Synspunkt: Rollemodeller nødvendige

Som studerende har vi brug for at se, hvordan god sygepleje ydes. Dette kan vi ude i praktikken afspejle og lære via rollemodeller.

Jeg ser rollemodeller som noget meget positivt, lærerigt og uundværligt for sygeplejestuderende og for sygeplejefaget.

Jeg har mødt den positive rollemodel, den negative rollemodel, rollemodeller som både har positive og negative træk.

Af den positive rollemodel har jeg lært praktiske færdigheder inden for faget, fået et billede af, hvordan man kan blive en god sygeplejerske ved at se rollemodellens væremåde over for patienter. Se hvorledes hun kommunikerer med patienterne. Se hvorledes sygeplejeopgaverne bliver udført. Der er omsorg, medfølelse, empati, en lille snak om verdenssituationen. Ved at stå ved siden af har jeg set, hvordan sygeplejerskens måde at arbejde på opleves af patienterne, og set hvad patienterne godt kan lide ved sygeplejerskens måde at arbejde på. Teori og praksis kan bedre kobles af en positiv rollemodel.

Det, den negative rollemodel har gjort: At jeg som studerende ikke har fået noget ud af praktikken. Nogle har ligefrem hæmmet mig og givet mig lyst til at forlade faget. Den negative rollemodel bruger ikke sig selv som person i sygeplejen, men bruger derimod den magt, hun har, til at gennemføre en given sygeplejeopgave. Denne type rollemodel går ikke ind i svære situationer med sine følelser, men lukker i stedet af og fremstår som kold og kynisk. Hun er ikke åben over for de situationer og mennesker, hun møder i sit arbejde.

Lærer af gamle og unge

Jeg har oplevet, at det er vigtigt, at vi som studerende går til sygeplejerskerne og spørger, er opsøgende, viser interesse og engagement samt siger, når vi har kunnet bruge dem som rollemodeller. Så får sygeplejerskerne meget mere lyst til at vise og lære os noget.

Jeg kan nogle gange få en fornemmelse af at sygeplejerskerne tror, at vi som studerende er teoretisk dygtige og ikke kan lære noget af dem. Vi har virkelig som studerende brug for sygeplejersker som rollemodeller. At have en teoretisk viden er ét, at have praktiske færdigheder og erfaring er noget andet, som gerne skal forenes.

En forudsætning for dette er blandt andet, at vi under studiet har mødt nogle sygeplejersker ude i praktikken, som har villet hjælpe og lære os både praktiske færdigheder og teori.

Som studerende kan vi lære noget af alle typer, både de gamle rotter og de lige nyuddannede. De har forskellig baggrund, som begge er lærerige.

Det er godt, når sygeplejerskerne er opmærksomme på at have studerende med i deres arbejde, men det kan også være lærerigt bare at følge med som føl og se på.

Hvad sker der med sygeplejefaget, hvis ikke rollemodellerne er der? Så kunne praktikken lige så godt afskaffes og sygeplejerskeuddannelsen være rent teoretisk. Hvad så med patienterne? Jeg ville ikke være patient. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad for nogle sygeplejersker vi ville få uddannet.

Det er ude i praktikken, vi skal virke som færdiguddannede sygeplejersker. Derfor har vi brug for rollemodeller ude i praktikken under uddannelsen.

Forfatteren går på Sygeplejeskolen i Nykøbing Falster.