Tidligt hjemmeophold

Siden starten af 1997 har en gruppe sygeplejersker og læger på Neonatalklinikken arbejdet med at udvikle en ordning, som giver forældre til præmature børn mulighed for at varetage observation og pleje af deres barn i eget hjem i de sidste uger inden udskrivelsen. Ordningen er et alternativ til overflytning til børneafdelingen, som er den sædvanlige praksis på Rigshospitalet.

Et pilotprojekt i 1997 viste, at det var muligt at overdrage omsorgen for barnet til forældrene i perioden, hvor barnet er raskt, men fortsat har behov for supplerende sondeernæring (grobarns perioden). Både barn og forældre trivedes med at tilbringe denne periode i eget hjem med tæt støtte fra neonatalsygeplejersker og læger.

Der var imidlertid et behov for at udvikle og kvalitetssikre ordningen samt belyse ressourceforbruget.

Gruppen har derfor udarbejdet et tværfagligt kvalitetsudviklingsprojekt med en etårig interventionsperiode, som startede i marts 1998.

I ordningen indgår børn født før 34. gestationsuge, hjemmehørende i H:S. Forældrene vejledes i observation og pleje af barnet, inklusive sondeernæring, inden de tager barnet hjem. Her får familien besøg af deres kontaktsygeplejerske mindst en gang om ugen. Ved besøget vurderes barnets tilstand, og forældrene vejledes, blandt andet i overgang fra ernæring på sonde til bryst/flaske. Barnet ses af en læge ved kontrol i afdelingen mindst en gang om ugen.

Alle familier bliver tilbudt ambulant opfølgning i afdelingen en måned efter udskrivelsen.

De tidlige hjemmeophold evalueres ud fra en sammenfattende beskrivelse af forløbene og fem opstillede kvalitetsmål: At forældrene er trygge ved hjemmeopholdet, at barnet trives såvel fysisk som psykisk, at barnet forbliver raskt, at amning etableres såfremt moderen ønsker at amme sit barn, at forældrene ved den endelige udskrivelse føler sig klar til at varetage omsorgen og det fulde ansvar for barnet.

Til belysning af ressourceforbruget opgøres: Sygeplejersketid brugt på hjemmebesøg og kontroller, udgifter til taxa og leje af brystpumper samt længden af hjemmeopholdene.

Vi har planlagt at sammenligne børnene, som indgår i ordningen, med en lignende gruppe børn, der var indlagt på Rigshospitalet i 1996.

Det er projektgruppens hensigt at afslutte det tværfaglige kvalitetsudviklingsprojekt med en medicinsk teknologivurdering i september 1999 med henblik på ordningens fremtid.

Siden projektets start har 16 børn (ti enkeltfødte og tre tvillingepar) deltaget i ordningen. Varigheden af hjemmeopholdet har været fra 10 til 39 dage, median 22. Hver familie har haft mellem et og fem hjemmebesøg og en til 11 kontroller i afdelingen. Fire familier har haft behov for at kontakte afdelingen mellem de planlagte hjemmebesøg og kontroller. Et barn blev genindlagt på grund af sårinfektion. Alle mødrene ønskede at amme deres barn, og ved udskrivelsen blev 11 fuldt ammet, tre fik bryst og flaske, mens to børn udelukkende fik flaske.

Kontaktperson: Assisterende afdelingssygeplejerske Dorthe Mai, Neonatalklinikken GN 5023, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.