Atter fokus på vaner og livsstil

1993 indgik 19.953 eller 86 procent af alle sygeplejersker over 44 år i en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen dannede udgangspunkt for senere undersøgelser, der skal belyse, om der er en sammenhæng mellem livsstil (kostvaner, motionsvaner, ryge- og alkoholvaner samt brug af hormontilskud efter overgangsalderen) og risikoen for at udvikle knogleskørhed og åreforkalkning samt visse former for kræft. Hovedsigtet er at øge vores viden om, hvordan vi bedst forebygger de sygdomme, som især rammer kvinder efter menopausen.

Undersøgelsen fra 1993 følges nu op af en ny undersøgelse, hvor i alt cirka 30.000 kvindelige sygeplejersker over 44 år i de kommende uger vil modtage et nyt spørgeskema. Denne opfølgende undersøgelse vil kunne give os svar på en række spørgsmål, som siger noget om midaldrende og ældre kvinders sundhed og helbred. Helt konkret vil undersøgelsen kunne give svar på spørgsmålene: Hvor hyppigt rammes sygeplejersker af sygdomme efter menopausen, herunder især følgesygdomme til osteoporose og åreforkalkning samt fedmeudvikling og visse kræftsygdomme? I hvilken udstrækning påvirker sygeplejerskers livsstil, herunder også deres brug af hormontilskud, risikoen for at få disse sygdomme? I hvilken udstrækning har sygeplejerskers livsstil, herunder kost- og motionsvaner, alkohol- og rygevaner samt brugen af hormontilskud, ændret sig siden 1993?

Når forskergruppen har valgt at bruge sygeplejersker i denne undersøgelse, er det fordi, der er tale om en stor kvindegruppe, som med deres faglige baggrund kan give præcise svar om forskellige helbredsforhold. Men det rejser naturligvis spørgsmålet, om sygeplejersker ligner andre kvinder?

Formålet med 1993-undersøgelsen var blandt andet at vurdere, om sygeplejersker er repræsentative for danske kvinder, når det gælder livsstil, brug af hormontilskud og sygelighed. Dette spørgsmål var vi i stand til at besvare, fordi vi kunne sammenligne resultaterne af vor egen undersøgelse med resultaterne af en anden stor undersøgelse, nemlig DIKEs (Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi) befolkningsundersøgelse 'Sundhed og Sygelighed i Danmark.'

Som helhed viste undersøgelsen i 1993, at sygeplejersker har et godt helbred, og at de har gode sundhedsvaner, især når det gælder kost- og motionsvaner. Sygeplejersker har et større alkoholforbrug end den kvindelige befolkning generelt, men de adskiller sig ikke væsentligt fra andre kvinder, når det gælder rygevaner.

I et vist omfang har det været muligt at sammenligne sygeligheden blandt sygeplejersker og kvinder i den almindelige befolkning. Sammenligningen viser, at blodprop i hjertet og forhøjet blodtryk forekommer lige hyppigt i de to grupper, mens kræftsygdomme er hyppigere rapporteret blandt sygeplejersker. Kræftsygdomme kan være underrapporteret i den almindelige befolkning, hvilket kan forklare en del af denne forskel. Men på trods af disse forskelle mener vi at kunne sige, at sygeplejersker rent helbredsmæssigt ligner andre danske kvinder. Undersøgelsens resultater er udførligt beskrevet i 'Sundhedsprofil af danske sygeplejersker' (1), som stadig kan rekvireres på Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning (DISS).

Hormoner og menopause

Hormontilskud spiller en væsentlig rolle i denne undersøgelse. Derfor var det også vigtigt at få undersøgt, om sygeplejersker adskiller sig fra andre kvinder på dette område.

Vores undersøgelse viste, at en tredjedel af sygeplejerskerne enten fik eller havde fået hormontilskud. Sammenlignet med andre danske og skandinaviske undersøgelser ser det ud til, at sygeplejersker er lidt mere tilbageholdende med at bruge hormoner end andre kvinder. Til gengæld anvender sygeplejersker hormoner i meget lang tid, idet lidt under halvdelen af de undersøgte har brugt hormoner i mere end ti år.

Et af de meget vigtige spørgsmål er, om de kvinder, som vælger at bruge hormoner, adskiller sig rent helbredsmæssigt fra kvinder, der vælger hormonerne fra. Især amerikanske undersøgelser har vist, at kvinder, der bruger hormoner, er bedre uddannet, bedre socialt stillet, er fysisk mere aktive og mere sunde end kvinder, der vælger disse fra (2).

Det betyder, at de undersøgelser, der skal belyse hormoners forebyggende effekt på forskellige sygdomme, er behæftet med fejl, idet de kvinder, der indgår i undersøgelsen, er mere sunde og raske og dermed har en ringere risiko for at få sygdommene ­ et fænomen, der i epidemiologien

Side 19

Billede

Side 20

kaldes ''healthy-user effect.''

