Alle venter på ministeren

Forventningerne er store til undervisningsminister Margrethe Vestagers (Rad.) udspil til ny institutionsreform for de videregående uddannelser. Omkring første november ventes hun at være klar til at fremsætte sin version af den plan, som forgængeren Ole Vig Jensen (Rad.) nåede at lancere inden folketingsvalget i marts.

I første omgang bliver der ikke tale om noget lovforslag, men om en redegørelse til Folketinget.

Og i modsætning til tidligere skal den radikale undervisningsminister nu også handle af med forskningsminister Jan Trøjborg (S), som efter valget blev ny minister for forskningen og ved den lejlighed fik universiteternes forskning og styring ind under sit ressortområde.

De to ministre, der gerne skulle kunne blive enige om samordningen af de forskellige uddannelser, har holdt kortene tæt ind til kroppen. Men allerede nu gør ministrene det klart, at der er alt for mange læreanstalter i Danmark.

Små institutioner med få studerende og få lærerkræfter kan efter ministrenes mening ikke leve op til den kvalitet, fleksibilitet og tværfaglighed, som udviklingen kræver.

Hovedbudskabet er derfor stordrift i regionale centre og samordning af ressourcer.

Kommer undervisningsministeren igennem med sin institutionsreform, kan det komme til at betyde store ændringer for sygeplejerskeuddannelsen.

I 1996 satte evalueringen af sygeplejerskeuddannelsen spørgsmålstegn ved en række forhold, også de institutionelle.

Sygeplejeskolerne, 22 i alt, ligger spredt ud over det ganske land, og indtil flere har under 100 studerende.

Kun en enkelt, nemlig fusionen mellem de tre skoler på Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet under Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS), har mere end 400 studerende.

I første omgang er det tanken, at hovedparten af fusionerne skal være rent organisatoriske. Det betyder, at mange af de eksisterende udannelsesinstitutioner vil bestå i en årrække fremover.

Undervisningsminister Margrethe Vestagers udspil ventes også at rumme mulighed for, at de mellemlange videregående uddannelser får ret til den eftertragtede bachelortitel.

''Men kun,'' har ministeren sagt, ''hvis der sker et målrettet kvalitetsløft af uddannelserne.''

Ministerens udmelding

Margrethe Vestager gav fornylig denne udmelding om den kommende institutionsredegørelse på en konference, arrangeret af universiteternes rektorkollegium:

• Antallet af uddannelser og uddannelsesinstitutioner skal reduceres, men der skal fastholdes geografisk spredning.

• Tilgangen fra de nuværende 39 procent skal øges til 50 procent af en ungdomsårgang og skal ske først og fremmest uden for universiteterne.

• Spørgsmålet om merit skal tages op, herunder spørgsmål om overgang mellem systemerne og studieskift. En redegørelse herom kan ventes først i det nye år.

• Universiteterne skal have ansvar for kvalitetsudviklingen på de mellemlange videregående uddannelser med tilbud om relevante videreuddannelsesmuligheder i form af kandidat- og masteruddannelser.

• Det vil næppe være relevant at udbygge universiteterne, men de eventuelle kommende centre for de mellemlange videregående uddannelser bør indgå i et samspil med universiteterne.

• De mellemlange videregående uddannelser skal fortsat være afrundede, ikke forskningsbaserede uddannelser. Uddannelsernes professionsretning skal fastholdes.

• Uden at det bliver en norm, skal der sikres særligt tilrettelagte kandidatuddannelser, som skal bygge videre på viden fra de pågældende professionsområder. Der vil blive tale om et begrænset volumen.

• Bachelortitlen skal op til diskussion. Professionsuddannelserne skal måske kunne sætte titlen erhvervsbachelor på visitkortet efter endt studieforløb.

Ole Vigs forslag

Redegørelsen fra tidligere undervisningsminister Ole Vig Jensen om 'Det 21. Århundredes Uddannelsesinstitutioner' nåede lige at se dagens lys, inden statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) udskrev valg.

Organisationerne fik dog taget hul på diskussionerne, og et par dage før valget skulle redegørelsen have været oppe i Folketingets uddannelsesudvalg.

Efter undervisningsminister Margrethe Vestagers seneste udmelding tyder det på, at hun i sit udspil tager tråden op efter Ole Vig Jensen.

'Det 21. Århundredes Uddannelsesinstitutioner' indeholder både en analyse af den nuværende institutionsstruktur samt forslag til to modeller for en fremtidig struktur. Den nuværende struktur er karakteriseret af mange mindre institutioner. Alt i alt har vi 195 læreanstalter for videregående udannelser. Tolv er omfattet af universitetsloven, 117 er for de mellemlange videregående uddannelser og 66 for de korte videregående uddannelser.

Det er alt for mange, mener man og henviser til, at landene omkring os har reduceret antallet af videregående uddannelsesinstitutioner ganske kraftigt. I Norge er man gået fra 98 til 30, i Finland fra 100 til 36 og i Holland fra 350 til 85.

Målet er ens for landene i Nordeuropa, påpeger redegørelsen: Antallet skal ned for at sikre faglig bredde og dybde på de enkelte uddannelsesinstitutioner.

I den første model lægges der op til regionale uddannelsescentre for de korte og mellemlange videregående uddannelser. Centrene skal højne kvaliteten af uddannelserne og blive et slagskraftigt alternativ til universiteterne, hedder det i redegørelsen.

