Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Krydsinfektion på plejehjem

Ganske få danske amter har ansat en hygiejnesygeplejerske til primærsektoren. Selv om meget tyder på et stort behov. Problemerne er ikke kun de meget syge patienter, der udskrives til hjemmeplejen i dag. Det er også de klassiske – håndhygiejne og inkontinenspleje.

Sygeplejersken 1998 nr. 51, s. 16-19

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

Maveinfektioner og urinvejsinfektioner er lige så store problemer, når de optræder på et plejehjem som på et sygehus.

Og der er lige så meget brug for ekspertise, når en patient med en stafylokokinfektion ligger i sin egen seng som på en sygehusafdeling.

Alligevel er hygiejnen i den kommunale del af sundhedsvæsenet en overset opgave.

I nogle få amter har hygiejnesygeplejerskerne også den kommunale del af sundhedsvæsenet som arbejdsområde. Men i de fleste amter er der et udækket behov.

''Vi får mange henvendelser fra primærsektoren her i afdelingen,'' siger afdelingschef Ole Bent Jepsen, den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne, Statens Seruminstitut.

''De søger hjælp og rådgivning, og det prøver vi at give dem. Men det var mere naturligt, hvis rådgivningen foregik lokalt som for sygehusenes vedkommende.''

At behovet er stort, kan alle hygiejnesygeplejerskerne på sygehusene bevidne (1).

I Nordjyllands Amt har de to hygiejnesygeplejersker for eksempel udarbejdet undervisningsmateriale til primærsektoren om forebyggelse af smittespredning, om sterilisation og desinfektion, om børnesår – specielt til daginstitutionerne – og om behandling af bylder. Selv om primærsektoren formelt ikke hører til deres arbejdsområde.

De får henvendelserne alligevel, fortæller hygiejnesygeplejerske Tinna Urth. Og så sparer det tid at have materialet udarbejdet én gang for alle.

Diarré og blærebetændelse

''Vi får alle henvendelser og tager da også ud i kommunerne en gang imellem, selv om vi egentlig ikke er ansat til det,'' siger Elisabeth Petterson, Viborg Amt, der er formand for Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker.

''De ringer typisk, fordi de har haft en ophobning af urinvejsinfektioner og mener, at bækkenkogeren måske ikke fungerer.

Eller de har mave-tarm infektioner, som er gået på omgang både hos beboere og personale. Når man bringer mange mennesker sammen, er det jo nærmest en naturlov, at der vil opstå krydsinfektioner.''

Problemet er, at der er meget lidt uddannet personale i ældreplejen, og at man også ser på det daglige arbejde med andre briller, fordi det foregår i patientens eget hjem, siger Elisabeth Petterson.

''Der arbejder mange dejlige mennesker i hjemmeplejen. Men der er et stort behov for at vide mere om hygiejne, om afbrydelse af smitteveje og så videre.

Der mangler også viden om desinfektion. De har ikke haft anledning til at følge med, så de bruger midler, der var gode nok for mange år siden, men som man for længst har forladt, fordi der findes bedre midler. Hvis de overhovedet skal bruges.''

''Hjemmesygeplejen kontakter mig typisk, når de står med et problem og er utrygge. Eller bare skal vide, om der er kommet noget nyt på området,'' siger Conni Ehlert fra Sønderjylland.

Hun er en af de få hygiejnesygeplejersker, der har primærsektoren som arbejdsområde.

''Skal der for eksempel tages særlige forholdsregler, når en patient i cytostatikabehandling bliver udskrevet til hjemmet? Hvad med gravide medarbejdere og hvad med affaldet?

Vi har også haft et par hiv-smittede, der skulle passes derhjemme. Hvor sygeplejerskerne er bange og nervøse, og det er der ikke noget at sige til. Så går jeg med i plejen og underviser alle personalegrupperne.''

Men selv om det ofte er de særlige problemer, der får personalet til at tage telefonen, er der et stort behov for undervisning og vejledning i helt basal hygiejne, oplever Conni Ehlert.

I hjemmeplejen drejer det sig om almindelig håndhygiejne, rengøring, desinfektion og påklædning.

