Boganmeldelse

KULTUR OPSTÅR I SAMVÆR MELLEM MENNESKER

Yvonne Mørck

Bindestregs-Danskere

Fortællinger om køn, generationer og etnicitet

Frederiksberg: Samfundslitteratur 1998
325 sider, 195 kroner 

Baggrunden for Yvonne Mørcks bog om bindestregsdanskere er en noget historieforladt opfattelse af det moderne liv som langt mere komplekst og modsætningsfyldt, end livet har været før i tiden. Det er efter Yvonne Mørcks opfattelse især, fordi Danmark i løbet af de seneste årtier er blevet forvandlet til et multietnisk og multireligiøst samfund. Dog spiller det også en rolle, at den moderne individualisme i det hele taget har gjort det vanskeligere at være forankret i en bestemt identitet og være sikker på, hvem man er. Det er altid risikabelt at hævde, at nutiden er mere kompliceret end fortiden, for opfattelsen af det enkle liv i gamle dage bygger nok så meget på almindelig glemsel som på viden om, hvordan det egentlig var at være menneske dengang. På grund af det relativt lille antal flygtninge og indvandrere i Danmark er det faktisk også de færreste danskere, der kender og omgås nogen af dem. Årsagen til, at mange finder det moderne liv komplekst, må nok findes et helt andet sted.

Der er skrevet meget om flygtninge og indvandrere, som ofte får karakter af en opremsning af deres kulturelle mærkværdigheder og de dertil knyttede vanskeligheder med at passe ind i det danske samfund. Yvonne Mørck har ambitioner om at gøre noget andet. Hun vil gerne vise, at mange etniske unge færdes hjemmevant i både den danske og den medbragte kultur. Om de pendler fra den ene til den anden kultur eller blander dem til noget tredje kan diskuteres og afhænger også af, hvordan begrebet kultur defineres.

Mørck gør på særdeles kvalificeret vis rede for, hvordan kultur både opfattes som en strategisk, fleksibel ramme for individuelle valg og som en indiskutabel opskrift på den 'rigtige' adfærd. Det hænder, at nogen med henvisning til deres kultur stiller krav om bestemte rettigheder ud fra forestillingen om, at kultur er et iboende, statisk fænomen, som ikke lader sig rokke. Det sker også, at etniske minoriteter afvises med henvisning til deres kulturelle kvaliteter. Både blandt danskere og etniske minoriteter finder man den statiske kulturopfattelse, der let kan opfattes som forhindring for fredelig sameksistens. Det af Mørck prioriterede mere flydende kulturbegreb, hvor det antages, at kulturen bliver til i samværet mellem mennesker med forskellige baggrund, giver helt andre muligheder for at leve sammen.

Unge fra de etniske minoriteter er efter Mørcks mening i højere grad end danskfødte jævnaldrende fanget i dilemmaet mellem traditioner og modernitet. De vokser op i et land, hvor autonomi er idealet, og hvor den personlige frihed og dens følgesvend, ensomheden, er fremherskende. Samtidig skal de manøvrere med familiens opfattelse af fællesskabets indiskutable værdi, hvor den enkelte altid må underordne egne behov i forhold til familiens samlede trivsel.

Mørck mener, at kønsproblematikken i langt højere grad bør inddrages i diskussionen om etnicitet og kultur, fordi køn og især kønsrolleforventninger også er menneskeskabte størrelser, der på mange måder spiller en stor rolle i debatten. Kvinder fra etniske minoriteter pålægges næsten altid hovedansvaret for, at traditioner og traditionel adfærd overholdes, og deres klædedragt tjener ofte til at markere det. Det er på den måde især de unge kvinder, der kan finde det vanskeligt at manøvrere mellem to adskilte verdener. Potentielt, mener Mørck, kan omplantningen til vestlige samfund være en mulighed for frigørelse, men det modsatte sker ganske ofte. Familien fra den etniske minoritet kan opfatte situationen i det nye land som truende i forhold til de værdier, de sætter højt, og strammer derfor grebet om kvinderne.

Mørcks konklusion er tam. Efter de mange analyser, som dykker ned i og eksemplificerer det modsætningsfulde spil om identitetsdannelse og søger at overbevise om, at der er handlekraft i de etniske unge og at de foretager bevidste valg, så føles en anbefaling om mere socialt samvær med danskere, mere sprogundervisning med statsstøtte som lidt af en fuser. Man undrer sig over, at der ikke kan hentes noget mere tørt krudt ud af den tønde fyrværkeri, som Mørck har beskrevet, og funderer over, om det er helt umuligt at komme med ideer, som ikke skal institutionaliseres og betales af staten.

Set med antropologiske øjne er det ikke mindst skuffende, at Mørck ikke får lagt op til, at det danske system, som på mange måder intervenerer i de etniske minoriteters gøren og laden, underkastes en kritisk inspektion. For netop når det påpeges, at kultur bliver til i interaktionen mellem mennesker, er det indlysende, at systemet er med til at forme de kulturelle udtryk, og dermed er medansvarlig for, at nogle etniske grupper fristes til at klamre sig til en museal udgave af deres traditioner, hvor de ofte overhaler deres landsmænd i hjemlandet i ortodoks opretholdelse af sæd og skik.

Bogen bør læses for sine mange steder spændende analyser af samspillet mellem de unge indvandrere og det danske samfund og for sin udmærkede indføring i centrale antropologiske problemstillinger. Den, der leder efter nye ideer til at løse eventuelle konflikter, må lukke bogen med uforrettet sag.

Af Karen Ellen Spannow, etnograf og sygeplejerske.