Medlidenhedsdrab rykker spaniernes syn på døden

Debatten om aktiv dødshjælp ruller i flere lande, bl.a. Spanien og Holland. Foto: Heine Pedersen, Billedhuset.

Jeg er et levende hoved på et dødt kadaver.

Så hårdt og brutalt beskrev den 55-årige spanier, Ramon Sampedro, sig selv og sin situation som fuldstændig lam fra halsen og nedefter.

Hans kvikke hoved og hans gode, sorte humor fejlede ikke noget, men resten af ham gjorde. Selv om han ikke led fysisk smerte.

Han havde været fastlåst til en seng i 29 år, efter han som ung sportsmand sprang ud fra klipperne på kysten i sin nordspanske hjemegn, Galicien.

Han fejlbedømte vanddybden og brækkede halsen og blev derved fuldstændig lammet.

I 29 år lå han støttet af puder halvt siddende i en seng med udsigt til den smukke kyststrækning, som gjorde ham til krøbling.

Fem års kamp

Sampedro døde den 16. januar 1998.

Det skabte stor opmærksomhed, da han ikke er hvem som helst. Han var kendt i hele Spanien, ja også i lande som Holland, USA og Australien, hvor hans historie har været fortalt i forbindelse med, at aktiv dødshjælp kom på den politiske dagsorden.

Han havde i fem år gået rettens vej for at få tilladelse til at dø en værdig død, fordi han mente, at hans liv var uværdigt.

Han havde liggende talt sin sag for dommere i byretten, i højesteret og ved den spanske forfatningsdomstol.

Da han fik nej ved denne højeste instans, gik han til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Han ville ikke acceptere, at stat og kirke skulle bestemme over hans ret til at dø.

Men intet hjalp, han kunne ikke få assistance til at dø.

Sampedro havde ønsket, at hans lokale læge ville hjælpe ham. Lægen var dels enig med sin patient i, at enhvers liv er privat ejendom, men lægen fulgte loven. Sampedro brugte tiden til at læse bøger og havde selv skrevet og udgivet en bog med den sigende titel 'Breve fra helvede' for at beskrive sit livssyn.

Politiet efterforsker

Da Sampedro blev fundet død i sidste uge, blev det først betegnet som selvmord.

Men en mand, som skal have hjælp til at drikke af et sugerør, og som skriver breve og en bog med en pen spændt fast til en lang pind, som han fører med munden, kan ikke komme af sted med at tage livet af sig selv.

Hans problem var netop, at han fysisk ikke selv var i stand til at gøre en ende på sit eget liv. Han kunne sulte sig ihjel, men hvilket barbari, så ville han blive tvangsmadet til live igen, som han bemærkede.

En obduktion viste, at han havde cyanid i blodet og i maven, så nogen har hjulpet ham.

Nu er politi og medier på jagt i hans omgangskreds for at finde den, som kan anklages og straffes med op til ti års fængsel for at have holdt glasset med giften op til hans læber.

Juridiske eksperter har skønnet, at i dette særlige tilfælde vil straffen nærmere mildnes og ligge på to-fire år.

De første par dage var politiet uden spor, men nu er en 38-årig kvinde, som de sidste to år var gode venner med Sampedro, kommet i søgelyset. Hun siger dog, at hun har helt ren samvittighed.

Udbredt forståelse

Sampedros død har i høj grad sat gang i debatten om aktiv dødshjælp eller eutanasi, som det også hedder.

Det traditionelle katolske Spanien er i opbrud og delt over spørgsmålet om aktiv dødshjælp. Sampedros egen familie er troende og betragter, som mange andre spaniere, det som en dødssynd at afslutte sit eget liv – Kun Herren bestemmer, hvornår man kaldes hjem. Han flyttede derfor to måneder før sin planlagte død bort fra familien og blev passet af nære venner.

Men mange læserindlæg og kommentarer i medierne har vist,

Side 37

at mange andre fuldt forstod – eller ville tænke som – Sampedro, hvis de var i samme situation.

''Intet samfund er parat til fuldt at legalisere aktiv dødshjælp, men forståelsen vokser over for tilfælde som Ramon Sampedros, hvor den syges vilje så vedholdende og bevidst har stået klart på en måde, som ikke er til at misforstå,'' skrev en lederartikel i avisen La Vanguardia.

Politisk debat

Aktiv dødshjælp var til debat i det spanske parlament for to år siden, da man vedtog en ny straffelov, der skulle erstatte Franco-tidens utidssvarende lovgivning.

Socialisterne ville have en mildere straf i paragraf 143, som handler om aktivt at hjælpe med til en anden persons død, hvis vedkommende lider af en uhelbredelig sygdom eller lever med en stor psykisk eller fysisk smerte.

Det regerende konservative parti (Partido Popular) stod fast på, at aktiv dødshjælp er at tilskynde til selvmord, og det skal straffes lige så hårdt som manddrab. Sådan blev loven formuleret med et flertal.

Sampedro prædikede ikke aktiv dødshjælp til alle, han talte udelukkende for sig selv. Han overvejede på et tidspunkt at rejse til Holland, hvor læger ikke retsforfølges for at hjælpe folk til at dø, hvis de bevidst ønsker det i tilfælde af en uhelbredelig sygdom.

Men Sampedros dilemma var, at han ikke var uhelbredelig syg, kun uhelbredelig ked af livet. 

Nøgleord: Eutanasi.