Data fra 1993-undersøgelsen giver god mulighed for at undersøge, om de danske sygeplejersker, der vælger at bruge hormoner, adskiller sig fra ikke-brugere, hvad angår livsstil og helbred. Denne undersøgelse foregår i øjeblikket, og resultaterne heraf forventes at indgå i den ph.d.-afhandling, som jeg selv er i gang med.

Internationalt set

I international sammenhæng er denne danske undersøgelse af stor betydning. Siden den startede, er der kommet stadig mere viden om brugen af hormoner. Dels noget positivt, dels noget negativt.

Det positive ser ud til at være:

• At hormontilskud efter menopausen lindrer klimakterielle gener som hedestigninger, svedtendens, indsovningsbesvær og vaginale gener.
• At hormontilskud nedsætter tab af knoglevæv og derved reducerer antallet af osteoporotiske knoglebrud.
• At hormontilskud efter menopausen måske kan nedsætte blodprop i hjertet. Hypotesen er, at hormontilskud hæmmer både udviklingen af åreforkalkning og påvirker fedtfordelingen på kroppen i gunstig retning.
• At hormontilskud nedsætter risikoen for udvikling af kræft i tyktarmen.

Det negative ser ud til at være:

• At hormontilskud øger risikoen for brystkræft, idet det dog ser ud til, at brystkræft hos kvinder i hormonbehandling ser ud til at have et mindre ondartet forløb end hos kvinder, der ikke har fået hormoner efter menopausen.
• At hormontilskud med rene østrogener øger risikoen for at få kræft i livmoderen.

Men der er behov for yderligere undersøgelser for at belyse disse forhold. Det kræver store undersøgelser, der omfatter mange kvinder, som er i stand til at give præcise oplysninger om livsstil og helbredsforhold, herunder brugen af hormoner efter menopausen.

Den danske sygeplejerskeundersøgelse er velegnet derved, at den netop omfatter mange kvinder, som på grund af deres faglige baggrund er i stand til at give gode oplysninger om egne sundheds- og helbredsforhold. Den er tillige enestående, fordi sygeplejersker er en homogen gruppe uden store sociale og geografiske forskelle. Netop homogeniteten betyder meget i epidemiologiske undersøgelser, hvor forskelle i social status, uddannelse og geografisk placering kan være med til at sløre undersøgelsens resultater.

Det danske perspektiv

Set med danske øjne er undersøgelsen ikke blevet mindre aktuel siden 1993. Af nylig offentliggjorte OECD-tal fremgår, at danske kvinder har et dårligere helbred end andre kvinder i Europa.

Hvor danske kvinder tidligere lå i den bedste tredjedel, ligger danske kvinder nu helt i bund, når det gælder middellevetid.

Middellevetid er den forventede gennemsnitlige levetid for en nyfødt og er således et indirekte mål for kvinders generelle sundhed.

Der er fremsat en række forklaringer på denne særegne udvikling i danske kvinders middellevetid; én af disse er, at danske kvinder på en række livsstilsfaktorer adskiller sig fra kvinder i de øvrige lande ­ og det i en retning, der vurderes som mere risikofyldt i en helbredsmæssig sammenhæng (5).

En række af de sygdomme, som vi fokuserer på i sygeplejerskeundersøgelsen, er netop sygdomme, som kan relateres til livsstilen, herunder såvel de mere ubevidste sundhedsvaner (kost, motion, ryge- og alkoholvaner) som den mere bevidste sundhedsadfærd, som afspejles i brugen af hormontilskud og brugen af sundhedsvæsnets forebyggende ydelser (screeninger med videre).

Opfølgningsundersøgelsen har netop til opgave at give svar på mange af disse spørgsmål, der knytter sig til midaldrende og ældres livsstil og helbredsforhold. Den gennemføres tværfagligt, hvor sygeplejersker og læger arbejder sammen med sociologer og statistikere. Netop det tværfaglige miljø er helt nødvendigt for at afdække så komplekse forhold, som der her er tale om.

Den danske sygeplejerskeundersøgelse er unik derved, at den omfatter en meget stor og homogen kvindegruppe, som tilmed har faglige forudsætninger for at bidrage med præcise helbredsinformationer. Men det mest unikke ved undersøgelsen er den meget høje deltagelsesprocent. Vi håber, at så mange som muligt igen vil være positive over for undersøgelsen og sætte tid af til at udfylde spørgeskemaet. Har du spørgsmål til undersøgelsen eller til selve spørgeskemaet, er du meget velkommen til at ringe til os på telefon 35 39 48 30.

Litteratur

1. Andersen Y. Sundhedsprofil af danske sygeplejersker. En undersøgelse af livsstil, sundheds- og sygdomsadfærd blandt 23.200 sygeplejersker over 44 år. Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning 1995.
2. Matthews KA et al. Prior to use of estrogen replacement therapy, are users healthier than nonusers? American Journal of Epidemiology 1996; 143:971-8. 

Yrsa Andersen er projektleder og ph.d.-studerende. 

Nøgleord: Hormontilskud, knogleskørhed, sygeplejersker.