Og det er ikke kun hjemmehjælpere, der tror, at man kan køre rundt til klienterne med vielsesring og stor sweater, siger Conni Ehlert. Det er oftere hjemmesygeplejerskerne, hun må have fat i.

Metoder og materialer til sårpleje er et tilbagevendende emne.

''Mange tror for eksempel, at rent er det samme som bakteriefrit. Så må jeg fortælle, hvor mange bakterier der er på de rene mecher, de bruger til sårplejen.''

Side 17

Billede

Side 18

Almindelig køkkenhygiejne er også noget, der skal tjekkes på plejehjem og plejecentre.

''Selv om det egentlig er Levnedsmiddelkontrollens område.''

Hvad problemerne er i plejehjemskøkkenerne? Åh, de sædvanlige, siger Conni Ehlert, som for høje temperaturer i køleskabet.

''Der mangler simpelthen viden om, at temperaturen skal være under fem grader, og at man får en opformering af bakterierne, hvis man lader mælken stå ude og bagefter sætter den ind igen.

Og så tror nogle, at håndhygiejnen er i orden, bare man skyller fingrene.''

Beboernes problemer er velkendte: diarréer og urinvejsinfektioner. På plejehjemmene betragter man diarréer som noget naturligt. Det er noget, man plejer at have.

''Men de er jo ikke nødvendige,'' tilføjer Conni Ehlert.

''Jeg har for eksempel været på et plejehjem, hvor personalet, der skulle hjælpe med bad og toiletbesøg, måtte bruge beboerens sæbe og håndklæde.

Men personalet går fra den ene beboer til den anden, og det er beboere, som er dårlige i forvejen, så hygiejnen skal være i orden. I sådan et tilfælde forlanger jeg, at der skal være sæbe og håndklæder, som udelukkende er til personalet.''

Problemet er kun delvis, at plejen foregår i beboerens eget hjem, siger Conni Ehlert.

''Problemet er også, at der ikke er en sygeplejerske med i plejen alle steder. Der er måske et par social- og sundhedsassistenter, resten har kun en kortvarig grunduddannelse eller slet ingen.

Personalet ved måske nok, hvad der er rigtigt. Men det kan være svært for den enkelte at komme igennem over for lederen og over for kommunen.''

Mange gange er problemet nemlig økonomisk. Det oplever hun ikke mindst i forbindelse med plejen til de inkontinente og forebyggelsen af urinvejsinfektioner.

Den kan være mangelfuld, og for eksempel er det langt fra alle steder, man tager hensyn til, at de gamle skal drikke meget.

''Jeg har for øjeblikket en kommune, som tager fire kroner, hver gang en beboer får et glas saft i fællesrummet. Så er det svært at få beboerne til at drikke så meget, som de skal.''

Urolige demente med sår

Anna Knudsen fra Fyn er den hygiejnesygeplejerske, der har arbejdet længst med primærsektoren, 17 år. Hun fremhæver, at hun ikke har set eksempler på krydsinfektioner i den tid, hun har arbejdet i kommunerne.

Det kan altså lade sig gøre at forebygge smittespredning.

Henvendelserne er klart blevet flere i årenes løb.

''Patienterne udskrives ret hurtigt i dag. Pludselig står hjemmeplejen med en patient, der har været isoleret på sygehuset for eksempel på grund af multiresistente bakterier. Og så går der panik i personalet.''

Det er ikke noget problem at passe disse patienter i hjemmet, når de er færdigbehandlede, siger Anna Knudsen.

Men hun er nærmest nødt til at rykke ud sammen med patienten for at fortælle, hvordan personalet skal håndtere situationen, og hvorfor der ikke behøver være problemer.

''Fra sygehuset får de kun den besked, at man nu sender den og den hjem, og at patienten har været isoleret på grund af smittefare.

Det er ikke god besked. Men på sygehusene er de nok heller ikke rustet til at instruere personalet i hjemmeplejen.''

Anna Knudsen har været ude i samtlige 32 kommuner i Fyns Amt og deltager i de ledende sygeplejerskers samarbejde. Når de kontakter hende akut, drejer det sig tit om en vanskelig udskrivelse. Men hun får også en del henvendelser om diarréer, hvor lederne er bekymret for krydsinfektion. Noget Anna Knudsen hidtil har kunnet afkræfte.

