Faglig kommentar: Giv patienten protokollen

Fortæl om en episode, hvor De modtog god sygepleje.''

''Fortæl om en episode, hvor De modtog dårlig sygepleje.''
''Fortæl, hvad Deres opfattelse af god sygepleje er.''

Sådan lød opfordringen til 92 patienter eller deres pårørende i Nordsverige, da de blev interviewet i perioden 1993-95. Formålet med studiet var at få en personlig fremstilling af patienternes egne erfaringer med god og dårlig sygepleje for at skaffe grundlag for formulering af en overordnet politik for god sygepleje, der byggede på patienters erfaringer (1).

Alle de adspurgte kunne fortælle om god sygepleje. Disse besvarelser blev herefter kategoriseret i fire grupper efter hvilke aspekter, de adspurgte havde lagt vægt på.

Der var 'generelle aspekter', for eksempel en generel værdsættelse af personalet, eller at personalet var opmærksomme på patientens behov.

De fleste svar var fra kategorien 'relationelle aspekter'. Disse handlede om at blive forstået, blive trøstet, blive mødt med venlighed, høflighed, have lejlighed til at træffe beslutninger vedrørende egen pleje etcetera.

'Opgaveorienterede aspekter' dækkede områder som ventetid, smertelindring, korrekt medicinering, rent tøj, ren seng og fleksible rutiner.

Endelig blev der nævnt nogle få 'ekstraordinære aspekter', som for eksempel at personalet arrangerede underholdning eller sørgede for at festligholde en familiær begivenhed.

I hver kategori kunne der som regel gives lignende eksempler på dårlig pleje.

Danske patienter og pårørende ville formentlig have kunnet svare nogenlunde det samme, og der er da heller ikke disharmoni med resultaterne fra andre undersøgelser, der refereres til i artiklen.

Det synes at være nyttige og brugbare resultater. Samtidig afspejler patienter og pårørendes svar det sædvanlige mønster i patienters måde at kvalitetsvurdere på.

Patienterne kan vurdere kvaliteten af personlige relationer. De kan vurdere kvaliteten af det, de selv kan mærke, for eksempel smertelindring, om maden smager godt, om sengen er pænt redt, om der er nok linned og så videre.

Men patienter kan normalt ikke vurdere, om de får en kvalitetsmæssig tidssvarende pleje, om sygeplejerskernes viden er ajourført og bliver brugt, eller om deres plejeforløb er forløbet tilfredsstillende. Det kan kun fagfolk vurdere, men selv de kan have svært ved det, hvis de ikke kender noget til stedets særlige ekspertise.

Øg forventningerne

Man kan udskrive (eller begrave) patienter med infektioner, vægttab, for dårlig mobilisering, blodpropper, tryksår, manglende information om forebyggelse af tilbagefald, utidssvarende undervisning og hjælpemidler og efter for lang indlæggelsestid, og alligevel kan man komme ud for, at patienterne har været glade og tilfredse, fordi de personlige relationer, smertelindringen, maden og alt det andet har været godt.

Der kvalitetssikres, laves referenceprogrammer, protokoller for god klinisk praksis, modelplejeplaner, standardplejeplaner og så videre over hele landet, og vejen er lang, indtil alle områder er dækket.

Næste skridt kunne så passende være at lave tilsvarende udgaver til patienterne, så de allerede ved indlæggelsen kunne få en idé om, hvad de kunne og burde forvente. Kan patienten ikke overskue eller kapere indholdet, så er der sikkert nogle pårørende, som er interesserede. Forventningerne til patienten skulle medtages i samme informationsmateriale.

Med passende mellemrum, og i hvert fald ved udskrivelsen, skulle der så laves status over patientens tilstand, og vurderes, om programmet var fulgt som planlagt, og om standarden var opfyldt.

Det kunne øge patientens forventninger, viden og samarbejdsvilje, og det kunne stimulere os til hele tiden at være fagligt på toppen. Kvalitetssikring bør ikke kun være et ledelsesansvar. Det faglige niveau kommer trods alt også patienterne ved. Men så må vi også informere dem om, hvordan det ideelle forløb ser ud.

Litteratur

1. Lövgren G, Engström B, Norberg A. Patients' Narratives Concerning Good and Bad Caring. Scan J Caring Sci 1996;10:151-6.