Drømmen om den hvide kittel brast

Side 8

Foto: Nicolai Howalt

Side 9 

Florence Nightingale ville have fået svært ved at banke sin idealisme for faget ud af de sygeplejestuderende, der efter en tid på sygeplejeskolen eller hospitalerne holder op med deres sygeplejerskeuddannelse.

Årsagerne til frafaldet er lige så mange, som der er studerende, der kaster den hvide kittel i skraldespanden. Ikke desto mindre giver de et fingerpeg om, hvad der skal til for at få flere unge til at søge ind på sygeplejeskolerne i en tid, hvor sygeplejefaget står i laveste kurs nogensinde.

En af de forhenværende, som Sygeplejersken har talt med, er Louise Eenberg, der holdt op efter halvandet års uddannelse og fire-fem måneders praktik på Amtssygehuset i Herlev.

''Den væsentligste grund til, at jeg stoppede, var, at jeg ikke følte, jeg ville få udrettet det, jeg gerne ville: Gøre patienter glade, fordi jeg havde hjulpet dem til at få en bedre hverdag. Som færdiguddannet skulle jeg i stedet bruge størstedelen af arbejdstiden på at tale med lægen, hjemmehjælpen eller fysioterapeuten. Eller lave papirarbejde, som en sekretær med en kortere uddannelse kunne tage sig af.

Kort sagt sidde på et kontor og vide en masse om patienterne på papiret, men have mindre berøring med dem i praksis,'' siger hun.

Louise Eenberg tilføjer, at det for hende var et ekstra minus at være nødsaget til at tage ekstraarbejde, fordi praktikperiodens SU-aflønning på 3.000 kroner om måneden ikke rakte til de faste udgifter.

Praktiktid på SU er en ting. Manglende sammenhæng mellem teori og praksis noget andet. Et mindre rundspørge, som Sygeplejersken har foretaget blandt tidligere sygeplejestuderende, viser, at de ofte bliver skuffede – nogle ligefrem chokerede, når de forlader sygeplejeskolen og kommer i praktik.

''Sygeplejerskernes arbejdsområde var slet ikke, hvad jeg havde forestillet mig,'' siger Stine Soldén, der afbrød sin uddannelse midt i praktikperioden på Amtssygehuset i Herlev.

''Der var ringe kobling mellem teori og praksis. Først i praktiktiden gik det op for mig, hvor meget medicingivningen og de administrative opgaver fylder i forhold til patientpleje i sygeplejerskernes daglige arbejde. Da jeg først og fremmest ønskede at have med patienter at gøre, tog det brodden af lysten til at fortsætte,'' siger Stine Soldén og tilføjer, at tiden på sygeplejeskolen ofte var som at læse i blinde, fordi hun selv skulle vælge bøger og lave pensumlister.

Hurtigt frafald

''En uoverskuelig studiestart på sygeplejeskolen parret med udsigten til et stort ansvar og en dårlig løn som færdiguddannet, tror jeg, får mange til at springe fra,'' siger Bente Spaanheden, der sprang fra Sygepleje- og Radiografskolen i Københavns Amt – sygeplejeskolen i Herlev – allerede efter nogle få måneders undervisning.

''Pensum var alt for sammenpresset til, at jeg som studerende kunne nå at lære det, jeg skulle, af anatomi og fysiologi. Samtidig var der ikke den fornødne opbakning fra lærerne. Det virkede i det hele taget ikke, som om de havde styr på ret meget af, hvad der foregik. Måske fordi der var alt for mange elever på hvert hold.''

Sygeplejeskolen i Herlev tog sidste år fat på en styrkelse af den pædagogiske indsats – blandt andet ved at udfærdige pensumlister til studiestart.

Den manglende sammenhæng mellem teori og praksis i uddannelsen har det imidlertid været svært at gøre noget ved.

Manglende vejledning

''Praktikperioden blev aldrig bragt i overensstemmelse med den uddannelsesreform, der blev gennemført i 1990, hvor de sygeplejestuderende gik fra at være elever med løn under hele forløbet til at være studerende på SU. Der blev nemlig ikke samtidig bevilget flere ressourcer til studievejledning i praktiktiden. Og det har vi sloges med lige siden,'' siger rektor på Sygepleje- og Radiografskolen i Herlev, Bente Scharff Smith.

For at bøde på det, har man på Amtssygehuset i Herlev valgt at give de studerende en ugentlig studiedag, mens de er i praktik. Det løser imidlertid ikke problemerne med at give de studerende den fornødne vejledning. For det faste personale glemmer ofte, at de sygeplejestuderende ikke udelukkende er arbejdskraft.

''Vi sygeplejersker har svært ved at tackle vores undren over forholdene, når vi kommer ud. Som studerende er vi til gengæld dybt forskrækkede over arbejdspresset på afdelingerne. Det er hårdt arbejde at være i praktik – og så på en SU,'' siger en tidligere sygeplejestuderende, der har ønsket at være anonym. Hun tilføjer, at hun i praktiktiden kørte alt for meget med på arbejdsræset, fordi hun fik dårlig samvittighed og ikke følte, at hun kunne tillade sig at spørge dumt, hvis hun ikke kunne finde ud af tingene.

Galt flere steder

Pia Pedersen sprang fra, selv om hun kun manglede et halvt år i at blive færdig som sygeplejerske fra Sygeplejeskolen i

Side 10

Sønderborg. Blandt andet fordi teori og praksis i uddannelsen ikke hang ordentlig sammen:

''Da jeg kom i praktik, havde jeg ikke den grundlæggende teori i orden. Samtidig fandt jeg ud af, at det slet ikke var det drømmejob at være sygeplejerske, jeg havde troet, det var. Sygeplejerskerne brugte alt for megen tid på administrative opgaver som stuegang, medicingivning, udskrivelse og så videre i forhold til patientkontakten.''

