Faglig kommentar: Søster eller frøken

Naar man rejser i fremmede Lande og besér Hospitaler der, vil man straks lægge Mærke til, at Sygeplejerskerne ikke som hos os kaldes Frøken den eller den, men Søster Lucie, Marie, eller hvad de nu hedder. Og dette ikke alene paa Diakonisseanstalter, katolske Hospitaler og røde Kors' Institutioner, men ogsaa på alle mulige andre Hospitaler. Danmark er et af de faa Lande, hvor Sygeplejerskerne bliver titulerede Frøken og med Efternavn.''

Retskrivningen viser, at der er gået nogen tid, siden en sygeplejerske delagtiggjorde sine kolleger i ovennævnte betragtninger. Det stammer fra det andet nummer af ''Tidsskrift for Sygepleje,'' som udkom i februar 1901. Sygeplejersken ­ det formoder jeg, det er ­ som underskriver sig ''­e ­n,'' fortsætter:

''Grunden, hvorfor jeg finder det uheldigt, er, at det, navnlig i et saa lille Land som vort, kan være ubehageligt for Patienterne at vide, hvem Sygeplejersken er som Privatperson, især nu da saa mange unge Damer ogsaa af fine og bekendte Familier er Sygeplejersker. Patienter vil aldrig finde det ubehageligt eller undse sig ved at bede Søster den eller den om de mest intime Tjenester, der ofte maatte ydes, thi overfor dem er hun kun Søsteren og Sygeplejersken, men saa snart de skal bede Frøken X, hvis Familie de godt kender af Omtale, maaske General X's Datter, om de samme Tjenester, saa ømmer de sig derved.

Det er en Ytring, jeg flere gange har hørt fra Patienter, nylig fra en gammel Herre: Det er mig meget ubehageligt med de unge Damer, her er til at hjælpe mig. Og han ventede saa vidt mulig, til Aftenen kom og med den en for ham ukendt Nattevagt, som han saa bad om Hjælp.''

Frøkenværdighed

Man se det for sig: En ældre herre som kæmper for at holde igen på vandladning og afføring, indtil den neutrale aftenvagt møder på arbejde. Jo, der kan være mange årsager til, at nogle oparbejder en kronisk obstipation. ''­e ­n'' fortsætter:

''Jeg finder, at Sygeplejerskens private Navn og Forhold saavidt mulig bør være ukendte for Patienterne, og jeg synes ogsaa, at Sygeplejersken langt maa foretrække dette fremfor at være Frøken. Meget af Arbejdet forenes dog saa daarlig med Frøkenværdigheden.''

Frøkenværdigheden var dog ingen hindring for at rende med bækkener i min elevtid i slutningen af 60'erne, da sygeplejeeleverne stadig blev tituleret ''Frøken X'' af patienterne. Brug af fornavne på arbejde var ilde set, og eksistensen af et fornavn var kun antydet med et bogstav på navneskiltet.

Omgangsformer og normer ændrer sig og åbenbart hurtigere, end mange bryder sig om, som det har været bemærket i flere indlæg i Sygeplejersken i den senere tid, hvor tiltaleformer har været til debat. Hvor meget har vi inderst inde ændret os på de 98 år, selv om omgangstonen er blevet mere uformel?

Grænser for intimitet

Den ældre herre, som ikke brød sig om, at generalkonsulens datter, eller hvem hun nu var, skulle hjælpe sig med intime handlinger, måtte have mulighed for at distancere sig fra mindelser om private forhold for at udholde sin hjælpeløse tilstand. Det er vel ikke så forskelligt fra det, at langt fra alle har lyst til at blive inddraget i sygepleje til deres familiemedlemmer.

Min veninde Bodil, som bor i et lille samfund, nævnte en gang, at hun havde haft sin gynækolog til bords ved et selskab, og at de havde haft en mægtig hyggelig aften. Da måtte jeg konstatere, hvor forskellige vi er. Hvis jeg havde fået min gynækolog til bords, ville jeg nok have afleveret et stift smil og sagt: ''Unge mand, det må bero på en misforståelse. Vi har vist aldrig mødt hinanden før.'' Måske ville jeg oven i købet have viftet med pegefingeren på clintonsk facon, mens jeg undsagde det intime forhold.