De skal have regional spredning og have uddannelser fra mindst tre fagområder – enten i form af en blanding af korte og mellemlange videregående uddannelser eller udelukkende af mellemlange uddannelser.

Den anden model lægger op til en fusion mellem universiteterne og de mellemlange videregående uddannelser. Realiseres den model, vil det betyde, at der i fremtiden bliver 10-12 universiteter i Danmark. Nogle af dem skal som nu være rettet mod grundforskning, mens de resterende skal være mere erhvervsrettede.

De institutioner, der skal udbyde de mellemlange videregående uddannelser, vil efter denne model blive fusioneret med de erhvervsrettede universiteter og vil som følge heraf kunne opnå bachelorstatus og dermed direkte adgang til relevante kandidatuddannelser.

Mange bolde i luften

Hvordan slutfacit bliver, vides af gode grunde ikke. Det er det, spillet i de næste mange måneder kommer til at dreje sig om, inden selve det lovmæssige om institutionsreformen til sin tid skal op i Folketinget. At der er brug for en reform, er der stor enighed om. Også uden for Undervisningsministeriet.

Det ses af de mange forslag, der er sendt i cirkulation, sidst af Sundhedskartellet, der foreslår, at sygeplejerskerne og de øvrige faggrupper i kartellet skal have fire års grunduddannelse i universitetsregi og bachelorstatus. (se artikler herom på side 13 og 36).

Herudover arbejder blandt andre Indenrigsministeriets Opgavekommission, Amtsrådsforeningen, Sundhedsuddannelsesrådet og Evalueringscentret med planer for de videregående uddannelser. Forskelligheden består blandt andet i, at nogle ønsker en fast tilknytning til universiteterne, mens andre foretrækker et samarbejde.

Et andet skisma er, i hvilket regi uddannelserne skal være fremover. Skal man forblive i amterne, eller skal man være i Undervisningsministeriets regi?

Et tredie spørgsmål er, hvilke uddannelser der skal samarbejde i de kommende centre.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), der organiserer en meget stor del af grupperne med mellemlange videregående uddannelser, herunder sygeplejersker, nåede at kommentere Ole Vig Jensens oplæg, inden der blev udskrevet valg.

Generelt støtter FTF undervisningsministerens tanker om en ny struktur i uddannelsessystemet og lægger som Sundhedskartellet stor vægt på, at FTF-uddannelserne får en bachelortitel på eksamensbeviset.

Bachelortitlen er nødvendig, fordi uddannelserne skal konkurrere internationalt, og fordi det er vigtigt, at adgangen til videreuddannelse bliver så enkel som mulig, mener FTF.

Ingen barrierer

Også for FTF er en tilknytning til universiteterne vigtig, men i modsætning til Sundhedskartellets ønsker om en grunduddannelse i universitetsregi, hælder FTF til centre, der skal skal samarbejde med universiteterne:

''Vi ønsker ikke en direkte integration, men at integrere nogle elementer fra universitetsuddannelserne, så vi bliver endnu bedre til at arbejde selvstændigt og projektorienteret end i dag.

Vi skal jo i stigende grad være i stand til at analysere og reflektere over vores arbejde. Derfor må vores uddannelsesinstitutioner have et kvalificeret lærerkorps, der kan trække på den nyeste viden fra universiteterne,'' siger FTF's formand Anker Christoffersen.

Han peger på, at centrene for de videregående uddannelser ikke selv bør være forskningsbaserede som universiteterne, men gearet til at deltage i udviklingsprojekter og det, Undervisningsministeriet kalder anvendelsesorienteret forskning.

''Kort sagt, vi bør have kandidatuddannede lærerkræfter, som gennem deres faglige viden skal være med til at højne kvaliteten i de enkelte professionsuddannelser og sørge for, at den nye forskning bliver omsat i praksis,'' siger han.

Når samarbejdet med universiteterne er så vigtigt for FTF, hænger det ikke bare sammen med organisationens ønske om at give FTF-uddannelserne et kvalitetsløft, men også ønsket om at undgå de blindgyder, FTF-medlemmerne ofte havner i, når de vil i gang med en videreuddannelse:

''Derfor er det helt afgørende, at meritoverførslen kommer på plads. Der skal ikke være barrierer, men påstigningsmuligheder,'' siger Anker Christoffersen.

En lang proces

Anker Christoffersen tror, der bliver tale om en lang proces, inden der foreligger en fiks og færdig institutionsreform:

''Nu kommer redegørelsen fra Margrethe Vestager, og den skal diskuteres i alle mulige relevante sammenhænge og sammenholdes med de mange forslag, der allerede er i cirkulation.

Jeg vil ikke blive spor forbavset, hvis der fra ministeren lægges op til en række forsøg eller muligheder for at komme i gang rent praktisk.

Det er gammel tradition i Danmark.

Vi går i gang, evaluerer og tager så det bedste af de indhøstede erfaringer. Derfor gælder det om at spille aktivt med. Gør man det, har man også chance for at påvirke det endelige resultat, når selve loven om institutionsreformen skal vedtages,'' siger han.

Anker Christoffersen peger på, at netop det murstensløse samarbejde mellem sygeplejeskolerne under Hovedstadens Sygehusfællesskab er et godt eksempel på, hvordan man kan udnytte de fordele, der ligger i stordriften, og dermed give et kvalitetsløft til uddannelsen.

Det må være vejen frem, mener han.

Nøgleord: Bachelorgrad, institutionsredegørelse, uddannelse, uddannelsesreform.