66,8 dage.

Patientdata og visuel analogskala

I spørgeskemaets første del er der 17 spørgsmål, hvor svarene dels beskriver patientgruppen og dels beskriver i faktiske tal, hvorledes informationen er foregået, og i hvor høj grad patienterne har været indlagt i efterforløbet.

Tallene viser, at hele 22 i A-gruppen har haft pårørende med ved informationen forud for indgrebet mod kun 10 i B-gruppen. Denne inddragen af familien kan ikke undervurderes, idet den giver en fælles forståelse og et fællesskab, som er meget vigtigt i et så kompliceret sygdomsforløb, som disse patienter har gennemgået.

Når det gælder modtagelse af skriftligt materiale, hvor alle 27 i A-gruppen svarer, at de har modtaget skriftligt materiale, i forhold til 23 i B-gruppen, ses det, at når informationsforløbet ikke er planlagt og struktureret, er det vanskeligt at gennemføre en intention om, at alle patienter forud for et indgreb skal have tilsendt eller udleveret skriftligt materiale.

Færre af de patienter, som har været igennem informationsforløbene, har været indlagt på sygehus i efterforløbet. Tre patienter i A-gruppen har været indlagt med i alt 26 indlæggelsesdage i efterforløbet i forhold til otte patienter med i alt 62 sengedage i B-gruppen.

At antallet af indlæggelsesdage i B-gruppen er meget højt i forhold til A-gruppen, kan vi ikke umiddelbart forklare.

I spørgeskemaets anden del er der 32 spørgsmål med svarmulighed på visuel analogskala fra 0 til 10.

For at se differentieret på dataene har vi valgt at inddele den visuelle analogskala i fire hovedområder, således at svarene inddeles i fire hovedgrupper med interval på 2,5.

Med udgangspunkt i dataene har vi valgt at kigge på ydergrupperne. Det vil sige de svar, som ligger på visuel analogskala inden for områderne 0-2,5 og 7,5-10. Dette har vi gjort, da vi mener, at disse grupper bedst synliggør forskellene i svarene.

For overskuelighedens skyld benævner vi fremover svarene:

• 0-2,5 på visuel analogskalaen som nej, slet ikke
• 7,5-10 på visuel analogskalaen som ja, i høj grad.

Fysiske gener

Erfaringsmæssigt har langt størstedelen af patienterne sårsmerter og hjertebanken i efterforløbet til en hjerteoperation. Undersøgelsen bekræfter, at hvis patienterne forud for hjerteoperation er informeret om hvilke fysiske gener, der kan opstå postoperativt, oplever patienten ikke dette som et problem (1).

A-gruppen har i forhold til kontrolgruppen været væsentligt mindre generet af symptomer fra hjertet.

Om patienterne er generet af hjertekrampe er mere et udtryk for, hvor vellykket selve indgrebet har været. Der er mindre forskel i, om patienterne har været generet af hjertekrampe i efterforløbet eller ej. Det tager vi som udtryk for, at patientgrupperne stort set har været identiske, også sygdomsmæssigt.

25 i A-gruppen har slet ikke været generet af hjertekramper i forhold til 21 i B-gruppen.

18 i A-gruppen har slet ikke været generet af sårsmerter i forhold til 9 i B-gruppen.

22 i A-gruppen har slet ikke været generet af hårde pulsslag i forhold til 12 i B-gruppen. 

Side 63

Kontakt til primærsektor

Informationsforløbet har haft en gavnlig indvirkning på patienternes kontakt til egen læge og hjemmesygeplejerske, således at patienterne i A-gruppen har haft færre kontakter til primærsektoren. 11 i A-gruppen har slet ikke haft kontakt til egen læge i forhold til kontrolgruppen, hvor syv slet ikke har haft kontakt til egen læge. 24 i A-gruppen har slet ikke haft kontakt til hjemmesygeplejen i forhold til kontrolgruppen, hvor 21 slet ikke har haft kontakt til hjemmesygeplejen.

Genoptagelse af erhverv

Informationen har ikke haft indvirkning på, om patienterne forventer at blive erhvervsaktive igen.

Der var 12 erhvervsaktive før operationen i begge grupper. Henholdsvis ni i A-gruppen og ti i B-gruppen forventer at kunne vende tilbage til det vante arbejde.

Social aktivitet

Patienterne har større tryghed til aktivitet efter informationsforløbet. Ud fra data ser vi, at patienterne i A-gruppen dels har haft større lyst til at genoptage fritidsaktiviteter alene uden for hjemmet, dels i højere grad har gennemført aktiviteter og heller ikke været bange for at gøre det.

23 i A-gruppen har slet ikke været bange for at tage hjemmefra i forhold til 18 i B-gruppen.

15 i A-gruppen har i høj grad gået ture eller foretaget sig andre aktiviteter alene uden for hjemmet i forhold til syv i B-gruppen.

16 i A-gruppen har i høj grad haft lyst til at genoptage sine fritidsaktiviteter i forhold til 12 i B-gruppen.

Psykiske forhold

På de psykiske problemer i efterforløbet har informationsforløbene ikke haft nogen målbar positiv indvirkning.

Der er otte spørgsmål til at belyse området. Ved sammenligning af besvarelserne i de to grupper, ser vi, at besvarelserne stort set er identiske. Der er meget små variationer, bortset fra spørgsmålet om problemer med hukommelsen, hvor A-gruppen i forhold til kontrolgruppen har haft større problemer

Side 64

med hukommelsen. Vi kan ikke umiddelbart give nogen forklaring på dette.

Der er en mindre variation på spørgsmålet, om patienterne har haft problemer med at sove og forbrug af sovemedicin. A-gruppen har haft lidt større søvnproblemer, men et mindre forbrug af sovemedicin eller beroligende medicin i forhold til kontrolgruppen.

