Sådan udformes litteraturlisten

1978 mødtes en gruppe redaktører fra nogle biomedicinske tidsskrifter i Vancouver, Canada, for at udvikle retningslinier for manuskripter til deres tidsskrifter. Gruppen kom til at hedde Vancouver Gruppen, og den har siden udviklet sig til den Internationale Komité for Medicinske Tidsskriftsredaktører, som mødes en gang årligt. De forbedrer løbende retningslinierne for manuskriptvejledningen, som kaldes Uniform Requirements for Manuscripts Submitted to Biomedical Journals (ensartede krav til manuskripter indsendt til biomedicinske tidsskrifter). Manuskriptvejledningen indeholder blandt andet en vejledning til at udforme referencerne (litteraturlisten), og det er temaet for denne artikel. Det følgende er uddrag af en opdateret artikel om Vancouver-systemet (1).

Overordnede retningslinier

Referencer skal nummereres i den rækkefølge, de forekommer i teksten, hvor nummeret angives i parentes, for eksempel (5). Tidsskrifter forkortes efter det system, der bruges i Index Medicus, et kartotek for det amerikanske nationale medicinske bibliotek, hvor litteraturen kan søges på databaser såsom MedLine. Eksempelvis forkortes The New England Journal of Medicine til N Engl J Med. Hvert år i januar publicerer Index Medicus en liste over de tidsskrifter, de citerer, i List of Journals Indexed in Index Medicus.

Listen kan søges på internetadressen http://www.nlm.nih.gov, som er U.S. National Library of Medicine's hjemmeside. Skal du bare finde forkortelsen for en publikation, er den mest direkte adgang adressen http://

www.nlm.nih.gov/tsd/serials/lji.html, hvorfra man kan klikke sig ind på 'List of Journals Indexed: Abbreviations'. Her findes forkortelserne for over 3.200 videnskabelige tidsskrifter.

Det anbefales, at man undgår at bruge abstracts (resume af artikel) som reference. Hvis man refererer til en tekst, der endnu ikke er publiceret, men snarligt udgives, skriver man 'in press' før årstal. Forfattere til upublicerede artikler eller bøger skal give tilladelse til henvisningen og verificere, at teksten er antaget til publikation.

Artikler i tidsskrifter

Eksempel på henvisning til standardartikel:

Mitchell PH, Armstrong S, Simpson TF, Lentz M. American Association of Critical-Care Nurses Demonstration Project: Profile of excellence in critical care nursing. Heart Lung 1989;18(3):219-37.

Side 26

Forfattere:
Mitchell PH, Armstrong S, Simpson TF, Lentz M. Efternavne skrives helt ud. Initialer følger efternavnet uden punktum. Der er komma mellem hver forfatter.

Titel:
American Association of Critical-Care Nurses Demonstration Project: Profile of excellence in critical care nursing. Angiv artiklens fulde titel.

Tidsskrift:

Heart Lung. Navn på tidsskrift forkortes ifølge standardforkortelser, som blandt andet kan findes i MedLine. Heart & Lung. The Journal of Critical Care forkortes Heart Lung. Journal of Advanced Nursing forkortes J Adv Nurs. Critical Care Medicine forkortes Crit Care Med. The Lancet forkortes Lancet.

Årstal:

1989. Årstal følger tidsskriftets navn efter et mellemrum.

Årgang (volume):

;18. Årgang følger årstal efter et semikolon.

Nummer (number):

(3). Nummeret følger årgang og står i parentes. Det er ikke nødvendigt at angive nummer, hvis hele årgangen har fortløbende sidetal.

Side (page):

:219-37. Sidenummer følger årgang eller nummer efter et kolon, og følges af et punktum. Numre gentages ikke, hvis de er inden for samme decimal, for eksempel side 219-237 skrives 219-37, side 298-303 skrives fuldt ud, og side 234-238 skrives 234-8.

Artikel med mange forfattere:
Hvis der er flere end seks forfattere til en artikel, angives de første seks forfattere efterfulgt af et al..
Penque S, Halm M, Smith M, Deutsch J, Van Roekel M, McLaughlin L, et al. Women and Coronary Disease: Relationship Between Descriptors of Signs and Symptoms and Diagnostic and Treatment Course. Am J Crit Care 1998;7:175-82.

Artikel uden forfatter:
Hvis artiklen udgives af en organisation, angives organisationens navn i stedet for forfatternavne.
International Committee of Medical Journal Editors. Uniform Requirements for Manuscripts Submitted to Biomedical Journals. JAMA 1997;277:927-34.

Artikel i tidsskrift med tillæg (supplement):

Forkortes Suppl.
Martinsen K. Under kærlig forskning. Fænomenologiens åbning for den oplevede erfaring i sygeplejen. Sygeplejersken 1991;91 Suppl 1(36):4-15.

