Sundhedspleje i Egmontgården

Egmontgården er et botilbud til enlige forsørgere med små børn. Der tilbydes et tidsbegrænset ophold til gravide eller eneforsørgende med et eller flere mindre børn, når disse familier

• ikke har nogen bolig
• ikke kan opholde sig i egen bolig som følge af vold eller trusler om vold
• har sociale problemer
• har behov for støtte.

Egmontgården rummer 102 lejligheder. To af disse lejligheder har Den Sociale Døgnvagt rådighed over, og en lejlighed er møbleret og bruges som nødbolig til akut indflytning. De 79 af lejlighederne er på cirka 20 kvadratmeter, og de består af køkken, børneværelse, stue, gang og toilet/bad. 20 lejligheder har herudover et ekstra børneværelse og bruges til familier med to eller flere børn.

Der er flest enlige mødre i huset, men oftest bor her fire-fem fædre, som er alene med deres barn/børn.

Der er et præg af kollegium eller institution over huset. Hver familie har deres egen dør, de kan lukke, men der er ikke megen plads til leg inde i lejlighederne, så mange, især de lidt større børn, løber og leger på gangen, og mange døre står mere eller mindre åbne.

Som nyindflyttet i Egmontgården oplever man et meget uroligt sted: Der er meget lydt, mange børn leger på gangene og i lejlighederne, telefoner, der kimer, forældre, som taler mange forskellige sprog, nogle, som spiller høj musik, det være sig afrikanske rytmer, arabisk musik eller engelsk inspireret musik, alt efter, hvilke tilhørsforhold lejlighedens indehaver har. Alt i alt et overvældende sted med mange aktiviteter.

Som nyindflyttet er man ofte selv i en meget sårbar periode af sit liv. Årsagerne kan være mange: Man er blevet gravid og skal vænne sig til tanken at skulle være enlig mor, man er sat på gaden enten af barnets far eller af andre, man har været udsat for vold eller anden svigt af dem, man stolede på. Kort sagt, såvel den voksne som barnet er ofte i en krisesituation.

Side 33

En del af de enlige forældre går i skole, har uddannelse, job og ressourcer, de bor kun kortvarigt i Egmontgården, indtil de skaffer sig en lejlighed og klarer sig selv.

Få sociale kontakter

Men mange mødre mangler det naturlige netværk: De kan have forladt barnets far og dermed givet afkald på den gruppe/klike, som de tidligere har tilhørt. De kan afstandsmæssigt være forhindret i at bruge familie og venner, eller de kan være indvandrere eller flygtninge og dermed være både sprogligt og kulturelt isolerede. Mange har ikke arbejde eller skolemæssig tilknytning til nogen og dermed hverken kolleger eller elevkammerater.

Disse mødre uden eller med få sociale kontakter er meget udsatte og meget sårbare i krisesituationer. Den rolle, sundhedsplejersken får i disse familier, er i høj grad at støtte og bekræfte morens identitet som mor; ofte er der meget få andre, om nogen i det hele taget, til at tage sig af både mor og barn. Vi skal også hjælpe mødrene til et nyt netværk. Det er ikke så ligetil at knytte nye kontakter, selv om alle i huset er i samme situation som enlig forsørger.

Sundhedsplejens mål

Målene for sundhedsplejerskens arbejde i Egmontgården er de samme som i sundhedsarbejde i øvrigt:

• At hjælpe forældrene, her oftest mødrene, til det bedst mulige samspil med børnene
• At opspore risikofamilier og tidligst muligt tilbyde relevant hjælp
• At opbygge et tillidsforhold mellem mødrene og sundhedsplejersken, som gør, at mødrene er trygge ved os og vil lytte til os
• At forebygge omsorgssvigt

Side34

• At hjælpe forældrene til at bruge samfundets muligheder for småbørnsfamilier: Sundhedsplejens tilbud med hjemmebesøg og åbent hus-virksomhed, forebyggende helbredsundersøgelser hos egen læge, vaccinationer, mødregrupper og legestuer. Efter behov kan henvises til specifikke rådgivningssteder såsom 'Butikken', som er en del af familieafsnittet på socialcentret Østerbro, hvor der tilbydes rådgivning og tættere støtte til trængte småbørnsfamilier, indvandrerrådgivninger eller besøg af børnesygeplejersken til syge børn
• At være netværksskabende.

Kort tid at skabe tillid på

Der har siden foråret 1996 været øget behov for bolig i Egmontgården, og der kan være op til flere måneders ventetid på at få en lejlighed. Den gennemsnitlige lejeperiode var ni en halv måned i 1996 mod 12 måneder i 1995. Indvandrere bor dog gennemsnitlig 14 måneder i Egmontgården.