''Ingen fortalte mig, at jeg ville komme til at sidde på kontor og stå med et kæmpeansvar som færdiguddannet. Det fik mig til at springe fra og vælge social- og sundhedsassistent-uddannelsen i stedet for,'' siger Pia Pedersen.

Hun mener, at sygeplejeskolerne kunne højne gennemførelsesprocenten betydeligt ved at stille større krav om personlige erfaringer – for eksempel på arbejdsmarkedet – inden optagelsen.

For Mette Line Severinsen gik det derimod fint med at koble teorien med praksis på Sønderborg Sygehus. For hende var det at komme i praktik forbundet med et helt andet problem:

''Jeg kunne i den grad bruge det, jeg havde lært på Sygeplejeskolen i Sønderborg. Jeg mistede imidlertid interessen for at fortsætte i praktikken, fordi der ikke var tilstrækkeligt med udviklingsmuligheder. Rent fagligt var der sikkert nok – men ikke personligt.

Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at man skal lægge sig selv lidt på hylden, når man tager uniform på, men for mig betyder det altså noget, at jeg på lang sigt også kunne udvikle mig som menneske.

Det er jo et personligt arbejde at være i kontakt med patienterne. Éns personlighed afgør, hvor tæt man formår at komme på. Her var det svært hele tiden at skulle være den pæne og imødekommende, når det ikke altid var det, jeg havde lyst til,'' siger Mette Line Severinsen.

I år har flere sygeplejeskoler mærket en nedgang i ansøgertallet på helt op til 40 procent.

Skolerne selv vurderer, at det er fagets imageproblemer, der er skyld i tilbagegangen. Sygeplejerskestrejken i 1995 har givet befolkningen indtrykket af, at sygeplejerskerne har hårdt arbejde, ringe løn og elendige arbejdsforhold.

De unge skal lokkes

En evalueringsrapport af sygeplejerskeuddannelsen, som Undervisningsministeriet har udarbejdet, peger på, at den manglende kobling mellem teori og praksis er sygeplejerskeuddannelsens væsentligste problem.

Rapporten tilføjer, at den pædagogiske indsats på sygeplejeskolerne skal styrkes, hvis uddannelsen skal tiltrække flere unge uddannelsessøgende.

Jette Søe, formand for Dansk Sygeplejeråd, mener, at det skal gøres langt mere attraktivt for de unge at blive sygeplejersker. De unge skal først og fremmest lokkes med en anstændig løn, bedre efteruddannelsestilbud samt udviklingsmuligheder i det daglige arbejde. Derudover skal Dansk Sygeplejeråd informere bedre om de mange nye arbejdspladser, der ligger i sygeplejefaget efter uddannelsen.

''Hvis de unge ser sygeplejersker som én stor grå masse, der løber rundt og er stressede, kan jeg godt forstå, at de ikke fatter interesse for faget. Vi skal bruge energien på at fortælle, at sygehusene langtfra er de eneste arbejdspladser i dag,'' siger Jette Søe.

''Men teorien i uddannelsen skal også kobles bedre sammen med praksis. Der skal efteruddannes flere sygeplejersker, der som praktikvejledere kan fungere som bindeled mellem sygeplejeskolerne og sygehusene. Det vil få flere studerende gennem uddannelsen.

Det kræver, at amter og kommuner sætter ressourcer af til opgaven, hvilket det har knebet med indtil nu. Enhver ved, at vi er i 13. time. For de små ungdomsårgange kommer til at give flaskehalsproblemer – særligt på vores arbejdsområde,'' slutter Dansk Sygeplejeråds formand Jette Søe.

Hellere fysioterapeut

''Jeg kan godt forstå, at de uddannelsessøgende ikke vil være sygeplejersker. Det er selvfølgelig min helt personlige opfattelse, men så længe de færdiguddannede ikke siger fra over for en mere og mere presset hverdag, har jeg svært ved at se, hvordan sygeplejefaget kan gøres mere attraktivt,'' siger den anonyme, forhenværende sygeplejestuderende.

''Så hellere en anden mellemlang uddannelse til fysioterapeut eller ergoterapeut med større råderum til at sige fra over for et arbejdspres og med større muligheder for at tilrettelægge sit eget arbejde. Som sygeplejerske spørger ingen, hvor mange patienter du kan nå,'' siger hun.

Amtsrådsforeningen har for længst erkendt, at sygehusene om få år vil stå med et alvorligt problem, hvis ikke det lykkes at få flere unge til at vælge og gennemføre uddannelsen.

''Hvis der ikke sættes ind nu, får vi alvorlige problemer om få år,'' siger kontorchef Helge Mørk Jensen fra Amtsrådsforeningen.

Han hentyder til den truende mangel på sygeplejersker, fordi der i de kommende år er nogle store årgange, som søger pension. Og der er ikke unge nok til at erstatte dem.

For at styrke indsatsen for at gøre sygeplejerskeuddannelsen mere attraktiv for de kommende små årgange skal en stor undersøgelse i nærmeste fremtid forsøge at kortlægge, hvad der har betydning, når de unge vælger uddannelsen til eller fra. Bag undersøgelsen står Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) og Dansk Sygeplejeråd.

Nøgleord: Den hvide kittel, sygeplejerskeuddannelsen, unge.