Synspunkt: Sygeplejelærere håber på bedre løn med nye lønform

Nye lønformer til sygeplejelærere anno 1999 – bedre løn?

Ja, det håber vi sygeplejelærere da på: en bedre løn. Selv om vi ikke er nogen pressionsgruppe, fordi vi er så få. Dén holdning gav Dansk Sygeplejeråd fra centralt hold faktisk udtryk for på temadagen for tillidsrepræsentanter om blandt andet strategi for sygeplejelærernes opkvalificering og løn tidligere i år i Kolding: Sygeplejelærere er ikke nogen pressionsgruppe i overenskomstforhandlingerne om løn, fordi man er så få. Denne holdning fra vores fagforening gav anledning til stor skuffelse blandt alle deltagere på temadagen.

Hvis ikke Dansk Sygeplejeråd er optimistisk og vil kæmpe for vores lønforhold, selv om vi ikke er mange, hvem vil – og kan – så? Det er centralt i Dansk Sygeplejeråd, at optimismen og kampånden skal samle sig – også for os sygeplejelærere. Hvis ikke gejsten er der i vores fagforening, må vi opfatte det, som om man på forhånd har opgivet at kæmpe for os.

Er det sådan, vi som sygeplejelærere skal opfatte Dansk Sygeplejeråds holdning? Hvordan kan det være, at Dansk Sygeplejeråd ikke opfatter os sygeplejelærere som nogen pressionsgruppe? Vi er da som sygeplejelærere ret så centrale figurer i uddannelsen af de kommende sygeplejersker. I særdeleshed med dén strategi for sygeplejerskeuddannelsen, Dansk Sygeplejeråd har lagt frem. Centralt i strategien er det, at a) sygeplejerskeuddannelsen skal anerkendes som en bacheloruddannelse, der giver adgang til kandidatuddannelse, og at b) underviserne i sygeplejerskeuddannelsen skal have kandidatuddannelse.

Aktuelt ser det ud til at være et faktum, at vi sygeplejelærere får ny lønform fra næste overenskomst. Og vore forventninger er store: Vi forventer kort og godt en betydeligt højere løn.

En løn, der svarer til de erfaringsmæssige og uddannelsesmæssige kvalifikationer, vi har og erhverver os. En løn, der svarer til de krav, der stilles til os fra Evalueringscentret, Sundhedsuddannelsesrådet, Dansk Sygeplejeråd og Rektorforsamlingen.

Vi forventer at få løn, som svarer til dén løn, andre undervisere i de mellemlange videregående uddannelser får – f.eks. i pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen. Og vi forventer at få løn, så vi igen kan sammenligne os med sygeplejersker, vi traditionelt som sygeplejelærere har sammenlignet os med lønmæssigt: oversygeplejerskerne.

Indfris disse forventninger ikke, frygter vi for den fremtidige rekruttering og fastholdelse af sygeplejelærere på sygeplejeskolerne. Og hvem skal så uddanne vordende sygeplejersker i fremtiden?

Grundlaget for lønnen

Grundlaget for sygeplejelæreres løn har traditionelt været knyttet til ansættelse som sygeplejelærer. Det vil sige, at lønnen har været den samme, uanset om man blev ansat som sygeplejelærer med grunduddannelsen til sygeplejerske og nogle års klinisk erfaring som grundlag, eller om man blev ansat med diplomuddannelse fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Eller for den sags skyld med en kandidatuddannelse.

Og sådan er det stadig: Lønnen er den samme – det er kun anciennitet som sygeplejelærer, der udgør forskellen i løn.

For så vidt er det i orden med en vis lønstigning i forhold til anciennitet. Men anciennitet og erfaring må ikke være eneste kvalifikation i vores aflønning. Eller erstatning for formel uddannelse, der bygger oven på grunduddannelsen til sygeplejerske på kandidatniveau.

Der må være et minimumskrav til sygeplejelærerens formelle uddannelse: Diplomuddannelse fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Diplomuddannelserne skal simpelthen være basis for vores grundløn og anciennitetsstigning rent lønmæssigt. Ansættes sygeplejersker uden diplomuddannelse på sygeplejeskoler, må de placeres på et lavere løntrin.

