Synspunkt: Med skønskrift

Af og til føler jeg mig hensat til min skoletids blækregning. Tungen lige i munden. Bogstavregning indført i hæftet med fyldepen og blæk. Kuglepen var bandlyst. Det var kun for de venstrehåndede, så de ikke under indføringen tværede det hele ud igen. Før min første fyldepen foregik det med pen, penneskaft og blækhus. Det hele blandet op med blod, sved og tårer. Man fik også karakter for skrift og orden, gjorde man.

Jeg er fra den tid, hvor man i skolen lærte at skrive skråskrift, og det volder mine kollegaer besvær. Gennem årene har jeg udviklet en personlig, nydelig, flydende og ensartet håndskrift. Den er desværre bare svær at læse.

Information går tabt

Mange gange har jeg hørt: Du skriver pænt, men vi kan ikke læse det, eller: Vi sad og stavede os gennem din rapport i aftes. En af mine kolleger synes, at jeg skriver ligesom hendes mor. Hendes breve kan hun heller ikke læse.

Dette har fået mig til at tænke på, om hvor megen information om patienterne, der går tabt, fordi alt er skrevet i hånden. Kardex, plejeplaner, sygeplejerapporter og resumeer til andre afdelinger, hjemmeplejen og plejehjem.

I mit forrige job havde jeg pc til rådighed, og jeg elskede den. Alt blev skrevet her og printet ud. På min nuværende arbejdsplads foregår al skriftlig kommunikation for sygeplejerskernes vedkommende med håndskrift.

Ser jeg på min egen hverdag, bruger jeg pc til alle mine breve. Min håndskrift bruger jeg til lejlighedskort, indkøbssedler og til min dagbog.

Tidligere måtte min datter ringe til mig, for at få at vide, hvad der stod på sedlen, når hun skulle handle, og min dagbog har hun for længst opgivet at læse i. Somme tider må jeg nu også selv opgive at læse, hvad jeg har skrevet i dagbogen. Det gør nu ikke så meget, for det meste af tiden er den ikke særlig spændende!

Jeg er ikke særlig stolt af ovenstående, men I skal vide, alle I, der skal tyde min skrift, at jeg altså gør mig lige så megen umage med rapporten, som dengang med blækregningen.

Somme tider skal det gå stærkt, og så kniber det med skønskriften. Indimellem prøver jeg med blokbogstaver, men det tager tid og giver skrivekrampe på længere sigt, men indrømmet ­ det er lettere at læse.

Jeg misunder de af mine kollegaer, der skriver den smukkeste, letlæselige håndskrift, og den af lægerne, der nærmest anvender kalligrafi til sine notater i kladden til journaler. Bare det var mig!

Færre forglemmelser

Er der noget at sige til, at jeg ønsker mig elektroniske patientkardex/plejeplaner?

Jeg ved, det vil afkorte den tid, der bruges på rapport fra kardex/plejeplaner, og jeg tror, at det vil lette patientplejen, hindre gentagelser/forglemmelser og minimere fejl i medicinlister.

Indtil da øver jeg mig stadig i skønskrift og blokbogstaver.

Desuden tror jeg, at jeg vil anskaffe mig en bog i grafologi for på den måde at få bedre kendskab til mine kolleger!

Forfatteren arbejder på Horsens Sygehus.