Indberetter egne overgreb

Overgreb mod ældre sker. Ikke ofte, men når de finder sted, er det lige så tit personale i hjemmepleje og på plejehjem, der begår dem, som familien.

Det viser en undersøgelse, som embedslæge Kate Runge har foretaget i Århus Amt.

''Når man snakker overgreb mod gamle, tænker man som regel på familien, der vanrøgter de gamle, udnytter dem økonomisk og så videre.

Derfor er det kommet lidt bag på mig, at plejepersonalet tegner sig for så mange af overgrebene,'' siger Kate Runge.

Resultatet er ikke mindre overraskende, fordi det er plejepersonalet selv, der har indberettet overgrebene.

Fysisk, psykisk og økonomisk

I diskussionen om overgreb mod ældre har nogle ment, at det var lige så almindeligt herhjemme som i USA. Der har undersøgelser vist, at hver tiende gamle i hjemmeplejen årligt udsættes for overgreb i form af fysisk og psykisk vold, vanrøgt og udnyttelse, økonomisk eller på anden måde.

I en periode på et halvt år bad Kate Runge derfor hjemmeplejen og plejehjemmene i Århus Amt om at indberette samtlige overgreb.

Hun har tidligere gennemført flere undersøgelser i hjemmeplejen og på plejehjemmene med en svarprocent på 100, så hun betragter resultatet som temmelig pålideligt.

I løbet af det halve år blev der indberettet 116 overgreb.

De fleste med oplysning om navn og institution, selvom Kate Runge kun havde anmodet om anonyme indberetninger.

To tredjedele af overgrebene fandt sted på plejehjem, men det er også her, de allersvageste gamle bor.

Næsten halvdelen af indberetningerne handlede om psykiske overgreb (defineret som trusler, ydmygende tiltale, manglende tryghed med mere).

Lidt færre om fysiske overgreb (blå mærker, flænger, fastspænding med mere).

Resten, cirka hver tiende, fordelte sig på kategorierne materielle overgreb (økonomisk misbrug, overtagelse af bolig), vanrøgt (underernæring, væskemangel, mangelfuld hygiejne, rengøring og hjælpemidler) og systemvold (uværdige levevilkår, flytning uden samtykke, overmedicinering).

35 procent af overgrebene begås af personale, 17 procent af ægtefæller, 23 procent af andre pårørende og 24 procent af andre (typisk andre beboere på plejehjemmene).

Familiens overgreb sker ofte under stærk psykisk belastning i samlivet med en dement. Som i tilfældet, hvor en mand gav sin lamme, svært demente kone en på siden af hovedet, fordi hun ikke vendte munden den rigtige vej, når hun skulle mades.

Typisk er også en helt anden situation, nemlig familien, der tømmer den gamles bankbog eller er for nærig til at unde den gamle opvarmning og rengøring eller penge til frisør, tøj, udflugter og andre fornøjelser.

Personalets overgreb finder typisk sted i spise- og hygiejnesituationer, og typisk i plejen af demente.

Undersøgelsen har afkræftet formodningen om, at man kan bruge amerikanske tal til at sige noget om danske forhold. Hvis overgreb mod ældre var lige så udbredte i Danmark, skulle der have været 2500 overgreb i Århus Amt på et halvt år.

Et råb om hjælp

Resultaterne svarer til gengæld meget godt til tal fra norske undersøgelser og en mindre undersøgelse fra Svendborg Kommune.

Kate Runge fremhæver også som positivt, at overgrebene ikke bare får lov til at passere. Der bliver faktisk gjort noget i 85 procent af tilfældene:

''Vi vidste i forvejen, at økonomisk udnyttelse af de gamle finder sted. Men der er ingen tvivl om, at personalet tager fat i alle de tilfælde, hvor det ikke er personalet selv, der begår overgrebene. Og det er en flot tillidserklæring, at de med navn melder ind om deres egne overgreb. Det opfatter jeg som et råb om hjælp. De vil gerne gøre noget ved problemet, og de har egentlig også prøvet i deres eget system.''

Kate Runge gør dog selv opmærksom på, at der nok har fundet flere overgreb sted end de 116. Der er givetvis stor forskel på, hvad personalet selv oplever som overgreb i plejen, især i situationen hvor en dement modsætter sig personlig hygiejne og toiletbesøg:

''Noget personale siger, at de egentlig ikke bryder sig om det, når de gamle skal skrubbes og vaskes. Men det tager tid at få dem til at forstå det, så det skal bare overstås. Nogle melder det

Side 7

ikke ind, for det er bare en del af arbejdet. Andre synes, det er ubehageligt, og har indberettet det.''

Ikke kun ressourcemangel

I nogle tilfælde kan overgrebene forklares med manglende personale, siger Kate Runge.

''Det er bittert, når man et sted fra skriver, at man ikke har tid til at give en gammel kone mad, for så er der ikke tid til de næste. Det vil sige, at man småsulter de gamle, fordi der ikke er tid.

Et par steder har man halveret personalet om natten, og det har jeg lovet at tage ud og kigge på, for det er ikke anstændig behandling i vores velfærdssamfund, at man er nødt til at tøjre beboerne om natten, fordi der er 24 demente og én medarbejder.

Men at gøre det hele til et spørgsmål om ressourcer er for nemt.

De faggrupper, der begår overgrebene, er ofte de faggrupper, som ikke har så megen viden. Det handler om kvalitet i plejen. Og om respekt og forståelse for det klientel, man tager sig af.

Når en sygehjælper fortæller, at afdelingssygeplejersken roser hende, hvis hun kan nå at vaske én mere inden klokken ti, så må man spørge, om det er akkordarbejde?''

Kate Runge vil nu følge undersøgelsen op med besøg på de enkelte arbejdssteder, hvor personalet kan få lejlighed til at diskutere de konkrete problemer. Undervisning kan de få andre steder:

''Alle ved hvor, og der har været masser af kurser. Men mange gange drukner det hele i rutinen, når man kommer hjem, hvis det kun er én, der har været af sted. Det går nemmere, når hele flokken har været på kursus, så løfter man sammen.''

Nøgleord: Demens, overgreb, ældre.

Når plejepersonalet begår overgreb mod ældre, er det typisk demente, der ikke vil vaskes eller hjælpes med at spise.Modelfoto.