Evalueringscenteret, Rektorforsamlingen, Sundhedsuddannelsesrådet og Dansk Sygeplejeråd er enige om strategien for fremtidens lærerprofil i sygeplejerskeuddannelsen: Lærerne skal være kandidater og dermed have akademisk kompetence. Naturligvis skal vi have dét – vi underviser jo i en mellemlang videregående uddannelse. Så kvalifikationskravene er vi enige i. Men det koster altså noget i lønposen at kræve mere uddannelse og flere kvalifikationer. Siden '90-uddannelsen blev etableret, er kravene til os sygeplejelærere om flere kvalifikationer og mere uddannelse blevet stadigt mere markante. Da 'Evalueringsrapport om sygeplejerskeuddannelsen' udkom i 1996, var diagnosen klar: Sygeplejelærere var for dårligt kvalificerede

Side 13

til at varetage undervisningen i et studium. Behandlingen af denne lidelse var lige så klar: Sygeplejelærere skulle uddannes på kandidatniveau.

Umiddelbart havde vi vanskeligt ved at forstå diagnosen. Fordi vi knoklede. Men der er ingen tvivl om, at hvis lidelsen skal kureres, skal der også god pleje til. Og dén pleje består i bedre lønvilkår og bedre mulighed for at videreuddanne sig.

Engagement

Utroligt mange sygeplejelærere har taget 'Evalueringsrapport om sygeplejerskeuddannelsen' særdeles alvorligt: Man videreuddanner sig på livet løs fortrinsvis i fritiden på deltidsstudier. Og vel at mærke på kandidatniveau. Spørgsmålet er, hvor længe disse sygeplejelærere vil have et sådant engagement i videreuddannelse, hvis man ikke har udsigt til en præmie: bedre løn. Undervisere i andre mellemlange videregående uddannelser – f.eks. pædagoguddannelsen – får løn efter formelle kvalifikationer. Undervisere uden kandidatuddannelse aflønnes i pædagoguddannelsen fra skalatrin 25-43. I sygeplejerskeuddannelsen aflønnes sygeplejelærere fra skalatrin 27-39 – uanset, om man har videreuddannelse eller ej. Til sammenligning aflønnes afdelingssygeplejersker på skalatrin 36. Som afdelingssygeplejerske kan man efter en tid søge job som sygeplejelærer, hvis man ønsker dét – og starte på skalatrin 37, fordi man kan medbringe lønindplaceringen fra sit lederjob. Og oversygeplejerskerne – dén gruppe af sygeplejersker vi traditionelt har sammenlignet os med og er blevet sammenlignet med – lønnes på skalatrin 42.

Kort og godt: Sygeplejelærere er i forhold til andre grupper sakket alt for langt agterud lønmæssigt. Vi er sakket så langt agterud, at det bliver meget svært at rekruttere og fastholde sygeplejelærere i fremtiden uden en meget kraftig indsats på lønstigninger til os. I forhold til vore kvalifikationer. Det er allerede nu tydeligt flere steder, at man har svært ved at rekruttere sygeplejelærere med videreuddannelse ud over grunduddannelse til sygeplejerske.

Andre stillinger er mere attraktive, for eksempel en stilling som klinisk sygeplejelærer. I denne stilling kan man i dag ud over grundlønnen få kvalifikations- og funktionstillæg for både klinisk erfaring, videreuddannelse og diverse særlige kvalifikationer af formel og uformel art.

I forbindelse med vores overenskomst for 1999 tror vi naturligvis på, at vores fagforening, Dansk Sygeplejeråd, bakker os op og kæmper vores kamp sammen med os om en bedre løn. Til vores store tilfredshed er Dansk Sygeplejeråd, Sundhedsuddannelsesrådet, Rektorforsamlingen og Evalueringscenteret enige i strategien om krav til sygeplejelærernes kvalifikationer og uddannelsesniveau.

Men sådanne krav skal altså også kunne mærkes lønmæssigt, hvis motivationen skal opretholdes hos sygeplejelærere. Og hvis man fortsat ønsker, at sygeplejersker skal uddanne sygeplejersker.

Elisabeth Jensen og Steen Hundborg er henholdsvis tillidsrepræsentant og tillidsrepræsentant-suppleant ved Sygeplejeskolen i Randers. Else Møller og Mia Skautrup ved Sygeplejeskolen i Silkeborg, og Bente Besenbacher og Maren Salomonsen ved Sygeplejeskolen i Århus.