Sygeplejersken
Forskning for folket
Sygeplejeforskningen har brug for en ny profil. Forskerne skal ud af elfenbenstårnet og markere sig i samfundsdebatten. Vi skal vide noget om folks virkelighed og om de områder, vi skal søge at få indflydelse på, hedder det fra de europæiske sygeplejeforskere, der nu vil tage initiativ til en fælles europæisk forskningsstrategi og aktionsplan.
Sygeplejersken 1998 nr. 33, s. 26-29
Af:
Grethe Kjærgaard, journalist
Marjaana Pelkonen: "Som forskere skal vi vide noget om folks virkelighed og om de områder i samfundet, vi skal prøve at at få indflydelse på. Foto: Pekka Kuparinen.
Hvis forskningen skal komme befolkningen til gode, bliver sygeplejeforskerne nødt til at komme ud af elfenbenstårnet og tage del i den sundhedspolitiske debat.
Det er de nye toner hos de europæiske sygeplejeforskere, som mødes med sygeplejeledere og sygeplejersker i praksis på den konference, som Workgroup of European Nurse Researchers (WENR) holder hvert andet år et sted i Europa.
I år fandt konferencen sted i Finlands hovedstad Helsinki. 600 deltagere fra 28 lande havde fundet vej til Helsinkis smukke gamle universitet, som var ramme om det store arrangement.
Der er gået 20 år, siden en lille sluttet kreds af sygeplejeforskere tog initiativ til at etablere WENR som europæisk platform for sygeplejeforskningen. Dengang var der kun få forskere og få, der i det hele taget var i gang med en forskeruddannelse.
I dag er sygeplejeforskningen ganske veletableret i mange lande. Derfor er tiden nu inde til en mere markant profil udadtil, mener WENR. Det gælder både sundhedspolitisk og forskningsstrategisk. Forskerne skal melde ud og dermed, som det hedder, være med til at sætte den politiske dagsorden.
På mødet i Helsinki blev det vedtaget at arbejde hen imod en egentlig aktionsplan, ligesom en paneldebat lagde op til arbejdet med en kommende forskningsstrategi.
Et synligt resultat på en mere offensiv markering var den pressekonference, som WENR for første gang nogensinde havde indbudt til i Helsinki. Her havde journalister fra radio, tv og trykte medier lejlighed til at møde konferencens hovedtalere, en flok velkendte internationale sygeplejeforskere fra Europa, USA og Canada.
Ud til de mange
Ud over det faglige engagement er der også brug for et socialt engagement hos sygeplejeforskerne, mener den finske sygeplejeforsker Marjaana Pelkonen fra universitetet i Kuopio. Som formand for styregruppen i WENR har hun været en af hovedkræfterne bag konferencen, og den, der har ledet de efterfølgende debatter om aktionsplan og forskningsstrategi i styregruppen. For hende er der ingen tvivl:
Forskningen skal ud til folket.
''Vi skal vide noget om folks virkelighed, og vi skal vide noget om de områder i samfundet, vi skal søge at få indflydelse på,'' siger hun og tilføjer:
''Det nytter ikke at blive hængende i forskermiljøerne og dermed i detaljerne. Vi skal ud og markerere os i samfundsdebatten. Derfor må sygeplejeforskningen ikke ende som noget eksklusivt for en lille snæver kreds, men kanaliseres ud til de mange, som kan have gavn af den. Det er den store udfordring for forskningen i dag.
Vores ultimative mål er jo befolkningens sundhed. Det mål må vi aldrig tabe af syne. Ellers er vi på gal vej.''
Marjaana Pelkonen har ikke nogen fiks og færdig anvisning på, hvordan det kan lade sig gøre, men WENRs sundhedspolitiske engagement vil være tæt forbundet med, hvordan
Side 27
man vil prioritere sygeplejeforskningen i Europa:
''Her skal vi blive bedre til at indrette os efter de anbefalinger, der kommer fra Europarådet,'' siger hun.
''Ligesom vi også skal blive bedre til at samarbejde med de eksisterende organisationer, der også har forskning på dagsordenen. Jeg tænker blandt andet her på verdenssundhedsorganisationen WHO og den internationale sygeplejerskeorganisation ICN. Begge organisationer har hver en observatør i WENR.
Men der er også andre, vi bør forholde os til for at finde ud af, hvad vi hver især ønsker at prioritere – dels måske for at kunne støtte hinanden, dels for at kunne komplettere hinanden. Det dummeste ville være at begynde at konkurrere.''
