Svingende pålidelighed

Dårlig datakvalitet og mangelfuld registrering er ikke kun problemer, der findes i overvågningen af postoperative sårinfektioner.

Problemer med registreringens pålidelighed kendes også fra andre kliniske databaser.

Det vil fremgå af en statusrapport om de kliniske databaser, som bliver offentliggjort en af dagene. Rapporten er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og DSI Dansk Institut for Sundhedsvæsen.

''Nogle databaser har styr på valideringen af deres data,'' siger kontorchef Arne Kverneland, Sundhedsstyrelsen.

''Men andre har ingen valideringsprocedurer. Det vil sige, at man ikke holder registreringen op mod for eksempel Landspatientregisteret eller tager stikprøver for at se, om registreringen er komplet.''

Status for 80 databaser

Rapporten gør status for de cirka 80 databaser for klinisk kvalitet, hvor der i dag sker en landsdækkende eller potentielt landsdækkende registrering. En klinisk database bruges typisk til registrering af komplikationer og resultater for en velafgrænset patientgruppe eller behandling, for eksempel hofteoperation eller laparoskopisk fjernelse af galdeblæren.

Kortlægningen startede, før Sundhedsstyrelsen nedsatte et udvalg til at arbejde med spørgsmålet om kvalitetsmåling i sygehusvæsenet. Dette udvalg er nedsat på grund af et politisk ønske om en form for kvalitetsdeklarationer for sygehusene.

Men rapporten vil komme til at indgå i udvalgets arbejde. For et af de spørgsmål, Sundhedsstyrelsens udvalg for kvalitetsmåling skal belyse, er netop, om de kliniske databaser kan bruges i den forbindelse.

Det mener Arne Kverneland ikke umiddelbart, at de kan.

''Der skal lægges mange korrektioner ind, før resultatet egner sig til sammenligning. Der skal korrigeres for alder, køn, præmorbid sygelighed, sociale forskelle med mere.

Og med enkelte undtagelser er registreringen ikke så pålidelig, at den egner sig til offentliggørelse.

Hvis man sammenligner to afdelinger og finder forskelle i resulaterne, kan det for eksempel skyldes, at dataindsamlingen ikke er komplet i den ene afdeling. Man holder bevidst eller ubevidst nogle grupper ude fra databasen, og så er resultatet ikke længere sammenligneligt.''

To slags kvalitetsmål

Før der kan blive tale om offentligt tilgængelig kvalitetsmåling, skal man dels være enige om mål og kvalitetsindikatorer, dels sikre sig, at data bliver indsamlet korrekt og komplet.

Det sidste kræver konsensus, men også redskaber, som er så håndterlige for klinikerne, at registreringen ikke kommer til at koste for meget ekstra arbejde, påpeger Arne Kverneland.

Og så mener han, at man bør skelne mellem forskellige formål, når man taler kvalitetsregistrering.

Det enkelte sygehus har brug for data, som kan dokumentere kvaliteten over for sygehusejerne og borgerne.

''Den form for kvalitetsdokumentation bygger på, at man sætter kvalitetsmål for arbejdet, på samme måde som man sætter mål for effektiviteten. For eksempel kan det indgå i sygehusets aftaler med amtet, at 95 procent af patienterne skal overleve. Og så måler man i forhold til det.''

Men samtidig må sundhedsvæsenet have databaser, som klinikerne kan bruge i kvalitetsudviklingen, databaser der bygger på sammenligning, benchmarking.

''Det vil sige, at man sammenligner forskellige afdelinger med hinanden for at finde ud af, hvad man maksimalt kan opnå inden for en patientgruppe. Afdelingerne får et incitament til at nærme sig de bedste, og kan diskutere forskellene med hinanden. Hvad den ene afdeling gør, som den anden ikke gør.''

Offentlighed

Mange klinikere er efterhånden indstillet på, at den slags data også skal kunne offentliggøres. Men her skal man være meget forsigtig, mener Arne Kverneland:

''Hvis man offentliggør data, før man er sikker på, at datagrundlaget er ensartet, er der en risiko for at ødelægge kvalitetsudviklingen. Det vil gå ud over åbenheden, hvis man er bange for, hvad den kan blive brugt til. Man skal i hvert fald være meget sikker på, at der først sker en forskningsmæssig bearbejdelse af data. Nervøsiteten går på, at man begynder at offentliggøre noget, der ikke er sammenligneligt.''

Nøgleord: Kliniske databaser, kvalitetsmåling.

Billedtekst
Infektionsrater bruges mange steder som mål for sygehuskvalitet. Men det forudsætter, at registreringen er meget nøjagtig. Arkivfoto