Boganmeldelser

Et sandt og tro billede af flerfaglighed

Redigeret af Herdis Alvsvåg, Norman Anderssen, Eva Gjengedal, Målfrid Råheim

Kunnskap Kropp og Kultur
Helsefaglige grunnlagsproblemer

Oslo: Ad Notam Gyldendal 1997
358 sider, 320 kroner 

Sundhedsuddannelserne i Norge gennemgår i disse år en evaluering og udvikling, der på flere måder kan sammenlignes med sundhedsuddannelserne i Danmark. I Norge er der oprettet en uddannelse, hvor hovedfaget er 'helsefag', der kan føre frem til en ny grad, cand.sanitas (cand.san.). Målgruppen for denne bog er studerende og lærere, som er involveret i den ny uddannelse, og naturligvis klinikere eller andre, der arbejder inden for sundhedssektoren.

Perspektivet og inspirationen kommer fra kritisk samfundsvidenskab og humaniora, og hensigten er at bidrage med indlæg, hvor flerfagligheden er i fokus. Det afspejles i bidragydernes faglige ståsted, som er filosofi, fysioterapi, psykologi og statsvidenskab for at nævne nogle, hvilket giver en spændvidde og dybde i tre store hovedafsnit, som har følgende overskrifter: 'Grundlæggende temaer', 'Professionalisering – kønsrelationer' og 'Velfærdsstat – uddannelse – sundhedsfremme'.

Uffe Juul Jensen skriver om sygdoms- og sundhedsbegreber og om, hvordan markedsmekanismer forvaltes i og gradvis vinder indpas i sundhedssystemet. Nogle af vanskelighederne ved at inddrage markedsmekanismer er, at der findes mindst to modstridende sygdomsbegreber. Et, der støtter sin praksis på biomedicinske data, og et andet, der vil gøre den enkelte suveræn i afgørelsen om opfattelsen af sygdom. Det er nødvendigt at gøre op med disse forestillinger og i stedet vægte handleevne og udviklingsmulighed for brugeren. Pointen er at tage udgangspunkt i mennesket som handlende væsen og derved udvide den enkeltes og fælleskabets handlemuligheder. Et afsnit om krisen i sundhedssektoren og udfordringer for sundhedspersonalet supplerer Uffe Juul Jensens kapitel. Krisen er udsprunget af politiske og ideologiske strømninger med blandt andet økonomi som styrende faktor. Sundhedsarbejderen har et ganske særligt ansvar for, at omsorgen og de personlige værdier ikke bliver glemt eller tabes i denne krise, og uddannelsesinstitutionerne har et ansvar og en forpligtelse til at uddanne og oplære i værdier inden for omsorg.

Omsorgsfagenes dilemma

Temaet professionalisering og kønsrelationer dækker tværfaglighed, samarbejde og vanskeligheder ved at matche det med den øgede professionalisering. Om den kvindelige rolle som omsorgsyder hævdes, at hensigten med at få omsorgsfagene ind på universiteterne var at hæve deres status, men at de derved er havnet i et moralsk dilemma mellem anerkendelse og legitimitet på bekostning af omsorgsværdier. Omsorgsudøverne har fået vanskeligheder ved at fastholde den omsorgsydende identitet. Forfatteren mener, at udøverne er med til at give omsorgsfagene en generel drejning mod teknisk rationalitet.

Et interessant tema er velfærdsstat kontra velfærdssamfund. Forskellen ligger i, at begrebet velfærdsstat indebærer, at staten griber aktivt ind i reguleringsmekanismer, så der bliver størst mulig lighed mellem borgerne med hensyn til velfærd, uddannelse og sundhed. Et velfærdssamfund bliver beskrevet som et samfund, hvor goderne eller velfærden er ulige fordelt, selv om der anvendes store midler inden for de samme områder. Spørgsmålet rejses, om udviklingen af velfærdsstaten skal fortsætte og under hvilke præmisser. Det afhænger af, om den ideologiske grundtanke kan bære det finansielle pres, og hvilken rolle markedsmekanismerne kommer til at spille i den fremtidige planlægning af sundhedsvæsenet. Forfatteren konkluderer, at det er vigtigt at holde velfærdsstatens tre principper i hævd: universalitet, omfordeling og offentligt ansvar, så velfærdsstaten ikke ender som forsikringsstat, eller det bliver de frie markedsmekanismer, der kommer til at regulere sundhedssystemet.