Artikel i nummer med tillæg (supplement):

Forkortes Suppl.
Dansk Sygeplejeråd. Sundhedspolitiske værdier og mål – et debatoplæg. Sygeplejersken 1997;97(44 Suppl 1):1-23.

Artikel i tidsskrift med del (part):

Forkortes Pt.
Dehlholm-Lambertsen B, Maunsbach M. Videnskabsteori og anvendelse. Nord Med 1997;112 Pt 1:24-7.

Artikel i nummer med del (part):

Forkortes Pt.
Dehlholm-Lambertsen B, Maunsbach M. Det individuelle dybdeinterview. Nord Med 1997; 112 (3 Pt 3):94-8.

Artikel i tidsskrift med nummer og uden årgang:

Stryhn H. Et fagetisk fundament. Sygeplejersken 1998;(6):42-4.

Artikel i tidsskrift uden årgang eller nummer:

Browell DA, Lennard TW. Immunologic status of the cancer patient and the effects of blood transfusion on antitumor responses. Curr Opin Gen Surg 1993:325-33.

Bøger og andre monografier

Bog med personlig forfatter:

Bogens titel efterfølges af udgivelsessted, kolon, forlag, semikolon, årstal og punktum.
Hansen HP. I grænsefladen mellem liv og død. København: Gyldendal Undervisning; 1995.

Antologi med redaktør (editor) som forfatter:

Denzin NK, Lincoln YS, editors. Handbook of Qualitative Research. Thousand Oaks: SAGE Publications; 1994.

Organisation som forfatter og forlag:

Sundhedsstyrelsen. Specialuddannelser for anæstesisygeplejersker og intensivsygeplejersker. København: Sundhedsstyrelsen; 1996.

Kommunernes Landsforening. Ældreområdet. Forslag til fælles sprog vedr. behov og ydelser. Kommunernes Landsforening; 1996.

Kapitel i bog:

Watson J. Reflections on Different Methodologies for the Future of Nursing. In: Leininger MM, editor. Qualitative Research Methods in Nursing. Philadelphia: W.B. Saunders Company; 1985. p. 343-9.

Kvale S. Den sociale konstruktion af validitet. I: Lunde IM, Ramhøj P, red. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. København: Akademisk Forlag; 1995. p. 295-314.

Kritik

Ovenstående udgør nogle overordnede eksempler på retningslinier for Vancouver-systemet. Der er både fordele og ulemper ved systemet. Den største fordel er, at et ensartet og forenklet system letter litteratursøgningen, og at systemet efterhånden er meget udbredt.

Et af kritikpunkterne rejses af Umberto Eco, der foretrækker, at man altid angiver forfatterens fulde fornavn (2). Eco argumenterer herfor ved at påpege, at to forfattere godt kan have samme efternavn og initial, og at det fulde fornavn også indikerer forfatterens køn. På den anden side gør forkortelsen af fornavn og mellemnavn en litteraturliste væsentlig lettere at skrive og håndtere.

Mange forfattere bruger endvidere mellemnavnets initial, hvorved sandsynligheden for forekomsten af enslydende forfatternavne mindskes. Det overordnede princip ved Vancouver-systemet er at forkorte så meget som muligt, og dette giver plads til flere referencer til hver artikel.

Der er mange andre måder at udforme referencer på. Vancouver-systemet er primært udviklet til medicinsk litteratur, og andre systemer anvendes i andre forskningstraditioner. Eco giver en grundig bearbejdning af opbygningen af bibliografiske henvisninger i bogen Kunsten at skrive speciale – hvordan man udarbejder skriftlige opgaver (2).

Her påpeger han blandt andet, at det kan være misvisende kun at angive den sidste udgave af en bog (ibid.). Dette står i den danske udgave af Ecos bog fra 1997, og det er relevant at nævne, at den oprindelige italienske udgave er fra 1977, idet den blev udgivet inden det var almindeligt at bruge computer til skriftlige opgaver.

Om oversættelser siger Eco, at man bør læse bøger på originalsproget. Er dette ikke muligt, foreslår han en dobbelthenvisning: Eco, Umberto, Come si fa una tesi di laurea, Milano, Bompiani, 1977 (dansk overs. v. Pernille Harsting og Lise Grosen Rasmussen, Kunsten at skrive speciale – hvordan man udarbejder skriftlige opgaver, København, Akademisk Forlag, 1997).

Litteratur

1. International Committee of Medical Journal Editors. Uniform Requirements for Manuscripts Submitted to Biomedical Journals. JAMA 1997;277:927-34.
2. Eco U. Kunsten at skrive speciale – hvordan man udarbejder skriftlige opgaver. København: Akademisk Forlag; 1997. p. 79-95.

Ingrid Egerod er ansat på Amtssygehuset i Gentofte.

Nøgleord: Forskning, litteraturhenvisninger, manuskriptvejledning.