Hjælp til gravide misbrugere

Vi trænger til en debat om, hvad man kan gøre for at undgå, at der fødes børn med skader, som vi med stor sikkerhed kunne have undgået, mener May Olofsson, afdelingslæge på Familieambulatoriet. Foto: Anne-Li Engström.

I kælderen under Rigshospitalet ligger Familieambulatoriet, hvor gravide, der er afhængige af alkohol eller stoffer, tilbydes behandling. Ambulatoriet på Rigshospitalet hører under Hvidovre Hospitals Familieambulatorium og har siden 1992 været specialafdeling under Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Familieambulatoriet arbejder med en behandlingsmodel, hvor filosofien er at spænde et finmasket sikkerhedsnet ud under den gravide og barnet.

''Sikkerhedsnettet er et tværfagligt samarbejde på tværs af de forskellige sektorer. Det vil i praksis sige, at vi samarbejder på tværs af sektor og fagskel for at skabe en helhed i behandlingen af den gravide, så vi undgår, at barnet tager skade. Samtidig er det en model, der hurtigt kan samle den gravide op og yde behandling, hvis noget går galt,'' siger afdelingslæge May Olofsson, Familieambulatoriet, Hvidovre Hospital.

Når Familieambulatoriet modtager en gravid med afhængighedsproblemer, tager man efter samtykke med den gravide kontakt til socialforvaltning, praktiserende læge og eventuelt relevant behandlingssystem.

Kontakten munder ud i en konference på Familieambulatoriet, hvor man i fællesskab lægger en plan for den videre behandling af den gravide. Især er det vigtigt, at alle involverede parter kender deres del af opgaven og ved, hvordan de kommer i kontakt med hinanden.

Uanset om der er tale om en gravid, der er afhængig af narkotika eller alkohol, er det nogenlunde samme behandling, man tilbyder. Første skridt er at få styr på forbruget. Hvis det drejer sig om alkohol, starter man fx en antabusbehandling. Selv små mængder alkohol kan have skadelig virkning for fosteret, og derfor er det vigtigt, at man får stoppet alkoholforbruget så tidligt som muligt.

Hvis der er tale om afhængighed af narkotika, tilbyder man som regel en metadonbehandling.

Ud over selve den medicinske behandling af afhængigheden gør man også noget for at forbedre den gravides livsvilkår. Det kan være en sanering af økonomien eller hjælp til at finde en bedre bolig. Det kan også være hjælp til at løse psykiske problemer.

Indlæggelse bedst

Som udgangspunkt bliver den gravide tilbudt indlæggelse på en

Side 12

svangreafdeling, hvor man ud over en nedtrapning også gennemgår hendes sundhedsmæssige tilstand. Når det handler om gravide med brug af stoffer, undersøger man for infektionssygdomme, hvor man især fokuserer på hiv og hepatitis B og C.

Generelt ser man, at de gravide, hvad enten det drejer sig om afhængige af alkohol eller afhængige af stoffer, har godt af en indlæggelse:

''Der er mange fordele ved at indlægge de gravide. Ud over at vi kan starte en medicinsk nedtrapning, giver det også mulighed for at skabe bedre rammer for den gravide. Det handler om at få hende væk fra det stressende miljø og få hende ind i en ordentlig rytme med regelmæssig kost og søvn. Alene det, at hun kommer væk fra miljøet, betyder langt bedre muligheder for at føde et sundt barn,'' siger May Olofsson.

Under indlæggelsen bliver den gravide og eventuelt hendes samlever tilbudt samtaler med psykolog og socialrådgiver.

Ambulant behandling

Den ambulante behandling, hvor den gravide skal møde til graviditetsundersøgelse en gang om ugen, stiller store krav til, at sikkerhedsnettet fungerer. Hvis hun udebliver fra den ugentlige undersøgelse, vurderer Familieambulatoriet, hvor stor risikoen er for, at hun er begyndt at drikke eller tage stoffer igen.