En anden gruppe henvendelser fra de senere år har drejet sig om demente beboere:

''De ringer for eksempel, fordi en dement hele tiden går og piller et sår af. Så rykker jeg ud og snakker med dem om, hvordan man undgår, at det bliver en risiko for de andre beboere.

Det kan være lidt svært at lægge en linje, hvor man opretholder en god hygiejne uden at genere klienterne. Nogle bliver for eksempel agressive, hvis man vasker

Side 19

hænder for tit. De skal ikke nødvendigvis se, hvordan man gør.''

Bakterier i fulde bleer

Klienterne i hjemmeplejen er blevet dårligere i Anna Knudsens tid som hygiejnesygeplejerske. Og det er ikke uden bekymring, hun følger planerne om at oprette ventepladser i primærsektoren, så man kan lette presset på sygehusene.

''Min personlige holdning er nu, at jo før patienterne kommer hjem, jo hurtigere kommer de over deres infektioner.

De kommer hjem til ro og en normal bakterieflora og bliver ikke udsat for resistente mikroorganismer. Men det kræver da noget af personalet.''

Smitterisikoen er heller ikke større på plejehjemmene end i folks eget hjem. Ganske vist er der flere mennesker samlet på plejehjem og plejecentre, mange af dem svækkede. Men til gengæld er det let at holde rent på plejehjemmene.

''De kører i bund og grund en god hygiejne. Men jeg har også været efter dem i 17 år,'' siger hun.

Det drejer sig meget om håndvask, rengøring og arbejdsdragt.

''De må gerne gå i cowboybukser og bomuldstrøjer, bare det kan vaskes på 60 grader.''

Anna Knudsen bruger en del tid på at diskutere sårpleje med hjemmesygeplejerskerne. Men det er ikke der, problemerne ligger, for hjemmesygeplejerskerne har meget styr på både metoder og materialer. Håndhygiejnen og inkontinensplejen er til gengæld områder, hvor der er stor brug for en indsats.

''Inkontinensplejen er måske nok på grænsen af, hvad man skal betragte som et hygiejnespørgsmål,'' tilføjer hun.

''Men hvis man giver klienterne en stor ble på og lader den sidde i otte timer, så er der en infektionsrisiko. Det viste Jette Zimakoff ved en stor undersøgelse i 1992 (2,3). Der blev ikke færre infektioner, når man brugte bleer, end når man lagde kateter, og hun pegede på dårlig hygiejne som årsagen.

Når jeg ser og hører, hvad man er nødt til at nøjes med i hjemmeplejen, er jeg tilbøjelig til at give hende ret. Det kan godt være, de inkontinente bliver vasket, som de skal. Men når man ikke skifter bleen, har man et bakteriemiljø.''

Det er ikke ment som en kritik af personalet, tilføjer Anna Knudsen.

''Det er jo et tidsspørgsmål. De når det ikke.''

Litteratur

  1. Jensen I, Kirstein A. Krav til hygiejnen i primær sektor. Sygeplejersken 1997;(33):30-31.
  2. Zimakoff J. Bedre hygiejne nødvendig. Sygeplejersken 1993;(12):9-12.
  3. Zimakoff J. Hidtil ukendt risiko. Sygeplejersken 1993;(12):15-16,25.

Nøgleord: Hjemmepleje, hygiejne, hygiejnesygeplejersker, inkontinenspleje, plejehjem.

''Der arbejder mange dejlige mennesker i hjemmeplejen. Men der er et stort behov for mere viden om hygiejne.'' Hygiejnesygeplejerske Elisabeth Petterson.''Hjemmeplejens personale ved måske nok, hvad der er rigtigt. Men det kan være svært at komme igennem over for lederen og over for kommunen.'' Hygiejnesygeplejerske Conni Ehlert. 

Tema: Hygiejne

Ministeriet sylter hygiejnen             

 
Unødvendige sygehusinfektioner                  

 
Dødtrætte af elementær hygiejne                 

Krydsinfektion på plejehjem                  

 
Børn behøver ikke smitte hinanden