Marjaana Pelkonen anbefaler, at første trin i en fælles europæisk forskningsstrategi må være, at hvert enkelt medlemsland udarbejder en egen strategi. WENR kan på baggrund heraf komme med sine prioriteringer, som så igen kan være med til at påvirke udviklingen både i Europa og i de enkelte lande:
''Vi har set, hvor meget det betød i de enkelte lande, at det var WHO, der tog initiativ til det store fælles projekt 'Peoples Need for Nursing' i 1970'erne. Jeg tror, at WENR også vil kunne medvirke til at give sygeplejeforskningen i Europa og i de enkelte lande et skub med en fælles aktionsplan og forskningsstrategi. Men det kræver, at vi skal være langt mere tydelige i tale og handling, end vi hidtil har været,'' siger hun.
I år havde to danske forskere et mundtligt oplæg om deres forskning på WENRs konference i Helsinki, nemlig ph.d.-studerende Preben U. Pedersen, der fortalte om sit projekt på Odense Universitetshospital (Ældre patienter og ernæring under hospitalsophold), og seniorforsker Lis Wagner, som fortalte om sit projekt i regi af Universitetshospitalernes Center for Sygeplejeforskning i København (Forebyggelse af genindlæggelse af patienter).
Herudover var der posters fra Ulla Cameron og Preben U. Pedersen i Odense om brug af kompressionsstrømper, Leila Lindén, Benthe Quistgaard og Anders Christian Jensen, om etableringen af Universitetshospitalernes Center for Sygeplejeforskning, og endelig ikke mindre end fire posters fra Hvidovre Hospital:
Lisbet Munk om patientinformation, Vivi Nielsen med flere om patienter med slagtilfælde, Grethe Østergaard Nielsen om geriatrisk sygepleje og Kirsten Obel om et samarbejde med sygeplejersker i Lublin i Polen.
Ny sygeplejekultur
Men ét er at melde ud til omverdenen, hvad sygeplejeforskningen kan og vil. Et andet er, at sygeplejen selv skal forstå at gøre brug af de nye forskningsresultater.
Og det er lettere sagt end gjort.
Konferencens hovedoverskrift havde den tilsyneladende selvfølgelige titel Knowledge development: Clinicians and Researchers in Partnership.
Umiddelbart skulle man tro, at dette partnerskab burde være en nem affære. Men det er det langtfra. Sygeplejeforskeren og sygeplejersken i praksis kan have svært ved at nå hinanden. Af flere grunde er det svært at formidle forskningsresultaterne til praksis og få dem omsat i handling.
Marjaana Pelkonen peger her på, at forskning er teamwork i mere end én forstand.
Side 28
Derfor er der brug for en helt ny sygeplejekultur, som bygger bro mellem forskningsmiljøerne og praksis:
''Lederne inden for sygeplejen og sygeplejelærerne har her en særlig forpligtelse til sprede information om de nye forskningsresultater. De sidder på nogle nøgleposter, hvor det er naturligt at tilegne sig og anvende ny viden. Men det drejer sig ikke kun om disse to grupper. I virkeligheden drejer det sig om os alle sammen,'' siger hun.
''Vi skal alle lære at forstå nødvendigheden af selv at kunne opsøge viden og tilegne os den. Og vi må forstå at dele denne viden med hinanden, så nye metoder og værktøjer kan komme patienterne til gode. Ellers er vores indhøstede viden spildt. Tingene hænger jo sammen. Ingen forskning uden praksis – og omvendt. Sygeplejen i dag må være baseret på et videnskabeligt grundlag, derfor er det så vigtigt med dette partnerskab mellem forskere og klinikere.''
I år er det 20 år siden, Workgroup of European Nurse Researchers (WENR) så dagens lys som forskningsforum for Europas sygeplejersker. Professor Hanneke van Maanen fra universitetet i Bremen var en af initiativtagerne, og hun husker tydeligt indkvarteringen til det første WENR-møde i Utrecht i Holland:
De tilrejsende kolleger fik soveværelset, mens hun selv og de øvrige arrangører tog til takke med campingsengene.
Det var dengang. Siden har WENR vokset sig stort. Konferencerne er i dag store foretagender, der som i Helsinki samler i hundredvis af forskere, ledere og praktikere fra sygeplejen.
Strukturen i WENR er bygget op om en arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra de enkelte landes nationale sygeplejerskeorganisationer, som også er medlem af den internationale sygeplejerskeorganisation (ICN).
Arbejdsgruppen mødes en gang årligt for at holde hinanden ajour med, hvad der foregår af forskning i de enkelte lande. Fem-seks medlemmer fra arbejdsgruppen vælges til styregruppe, som tilrettelægger de åbne konferencer, der holdes hvert andet år i Europa.
Næste gang, det vil sige i år 2000, holdes konferencen i Island, og så går turen ellers sydpå i 2002 til Lissabon.