Læge Tine Keiser-Nielsen og jordemoder Grete Hutzelsider har de gravide til samtale og undersøgelse på Familieambulatoriet en gang om ugen. Hvis den gravide bliver væk fra den ugentlige samtale og undersøgelse, så tager de kontakt til kvinden og evt. de øvrige samarbejdsparter:

''I hvert enkelt tilfælde prøver vi at finde frem til hende. I første omgang ved at kontakte socialforvaltningen eller sende en jordemoder hjem til hende for at finde ud af, hvad der er sket. Som regel lykkes det os at finde frem til hende. Hvis hun er faldet i vandet, tager vi en snak og prøver at finde ud af, hvilken behandling vi så kan tilbyde, og hvordan vi undgår fremtidige tilbagefald. Eventuelt tilbyder vi et aflastningsophold på svangreafdelingen,'' siger Tine Keiser-Nielsen og Grete Hutzelsider.

Det er deres erfaring, at langt de fleste af dem, der er i behandling på Familieambulatoriet, ønsker at gøre alt, hvad de kan for at undgå at skade deres barn, og at barnet tit udgør et håb om et liv uden misbrug.

''Når de kommer første gang, er det tit i sikker forventning om, at når de først har fået deres barn, så venter lykken forude. Men reelt er det meget sjældent, at det går uden problemer. De fleste indser, at de har brug for hjælp og støtte til at komme igennem graviditeten,'' siger Tine Keiser-Nielsen.

Født med abstinenser

Når det gælder gravide med et stort forbrug af alkohol eller stoffer, er det den sidste måned før fødslen, der er afgørende for, om barnet udvikler abstinenser. Hvis barnet udvikler abstinenser eller har risiko for det, bliver det indlagt på neonatal afdeling.

Hvis abstinenserne skyldes alkohol, behandles det nyfødte barn med fenemal, og hvis det skyldes stoffer, behandles det med opiumsdråber. Har der været tale om et blandet misbrug, bliver behandlingen mere kompliceret og tager længere tid.

''Abstinenserne hos det nyfødte barn kan være så voldsomme, at det i alvorlige tilfælde får kramper. Fosteret er under graviditeten blevet afhængig af de samme

Side 13

stoffer, som moderen har taget, og det har været påvirket, når moderen har været det. Fødslen betyder et brat ophør med stofferne, og i løbet af de første timer eller døgn vil barnet udvikle abstinenser,'' siger sygeplejerske Kristina Storm Blikdorff, Neonatal afdeling på Rigshospitalet.

De akutte abstinenser viser sig i form af konstant skrigen og hyperirritabilitet over for berøringer og andre sanseindtryk. Yderligere har det nyfødte barn problemer med at spise og holde næring i sig, ligesom det ikke har nogen fast søvnrytme. De akutte abstinenser kan vare fra få dage og op til tre måneder.

Balanceret omsorg

Børn, der bliver født med abstinenser, kræver professionel pleje og omsorg og er ofte indlagt på neonatalafdelingen i en længere periode.

''De nyfødte børn med abstinenser er meget krævende med hensyn til pleje og omsorg. Det skal være en meget balanceret omsorg, hvor vi hverken over- eller understimulerer børnene. Abstinenserne gør, at de er ude af stand til at tackle for mange indtryk på en gang. Konkret handler det om, at børnene ikke kan klare at have øjenkontakt samtidig med, at vi taler til dem eller rører ved dem. Eller at de ikke tåler øjenkontakt, når de bliver madet. Så mader vi dem og lader dem have ryggen mod os,'' siger Kristina Storm Blikdorff.

Når barnet bliver født med abstinenser, er det et stort chok for moderen, der ikke har forestillet sig, hvor voldsomt et syn et nyfødt barn med abstinenser er. Hun har gennem graviditeten haft en fornemmelse af, at hun vil kunne udfylde moderrollen som alle andre. Men nu oplever hun, at barnets abstinenser er så voldsomme, at det skriger uafbrudt, og at hun er ude af stand til at trøste det.

''Børn født med abstinenser er ikke i stand til at trøste sig selv og ofte heller ikke i stand til at lade sig trøste af andre. Abstinenserne gør dem uimodtagelige for trøst, og det kan være et hårdt slag for moderen, der ikke ved, hvad hun skal stille op,'' siger Kristina Storm Blikdorff.