Familie og seksualliv

I forholdet til familie og venner har informationen haft en meget positiv effekt. En af grundene til dette må være, at langt flere pårørende har deltaget i informationsforløbet i A-gruppen end i B-gruppen. 23 i A-gruppen har slet ikke følt sig som en byrde for familie og venner i forhold til 18 i B-gruppen.

Informationsforløbet har haft en meget gunstig effekt på patienternes lyst til genoptagelse af deres normale seksualliv.

Idet vi mener, at genoptagelse af seksualliv er en meget væsentlig markør til at måle tryghed og livskvalitet med, mener vi, at disse svar er meget centrale i hele projektet.

A-gruppen har i langt højere grad end kontrolgruppen lyst til at genoptage deres normale seksualliv. I modsætning har mange i kontrolgruppen slet ikke haft lyst til at genoptage deres normale seksualliv.

11 i A-gruppen har i høj grad haft lyst til at genoptage det normale seksualliv i forhold til fire i B-gruppen.

Også her antager vi, at pårørendes deltagelse i informationen giver en fælles viden, forståelse og tryghed, som kan være befordrende for seksuallivet.

Større tilfredshed med information

Ud over at få belyst rehabiliteringen har vi ønsket at få belyst patienternes tilfredshed med den givne information.

Der er 12 spørgsmål, der belyser området. Svarene her er meget entydige og viser, at A-gruppen helt klart har en meget større patienttilfredshed i forhold til kontrolgruppen i alle henseender.

Det område, hvor forskellene er mest markante, er, at A-gruppen i langt højere grad har været forberedt på, at der kunne komme psykiske reaktioner i efterforløbet.

18 i A-gruppen var i høj grad forberedt på, at der kunne komme psykiske reaktioner i efterforløbet, i forhold til fem i B-gruppen. Modsætningsvis var 11 i B-gruppen slet ikke forberedt på, at der kunne komme psykiske reaktioner i forhold til to i A-gruppen.

A-gruppen har haft en langt større viden om indlæggelsens varighed, hvad der skulle ske under indlæggelsen, og hvor de pårørende skulle opholde sig under indlæggelsen.

19 i A-gruppen var før indlæggelsen i høj grad klar over indlæggelsens varighed i forhold til 9 i B-gruppen.

23 i A-gruppen vidste i høj grad nok om, hvad der skulle ske under indlæggelsen i forhold til 13 i B-gruppen.

22 i A-gruppen var klar over forud for indlæggelsen, hvor de pårørende kunne opholde sig under indlæggelsen i forhold til 12 i B-gruppen.

17 i A-gruppen var i høj grad forberedt på, at de kunne være trætte i efterforløbet i forhold til ni i B-gruppen.

25 i A-gruppen har i høj grad været tilfredse med informationsforløbet i forbindelse med hjerteoperationen i forhold til 19 i B-gruppen.

Et enkelt spørgsmål ''Har du haft problemer med at følge optræningsprogrammet?'' har vi ikke anvendt i konklusionerne. Spørgsmålet har været dårligt formuleret. Dels har vi ikke over for patienterne defineret, hvad vi mener med 'genoptræningsprogrammet', og dels har vi ikke defineret over for patienterne, hvilke 'problemer', vi tænker på.

Udvidet information til alle patienter

Kvalitetssikringsundersøgelsen viser:

• at patienter hurtigere rehabiliteres
• at forbruget af tjenester i primærsektoren mindskes og ligeledes forbruget af indlæggelsesdage
• at patienttilfredsheden øges.

Denne målte effekt falder meget godt i tråd med anbefalingerne i 'Retningslinjer for rehabilitering af hjertepatienter', som er udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe nedsat af hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk selskab og udgivet i 1997 (4). Heri beskrives dog langt overvejende effekten af rehabilitering i efterforløbet af hjertesygdom og kun meget sparsomt effekten af information forud for hjerteindgreb.

Denne positive effekt sammenholdt med forbruget af ressourcer til gennemførelse af informationsforløbene, nemlig 1,1 sygeplejetime og cirka 1 sekretærtime pr. patient, viser også, at der er en samfundsøkonomisk gevinst.

Vi føler os derfor fagligt forpligtet til at tilbyde planlagt og struktureret information og opfølgning til alle patienter i forbindelse med hjerteoperation, som en del af et hjerterehabiliteringsprogram.

Fakta om undersøgelsen

Hjerteforeningen har bidraget med 10.000 kroner til dækning af udgifter i forbindelse med gennemførelse af undersøgelsen. Forfatterne har undervejs fået vejledning af oversygeplejerske Nina Birch, Medicinsk afdeling, Haderslev Sygehus og udviklingssygeplejerske Birgit Hindbo og Lene von Bülov.

Karen Margrethe Iversen er for øjeblikket studerende ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole i Århus. Inger Block Christensen fungerer som afdelingssygeplejerske i hendes fravær. Lis Nielsen Munk er nu ansat på Svendborg Sygehus.

Litteratur

1. Feldman, Wulf. Hospitalspsykologi, København: Munksgaard 1981.
2. Moritz Hansen, Ingeborg, Luxhøj, Anne. Patientinformation. En spørgeskemaundersøgelse om patienternes behov for information i forbindelse med operation. Odense: Odense Sygehus 1990.
3. Krøll, Vibeke. Undersøgelser om patienttilfredshed, en brugsbog. Ringkjøbing Amtskommune 1994.
4. Rehabilitering af hjertepatienter. Retningslinjer udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe, nedsat af Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab. Kerteminde 1997.

Nøgleord: Haderslev Sygehus, hjerteoperation, rehabilitering.