Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Rullende intensivafdeling

En specialindrettet transportambulance i Aalborg sikrer, at selv alvorligt syge patienter, der skal transporteres, får den samme kvalificerede behandling undervejs, som de får på hospitalet. I fremtiden skal den avancerede ambulance måske også bruges som en fremskudt skadestue direkte på ulykkesstedet.

Sygeplejersken 1998 nr. 35, s. 4-5

Af:

Lotte Havemann, journalist,

Jesper Berg, journalist

Side 4

Billede

Side 5

Fra den 1. august kunne patienter i Nordjyllands Amt blive transporteret fra det ene sygehus til det andet uden at mærke forskel på behandlingen i og uden for sygehuset.

En privat-doneret transportambulance gør det muligt at transportere en patient uden at skulle skifte slanger eller sengeleje, når han eller hun skal fra ambulancen og ind på sygehuset. Ambulancen er altid bemandet af anæstesipersonale – både læger og sygeplejersker.

Indeni er ambulancen – en amerikansk type kassevogn – yderst veludstyret og rummelig. Anæstesilægen og -sygeplejersken, der ledsager patienten, kan stå op i vognen, og inden for rækkevidde er der alt det udstyr, som findes på en intensivafdeling. Respirator, drop, dobbelt ilttilførsel, defibrillator, stomisæt, køle/varmeskab og håndvask er bare nogle af ambulancens remedier. Derudover har man avanceret overvågningsudstyr.

Der er også samtaleanlæg i 'den kørende intensivafdeling', så læge og sygeplejerske kan samtale med chaufføren og med det sygehus, som skal modtage patienten.

Bilen har aircondition og køleanlæg, så temperaturen kan reguleres. Det operationsleje, patienten ligger på, kan hæves og sænkes og tippes i den retning, der er nødvendig. Hvis en patient har shock, kan vedkommende få hovedet nedad, og hvis patienten har væske i lungerne, tipper lægen selvfølgelig lejet den anden vej.

Lejet er med flydende ophæng, og det vil sige, at patienten får dobbelt affjedring, fordi ambulancen i forvejen har luftaffjedring og en elektronisk stabiliseret undervogn, som afdæmper kørslen.

Faglighed frem for fart

Når transportambulancen når frem til det sygehus, patienten skal overføres til, bliver patienten liggende på operationslejet, der kommer med op på afdelingen sammen med drop og eventuelt respirator. Respiratoren kan klikkes ned af væggen og følge patienten op på afdelingen. Stik og indgange er de samme i ambulancen som på sygehuset, så patienten undgår udskiftning af slanger.

''På denne måde oplever patienten mindst mulig ændring af forholdene,'' siger Frank Brøgger Nielsen, som er overlæge på anæstesi-intensivafdelingen på Aalborg Sygehus.

Han er en af de læger, der er uddannet til at køre med i transportambulancen, og han har været i Tyskland med afdelingsledelsen fra AOS (intensivafdeling), dr.med. Flemming Knudsen og oversygeplejerske Lise Stadil for at udvælge ambulancens udstyr.

Samlet har indretningen kostet 1,4 millioner kroner, og bilen er doneret af en privat fond.

I modsætning til almindelige ambulancer, som ikke har så avanceret udstyr, er det ikke så vigtigt, at transportambulancen kommer frem til sygehuset på kort tid:

''Her handler det ikke om at køre stærkt, men om at yde en ensartet og kvalificeret behandling i bilen såvel som på sygehuset,'' understreger Frank Brøgger Nielsen.

Nøgleord: Transportambulance, Aalborg Sygehus.

Personalet kan mageligt stå op i transportambulancen, der har det samme udstyr som en intensivafdeling. Ambulancen, som ejes af Aalborg Sygehus, er altid bemandet af en anæstesisygeplejerske og -læge. Her ses sygeplejerske Dorthe Kragelund og overlæge Frank Brøgger Nielsen.Transportambulancen har fået kælenavnet 'Isbilen' af personalet på Aalborg Sygehus.