Sekretariatet, som har levet på en fem-årig sponsorkontrakt fra de nordiske sygeplejerskeorganisationer, holder til i København. Her skal man holde flyttedag til næste år. Endnu er der ikke taget stilling hvor, men blandt de interesserede bud er Stockholm og Madrid.
Penge er et lidt ømtåleligt punkt for de europæiske sygeplejeforskere. Ikke alle medlemslande betaler lige meget. De nordiske lande har her igen trukket en stor del af læsset. På et efterfølgende styregruppemøde i Helsinki diskuterede man fremtidens finansieringsgrundlag. Blandt andet er der tanker fremme om at øremærke en procentdel af indtægterne fra konferencerne til drift af sekretariatet.
Endelig er der også spørgsmålet om hele WENRs struktur. Er den gearet til det næste årtusinde? Den hidtidige formand for styregruppen, den finske forsker Marjaana Pelkonen, mener, at der bør være mere kontinuitet. Formanden sidder kun i den periode, der går med at arrangere de åbne konferecer, så vælges der en ny. Det bør der laves om på, mener hun.
Og hvis det står til Hanneke van Maanen, så bør der lægges mere vægt på arbejdsgruppemøderne.
''Som oldtimer kunne jeg godt tænke mig, at arbejdsgruppemøderne i højere grad end nu tænker i forskningsstrategi. De enkelte repræsentanter i gruppen skal melde tilbage til deres respektive lande og søge strategierne iværksat der.''
Den tanke er ikke fremmed for arbejdsgruppen. I hvert fald står der forskningsstrategi, aktionsplan og indlemmelse af de østeuropæiske lande på dagsordenen fremover.
Marjaana Pelkonen: ''Som forskere skal vi vide noget om folks virkelighed og om de områder i samfundet, vi skal prøve at få indflydelse på.''WENRs konferencer har gennem årene udviklet sig til store arrangementer. Konferencen i Helsinki samlede godt 600 deltagere fra 28 lande.
Side 29
WENR's Konferencer har gennem årene udviklet sig til store arrangementer. Konferencen i helsinki samlede godt 600 deltagere fra 28 lande.
Stigende kvalitet
Danske sygeplejeforskere har i nogle år glimret ved deres fravær på WENRs konferencer. Mens mange andre lande møder talstærkt op, er der kun to-tre håndfulde danske sygeplejersker, som finder det umagen værd at deltage i WENRs konferencer – enten som formidler af egen forskning eller som konferencedeltagere.
Værtslandet Finland har i mange år markeret sig på deltagerlisten. Landet er et af de førende i Europa, når det drejer sig om sygeplejeforskning. Fem finske universiteter har institutter for sygeplejeforskning, ligesom alle finske universitetshospitaler har deltidsstillinger til professorer i sygeplejevidenskab.
Dengang WENR blev stiftet, havde sygeplejeforskningen i Europa et stort behov for at have et netværk og en platform at markere sig fra. Dengang var der ikke tale om nogen homogen forsamling, og det er der heller ikke i dag.
Der kommer hele tiden nye deltagere til, sidst de meget interesserede østeuropæiske lande, der nu er i gang med at opbygge deres egen nationale sygeplejeforskning. Det betyder, at WENRs konferencer rammer bredt.
Her kan man møde den meget avancerede internationale forsker – og her kan man møde den unge, mindre erfarne forsker, som måske for første gang skal forelægge sin forskning for et europæisk forum. Men som professor Hanneke van Maanen (1) fra universitetet i Bremen dokumenterer i sit projekt om europæisk sygeplejeforskning:
''Niveauet er stadigt stigende. Fra gang til gang kan vi se, at konferencerne vokser i omfang og kvalitet. Det er gået støt frem siden starten for 20 år siden. Derfor tror jeg, at deltagelse i WENR også hænger sammen med noget ideologisk,'' siger Marjaana Pelkonen og tilføjer:
''Hvis man som forsker udelukkende er interesseret i at fremme sin egen karriere, møder man måske snarere op i mere specifikke, målrettede forsamlinger end til WENRs konferencer. Men jeg kan kun opfordre alle typer af forskere, den rutinerede som nybegynderen, til at møde op og deltage i formidlingen af europæisk sygeplejeforskning.
Forskere, ledere, undervisere og sygeplejersker fra praksis har her et forum at mødes i for at diskutere, hvordan vi kan gøre sygeplejen bedre for patienterne. Vi arbejder ganske vist ud fra hvert sit ståsted, men målet er jo det samme.''
Litteratur
- Van Maanen, Hanneke. Two decades WENR. Knowledge Development: Clinicians and Researchers in Partnership. Workgroup of European Nurse Researchers. Proceedings. Vol 1. Helsinki: 1998.•
Nøgleord: Sygeplejeforskning, Workgroup of European Nurse Researchers (WENR).