Solidaritet med succes

Side 12

Billede

Side 13

Sygeplejersker i Litauen er på vej mod ny faglig identitet og selvfølelse.

De vil ikke længere opfattes som lægernes ydmyge assistenter og sundhedsvæsenets lavstatusarbejdere, men have deres profession betragtet som et selvstændigt og værdifuldt fag.

Gennem en hastigt ekspanderende fagforening er det op gennem 90'erne lykkedes at komme et langt stykke ad den vej, og for første gang i historien sidder sygeplejerskerne nu naturligt med ved bordet, når der skal planlægges, drøftes og forhandles på højt niveau i sundhedssektoren.

Aldona Ciociené, der er formand for den litauiske sygeplejeorganisation, Lietuvos Slaugos Specialisty Profesineorganizacija (LSSO), vil gerne dele æren for og glæden over den positive udvikling med medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd.

Den faglige mobilisering på alle niveauer er nemlig i høj grad blevet mulig gennem samarbejdet med Dansk Sygeplejeråd og i kraft af økonomisk støtte fra danske sygeplejersker.

Sygeplejerskens udsendte møder Aldona Ciociené på LSSOs lille kontor på den pædiatriske klinik i hovedstaden Vilnius, hvor formanden gennem 29 år har været chef for børnesygeplejerskegruppen.

Siden 1992 har hun tillige været formand for den sygeplejerskeorganisation, som blev dannet på ruinerne af kommunistperiodens organisationer, der mere havde karakter af faglige klubber end egentlige fagforeninger.

Siden april 1993 har Dansk Sygeplejeråd haft en samarbejdsaftale med LSSO om opbygning af organisationen, der som sit overordnede formål har at skabe en handlekraftig fagforening, som både kan varetage de løn- og ansættelsesmæssige forhold og være garant for den sygeplejefaglige udvikling i Litauen.

Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse besluttede på sit møde i juni at forlænge det solidariske samarbejde med den litauiske sygeplejeorganisation yderligere tre år frem til juni 2001.

Alle under én hat

Beslutningen om at forlænge samarbejdet og den økonomiske støtte skal ses på baggrund af, at LSSO i høj grad har været en succes.

Ikke alene er medlemstallet steget forrygende – fra 290 ved starten i 1992 til 8.900 – eller cirka 33 procent af landets sygeplejersker – i 1998, men LSSO har også fået gennemslagskraft både over for offentligheden og over for politikerne.

Således taler og forhandler LSSO i dag på vegne af alle Litauens sygeplejersker. Dette til trods for, at der findes en mindre konkurrerende fagforening, og til trods for en – efter dansk forståelse – lav organisationsgrad.

Formanden Aldona Ciociené ser det, at sygeplejerskerne i Litauen har fået en stemme, som det hidtil væsentligste resultat af den fagpolitiske indsats.

Hun fremviser stolt et helsemagasin, hvor LSSO har en side hver fjortende dag og fortæller om de mange råd, nævn og udvalg, hvor organisationen er repræsenteret. Selv indtager hun også stillingen som sundhedsministeriets sygeplejefaglige ekspert, og hun sidder i amternes ekspertråd.

Glæden over den betydning, sygeplejefaget har fået i kraft af fagforeningen, skal ses på baggrund af, at det kan være svært at opnå de traditionelle faglige sejre som bedre løn- og arbejdsvilkår i det økonomisk kriseramte samfund, hvor der er dømt nedskæringer i hele den offentlige sektor.

Ikke at man af den grund lader løn- og arbejdsforhold ligge, men indsatsen vil ofte komme til at dreje sig om at afbøde virkningerne af nedskæringspolitikken for medlemmerne ved for eksempel at opnå ordentlige vilkår i forbindelse med afskedigelser. Og pege på nye muligheder for beskæftigelse i de ændrede strukturer.

''Vi må tage hensyn til landets økonomiske problemer og kan ikke vente lynhurtige resultater,'' siger Aldona Ciociené, der

Side 14

derfor i høj grad koncentrerer sig om at arbejde for, at faget får prestige og indflydelse, mens man venter på generelt bedre tider.

Etik og uddannelse

LSSO har også profileret sig med sit engagement i sygeplejefagets indhold og de etiske og juridiske spørgsmål, der knytter sig til fagets udøvelse.

''Vi er også meget optaget af uddannelsesspørgsmål, fordi uddannelsen er helt afgørende for fagets fremtidige indhold og placering,'' siger formanden og henviser både til grunduddannelsen, som er ved at blive omlagt – også med støtte fra Dansk Sygeplejeråd – og de mangeartede efter- og videreuddannelsesaktiviteter for sygeplejersker.