Hvert indlæg indeholder et naturligt afsæt til den følgende forfatter, og alle forfattere bidrager med indlæg med baggrund i deres faglige suverænitet. Det er et sandt og tro billede af flerfaglighed. Emnerne er højaktuelle og beskrevet stringent og klart. Forfatterne er tro mod bogens hensigt og perspektiv, derfor stilles der flere spørgsmål, end der besvares. Indlæggene er alle, med undtagelse af et, skrevet på norsk og tager naturligvis afsæt i det norske sundhedsvæsen. Det er imidlertid emner af overordnet karakter, og eksemplerne kan sagtens overføres til danske forhold.

Det har været en sjælden fornøjelse af læse denne bog.

Af Gete Bjerring, vicechefsygeplejerske på Roskilde Amts Sygehus, Fjorden.

ENDEGYLDIGE SANDHEDER I LÆSELET FORM

Martha Quivey

Ledelse er vekst
– en innføring i administrasjon og ledelse

Oslo: Universitetsforlaget 1998
192 sider, 245 norske kroner 

Målgruppen er angiveligt sygeplejestuderende, og niveauet bliver betegnet som en indføring i administration og ledelse.

Selve opbygningen er logisk. Den begynder med introduktion af begreberne ledelse og administration. Adizes teorier præsenteres i relation til lederroller; Schein nævnes i forbindelse med organisationskultur og ledelse i ændringsforløb. Når det drejer sig om almene teorier om personaleledelse, er præsentationen bred. Der er således små afsnit med en personhistorie om Weber, Taylor og Fayol. De klassiske organisationsteoretikere er således nævnt.

Et specielt afsnit drejer sig om personaleledelse i sygeplejen, hvor det angives, at det er kompliceret at være leder i sundhedsvæsenet, en kompleks og sammensat virkelighed, hvor de forskellige personalegrupper skal tilgodeses i relation til planlægning, brugernes ønsker, krav og behov, og økonomien må varetages i relation til helheden. Kvalitetssikring og dokumentation af sygeplejen har et særskilt afsnit. De forskellige dele af kvalitetsudviklingsprocessen præsenteres, deriblandt udviklingen af standarder og kriterier.

Opbygningen af sundhedssektoren i Norge er på mange måder sammenlignelig med Danmarks, men en del forhold adskiller sig. Det drejer sig om retningslinier og lovgivning samt forhold om økonomisk kompetence. Der er kapitler, som netop beskriver disse forhold og derfor ikke direkte kan oversættes til danske forhold.

Perspektivet er bredt anlagt. Det indebærer, at de teorier, der tages op som baggrund for organisation, ledelse og administration, bliver præsenteret og ikke bearbejdet. For eksempel er Webers teori præsenteret på cirka to sider og bringer ikke anden forståelse af Weber end den stivbenede bureaukrat. Der er i de seneste år kommet en del anden litteratur, der analyserer Weber, så den menneskelige dimension og hensynet til arbejdstilrettelæggelsen bliver mere fremtrædende og formodentlig i overensstemmelse med Webers teori. Noget lignende gør sig gældende omkring konfliktteori, som også bliver beskrevet på et par sider, og derfor ikke indeholder eksempler til belysning eller refleksion over temaet.

Det er muligt, at bogen er velegnet til sygeplejestuderende. Vanskeligheden i at anvende den i relation til funktionen som leder ligger i de mange teorier, der er samlet, og derved giver den et overfladisk præg, samt at der ikke er levnet plads til refleksion over lederrollens mange facetter. En del af denne teoripræsentation bliver derfor let til endegyldige sandheder, løsrevet fra enhver kendt sammenhæng.

Jeg kan ikke anbefale bogen til sygeplejersker, og med det kendskab jeg har til sygeplejestuderende, vil jeg anse den som overflødig, idet anden grundlæggende ledelseslitteratur kan præsentere flere nuancer af lederfunktionens komplekse verden.

Det er sjældent, at sygeplejersker begiver sig ud i at skrive litteratur om ledelse. Det er derfor ærgerligt, at denne bog ender med at være en læselet bog, som ikke giver en relevant og mere dybdegående debat om ledelse, organisation og administration.

Af Gete Bjerring, vicechefsygeplejerske på Roskilde Amts Sygehus, Fjorden.