''På Neonatal afdeling observerer man, om moderen er påvirket, når hun kommer for at se sit nyfødte barn. Er moderen meget påvirket, får hun ikke lov til at være sammen med barnet, før hun er klar i hovedet igen,'' siger Kristina Storm Blikdorff.

Børnene anbringes

Målet for Familieambulatoriets arbejde med de gravide med afhængighedsproblemer er, at barnet fødes uden skader og sygdomme. Og at man efter fødslen kan udskrive mor og barn til en ordnet tilværelse. Hvis moderen er motiveret, kommer hun og barnet i nogle tilfælde i familiepleje, hvor man støtter alt, hvad man kan.

Viser det sig, at moderen er ude af stand til at komme ud af afhængigheden, eller at barnet er alvorligt skadet ved fødslen, bliver det fjernet fra moderen og sat i pleje.

''Målet er altid, at vi gør alt for, at moderen og barnet er i så god tilstand, at de kan udskrives sammen efter fødslen. Og det er kun i yderste konsekvens, at barnet bliver anbragt. Der bliver gjort et stort stykke arbejde for at undgå den situation,'' siger May Olofsson.

I de tilfælde, hvor et barn fjernes eller anbringes, er det socialforvaltningen, der træffer den endelige beslutning.

Tvang bør overvejes

May Olofsson så gerne, at man i ekstreme tilfælde fik mulighed for at skride ind over for gravide med en adfærd, der alvorligt truer det ufødte barn. Hvert år oplever Familieambulatoriet gravide, som man ikke kan nå med de eksisterende tilbud om behandling.

Uanset hvor store anstrengelser Familieambulatoriet og andre behandlere gør sig, vil der altid være en gruppe, man ikke kan stille noget op over for.

''Det er altid uheldigt at skulle anvende tvang, men når det gælder gravide med fx afhængighed af alkohol eller narkotika eller med en selvdestruktiv adfærd, er det frustrerende ikke at have mulighed for at skære igennem, inden det går ud over barnet. Her taler vi udelukkende om de situationer, hvor det trods intensiv behandling og støtte ikke har været muligt at ændre den gravides adfærd.

Vi ved, at alkohol og narkotika kan betyde alvorlige skader for barnet. Jeg så gerne, at vi havde mulighed for at gribe ind med tvang, når de gravide bringer sig selv i situationer, hvor vi ved, at det kan betyde, at barnet dør eller fødes med alvorlige handicap.

Som det er i dag, er behandlingen altid et tilbud, og hvis den gravide ikke mener at have brug for hjælp eller ikke magter at tage imod hjælpen, så kan vi ikke gøre andet end at håbe på, at det går godt. Og så tage os af problemet, når det ikke er gået godt.

I lovgivningen er der ikke nogen retsbeskyttelse af det ufødte barn, og det synes jeg nok, at vi savner. I dag kan vi først beskytte barnet, når det er født, og det vil sige, at vi må se passivt på, at den gravide ødelægger et barns fremtid. Var der en retsbeskyttelse af det ufødte barn, der gjorde, at man kunne gribe ind, var man ude over det problem. Under alle omstændigheder trænger vi til en debat om, hvad man kan gøre for at undgå, at der fødes børn med skader, som vi med stor sikkerhed kunne have undgået,'' siger May Olofsson.

Hun peger på, at mange af de børn, der i dag får betegnelser som DAMP-, MBD- og hyperaktive børn, har mødre, der har haft et stort forbrug af stoffer eller alkohol under graviditeten.

''I fagkredse har man længe arbejdet med at belyse sammenhængen mellem bl.a. et stort alkoholforbrug under graviditeten og børnenes senere udvikling. I dag ved vi, at mange skader efter alkohol først viser sig, når børnene kommer i børnehave eller skolealderen, og at det især er skader, der berører deres sociale, psykiske og adfærdmæssige færdigheder,'' siger May Olofsson.

I Norge har man siden 1. januar 1996 haft en lov, hvor gravide med et stort forbrug af alkohol eller stoffer kan tvangsindlægges og afgiftes helt frem til fødslen. Siden lovens indførelse og frem til marts 1997 har man haft 12 tilfælde, hvor man har tvangsindlagt gravide misbrugere. 

Nøgleord: Alkohol, Familieambulatoriet, graviditet, narkotika, neonatal sygepleje.