For sundhedsplejerskerne er det blevet mærkbart, at der ofte er meget kort tid til at nå alle de ting, vi gerne vil i forhold til en ny familie. Tilflyttere med større børn har ofte flyttet en del rundt og har haft skiftende sundhedsplejersker og sagsbehandlere. Tilliden til os og til det sociale system er hos disse forældre minimal. Familiernes problemer ses ofte som omvendt proportionale med tilliden til socialarbejderen, så der ligger et kæmpestort opsamlingsarbejde, inden familien er modtagelig for hjælp og vejledning. Mødre, som vi får kontakt med allerede i graviditeten, får tydeligt et tryggere forhold til os.

Langt de fleste beboere er danske, dog har der i løbet af 1996 boet 42 udenlandske beboere fra 25 forskellige lande. I 1995 kom forældrene – ud over de danske – fra 43 forskellige lande. Der er typisk en-to familier fra samme land, men i de seneste år har vi konstant haft otte-ni flygtninge fra Somalia. Disse mødre og fædre med en helt anden kulturbaggrund giver spændende udfordringer i sundhedsplejen, men er også meget ressourcekrævende.

Sundhedsplejerskerne har et tæt samarbejde med Egmontgårdens socialrådgivere. Vi prioriterer dette samarbejde højt, mødes på faste tidspunkter og træffes ad hoc flere gange om ugen. Det er meget vigtigt, at begge faggrupper hele tiden har styr på, hvad der aktuelt rører sig i huset. og har kendskab til aktuelle problemstillinger ved den enkelte beboer, så vi kan arbejde mod samme mål.

Samarbejdet omfatter også sagsbehandlere, psykologer og andre i børne/familieafsnittet og sagsbehandlere i Socialcentret i øvrigt samt personalet i Egmontgårdens vuggestue.

Mange akutte besøg

Til Egmontgården er knyttet to sundhedsplejersker. Begge sundhedsplejersker har derudover hver et nærtliggende boligdistrikt. Det er vigtig også at arbejde i helt almindelige familier, da opfattelsen af, hvad der er normalt og unormalt eller acceptabelt og uacceptabelt, har en tendens til at ændre sig, når man går blandt mange familier med særlige behov.

Nye familier deles mellem sundhedsplejerskerne alt efter, hvem der aktuelt har tid eller interesse i en bestemt befolkningsgruppe eller en bestemt problemstilling.

Vi arbejder med egne familier, men går ved behov til den andens familier. Vi tilstræber at vores vejledninger er nogenlunde ens dels ved at drøfte problematikkerne, dels ved at dele informationer og ny viden med hinanden, så det ikke giver problemer, hvis vi vejleder hinandens familier. Dette er især vores beboere følsomme over for.

Vi ser det som meget vigtigt at være tilgængelige. Sundhedsplejersken er ofte i huset og prioriterer at kunne stoppe op og lytte til en mor eller far med et problem.

Vi kommer på mange akutte besøg til forældre, hvor det hele er kørt fast, og til syge børn. Det at komme forbi næste dag for lige at høre, hvordan det går, er en tryghed både for forældre og børn og for sundhedsplejersken.

Vi formidler kontakt til familieafsnittets sagsbehandlere, pladsanvisningen, tandlæge og praktiserende læge i langt højere grad end tilfældet er uden for Egmontgården. Vi har hjemmebesøg sammen med socialrådgiverne og følger af og til familierne til hospital, sagsbehandler, 'Butikken' eller til videre undersøgelse af barnet på Børneklinikken. En gang om ugen holder vi åbent hus i et lokale stillet til rådighed i Egmontgården: Der er kaffe og te på kanden, legeplads gjort klar til børnene og en varm og hyggelig stemning, som gør, at mødrene tør komme og også forholdsvis hurtigt tør spørge, både sundhedsplejersken, men også hinanden. Mange kontakter på tværs i huset er startet her.

Vi har også den glæde, at vi jævnligt får besøg af fraflyttede mødre, som vil vise os deres store børn.

Vi har lavet grupper for gravide, nybagte mødre og somaliske mødre, men har slet ikke i sundhedsplejen haft tid nok til disse opgaver, selv om behovet er der.

Vi har nu på Østerbro afsat mere tid til sundhedsplejen i Egmontgården, således at alle familier, uanset barnets alder, skal have et besøg ved indflytning. Her afklares, hvilke behov der er, og hvordan vi skal forsøge at imødekomme disse. Besøg aflægges efter behov, mange klarer sig med at ringe i telefontiden eller komme til åbent hus, andre følges tættere af socialrådgiver og/eller sundhedsplejerske over en periode, og endelig kan der være behov for psykolog eller støtteperson i hjemmet.

Else Flydal arbejder på Socialcentret Indre Østerbro Bydel.

Nøgleord: Egmontgården, familie, sundhedspleje.

Der er et præg af kollegium eller institution over huset.Langt de fleste beboere på Egmontgården er danske, dog boede der 42 familier fra 25 forskellige lande i løbet af 1996.Sundhedsplejersken kommer på mange akutte besøg i Egmontgården.Målene for sundhedsplejerskens arbejde i Egmontgården er de samme som i sundhedsarbejde i øvrigt.De fleste af Egmontgårdens lejligheder er på 20 kvadratmeter, og de består af køkken, børneværelse, stue, gang og toilet med bad.