Det danske udenrigsministeriums såkaldte Østlandepulje er hovedsponsor på et uddannelsesprojekt, der for tiden kører på forsøgsbasis, og som gerne skulle bane vejen for en ny grunduddannelse af sygeplejersker i Litauen. Også Dansk Sygeplejeråd og den litauiske stat har sat penge i pilotprojektet.

Arkitekterne bag den nye grunduddannelse er danske sygeplejelærere, pilotprojektet har dansk leder, og Dansk Sygeplejeråds uddannelsesafdeling har løbende ydet praktisk vejledning og støtte.

I 1999 springer de første unge litauiske sygeplejersker med den ny praktisk-teoretiske uddannelse ud.

''Den nye uddannelse giver sygeplejen et helt anderledes selvstændigt fagligt indhold med sygeplejemodeller og den slags. Det er med til at ændre faget – og sygeplejerskers selvopfattelse. Vi er meget begejstrede for den udvikling,'' siger Aldona Ciociené.

(Det dansk-støttede uddannelsesprojekt var udførligt omtalt i Sygeplejersken nummer 12/96)

En million kroner

I samarbejdets første femårsperiode bevilgede Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse to gange cirka 400.000 kroner fra Dansk Sygeplejeråds Solidaritetsfond til kollegaerne i Litauen.

Demokratifonden, som administreres af Udenrigsministeriet, gav også et tilskud. Dansk Sygeplejeråd har nu bevilget yderligere cirka 200.000 kroner, så den samlede støtte beløber sig til omkring en million kroner.

Med det beløb har Dansk Sygeplejeråd reelt finansieret hovedparten af udgifterne til oprettelse og indkøring af den litauiske sygeplejeorganisation.

Dansk Sygeplejeråd har betalt huslejen for organisationens lille kontor, hvor man i aftentimerne og weekenderne kan finde formanden, som er ulønnet. Hun passer stadig sit arbejde som chefsygeplejerske på poliklinikken.

Fagforeningens ansatte personale udgøres af én sekretær, der betjener det kontorudstyr, som også er en gave fra danske sygeplejersker. Alle andre er ulønnede.

Medlemskontingentet forslår ikke til at lønne organisationspolitikere. Medlemmerne, som i gennemsnit tjener 500 litas om måneden, betaler kun 1,5 litas i månedligt kontingent. En litas svarer til halvanden krone.

''Vi ville ikke få medlemmer, hvis vi forlangte mere i kontingent, for vore medlemmer kan i forvejen ikke klare sig for deres løn, og mange må have mere end ét job,'' siger Aldona Ciociené, der dog vil lade den kommende kongres tage stilling til forslag om en kontingentforhøjelse til to eller tre litas per måned.

Internt demokrati

Det er Dansk Sygeplejeråds organisationsafdeling, som har forestået samarbejdet med litauerne om opbygningen af organisationen, og projektet har været inddelt i forskellige faser.

De første to år gjaldt det især medlemsrekruttering og opbygning af en central organisationsstruktur, og derefter gjaldt det etableringen af de decentrale strukturer.

For tiden arbejdes der meget med at få udviklet det interne medlemsdemokrati og med planer om tillidsmandsuddannelse i landets fem regioner.

Undervejs har Dansk Sygeplejeråds organisationsafdeling bistået bestyrelsen med råd og dåd og ikke mindst med forskellige kurser og seminarer for hovedbestyrelsesmedlemmerne, for de regionale nøglepersoner og for repræsentanter for de faglige sammenslutninger, der er medlemmer af LSSO.

Da Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse i juni bevilgede støtte til endnu en forlængelse af samarbejdet, blev det også gjort klart, at det var sidste bevilling. Fra år 2001 skal den litauiske søsterorganisation klare sig selv.

Det ser formanden Aldona Ciociené optimistisk på:

''Vi er takket være hjælpen fra Danmark kommet godt fra start. Vi har fået et solidt medlemsgrundlag, og vi har fået skabt respekt om faget. Nu skal der bare bygges videre, og det skal nok lykkes.'' 

Nøgleord: Dansk Sygeplejeråd, Litauen, organisation.

Billedtekster:

Aldona Ciociené står i spidsen for den succesrige organisation LSSO, der med støtte fra Dansk Sygeplejeråd har givet de litauiske sygeplejersker ny faglig identitet og status.Danmark støtter opbygningen af en ny litauisk sygeplejerskeuddannelse, der for tiden afprøves i et pilotprojekt. Uddannelsen kombinerer teori og praksis.