Skal ikke kun være til pynt

Der er ingen tvivl i undervisningsministerens sind. Sygeplejerskerne og de øvrige grupper med de mellemlange videregående uddannelser får deres professionsbachelor. Spørgsmålet er så, om de vil have den.

På et høringsmøde på Christiansborg om merit og fleksibilitet i de videregående uddannelser kunne undervisningsminister Margrethe Vestager, Det Radikale Venstre, fortælle, at hun var helt sikker på, at professionsbacheloren ville blive en realitet.

Undervisningsministerens institutionsredegørelse og sidst meritredegørelsen har været til debat i de implicerede uddannelsesinstitutioner, organisationer, forsamlinger og råd. Debatten har afsløret, at sygeplejerskerne og de øvrige grupper med de mellemlange videregående uddannelser ikke skal regne med direkte adgang til relevante kandidatuddannelser, selv om de vil kunne sætte professionsbachelor på deres visitkort.

Der er nemlig forskel på folk. En bachelorgrad fra et universitet giver automatisk ret til en relevant overbygning i det universitære system i modsætning til en professionsbachelor. Vil man inden for i universitetsverdenen med sin grunduddannelse som sygeplejerske, folkeskolelærer, fysioterapeut eller pædagog, skal der noget ekstra til. Brobygnings- eller suppleringsuddannelser hedder knasterne.

Klar kritik

Sygeplejestuderende og medlem af bestyrelsen i de sygeplejestuderendes landssammenslutning Laila Mohrsen Jensen, Frederiksborg Amts Sygeplejeskole, havde sammen med rektor Henrik Toft, Roskilde Universitetscenter, som de to eneste ud over undervisningsministeren lejlighed til at komme med hver en halv times indlæg på høringen. Ellers formede eftermiddagen sig med hastige mini-indlæg og spørgsmål-svar mellem ministeren, de to oplægsholdere og en stopfyldt Landstingssal med repræsentanter fra undervisningssektoren, organisationerne og erhvervslivet.

Laila Mohrsen Jensen var meget klar i sin kritik af professionsbacheloren. Hvis den kun kan bruges som ekstra staffage og pynt på visitkortet, er den uinteressant: ''Professionsbacheloren vil ikke, så vidt jeg kan læse ud af redegørelsen, lette mellemgruppernes adgang til de ordinære kandidatuddannelser. Den vil kun være et udtryk for et uddannelsesniveau, som giver dimittenden kompetence til at udøve en given profession,'' sagde hun og tilføjede: ''Professionsbachelorgraden er altså et udtryk for erhvervskompetence og ikke studiekompetence. Derfor vil en kommende professionsbachelor for sygeplejersker ikke ændre på de klassiske skel mellem de mellemlange og de lange videregående uddannelser. Jeg må derfor takke nej på sygeplejerskernes og de sygeplejestuderendes vegne til en professionsbachelor, hvis den ikke signalerer studiekompetence. For så kan vi ikke bruge den til noget. Det er indholdet, der betyder noget for os. Ikke titlen.''

Grotesk supplering

Laila omtalte også nogle af de problemer, evalueringsrapporterne om de mellemlange videregående uddannelser har trukket frem omkring den manglende bachelorakkreditering.

Side 37

Ud over besværet med at kunne videreuddanne sig inden for universitetsverdenen er den manglende bacheloranerkendelse også et problem i udlandet, hvor begrebet 'mellemlang videregående uddannelse' er ukendt.

''Det er mit indtryk, at behovet for en professionsbachelor meget er begrundet i ønsket om at fremme den internationale mobilitet og anerkendelse af uddannelserne i udlandet. Men den status har sygeplejerskerne allerede i forvejen. På min kommende autorisation vil der på bagsiden stå Bachelor in Nursing Science. Hvis vi nu får en professionsbachelor, der skal oversættes til et andet begreb end bachelor, risikerer vi at miste den anerkendelse, vi allerede har.''

Laila havde tilsvarende knubbede ord om suppleringsuddannelserne: ''Det er desværre nødvendigt, men egentlig grotesk, at man skal have et helt års supplering oven på sin sygeplejerskeuddannelse. Elementerne i suppleringsuddannelsen bør i stedet indgå i grunduddannelsen, så man kan gå videre direkte på overbygningen. Indtil videre ser mit eget planlagte karriereforløb sådan ud: Grunduddannelse til sygeplejerske på knap fire år, et års suppleringsuddannelse til kandidatstudiet og derefter to år på kandidatuddannelsen på Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Det skal sættes i relation til, at nogle universitetsstuderende finder rammen på de fem år, kandidatstudiet tager for dem, for fastlåst. Med min udsigt til et syvårigt forløb bliver jeg en rigtig god kandidat med en rigtig grundig uddannelse.''

Også faglig sekretær i Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Erik Schmidt havde kritiske udfald mod professionsbacheloren: ''Den er vi ikke interesseret i, hvis den kun er til pynt på visitkortet. Den skal kunne bruges til noget,'' sagde han og pegede på, at der også er behov for nogle mere smidige overgange fra de mellemlange videregående uddannelser til master- og diplomuddannelserne, som i øvrigt efter hans mening er alt for dyre: ''Er det rigtigt med den meget høje brugerbetaling?'' spurgte han og pegede på, at den samlede udgift til en Master of Public Health udgør omkring 90.000 kroner i brugerbetaling.

Prorektor Ellinor Nicolaysen, Danmarks Sygeplejerskehøjskole, kunne derimod ikke følge Laila i hendes modstand mod suppleringsuddannelserne: ''Jeg ved, der ikke er enighed herom i sygeplejerskegruppen. Men på Danmarks Sygeplejerskehøjskole har vi tilrettelagt en suppleringsuddannelse, for kendsgerningen er, at mange af vores

Side 38

studerende ikke er specielt studieegnede og derfor må have supplering for at bestå kandidatstudiet,'' sagde hun.

Der er forskel

Rektor Henrik Toft fra Roskilde Universitetscenter, der talte på vegne af rektorkollegiet, havde ikke overraskende en anden tilgang til professionsbacheloren og suppleringsuddannelserne: ''Rektorkollegiet finder det væsentligt at fastholde en skelnen mellem de forskningsbaserede uddannelser og de ikke-forskningsbaserede uddannelser ­ og dermed en fortsat skelnen mellem universitetsbachelorer og professionsbachelorer. Det vil forvirre begreberne, hvis bachelorbetegnelsen udvides til også at omfatte de mellemlange videregående uddannelser. Hvis det sker, vil der under alle omstændigheder være behov for at sikre en klar titelmæssig differentiering mellem de forskningsbaserede uddannelser og professionsuddannelserne ­ også for at undgå forventning om en automatik ved overgang fra et uddannelsesniveau til et andet.''

Henrik Toft kunne dog fortælle, at rektorkollegiet var positiv med hensyn til at forbedre de mellemuddannedes muligheder for at komme ind på kandidatstudierne på universiteterne. Det bør efter kollegiets mening ske gennem nogle veltilrettelagte brobygningsforløb, som han kaldte det, af et halvt til et helt års varighed. Der er dog nogle forudsætninger, der skal være opfyldt. Blandt andet bør der være en rimelig faglig overensstemmelse mellem en given mellemlang videregående professionsuddannelse og den påtænkte kandidatoverbygning, ligesom 'brobygningen' bør tilrettelægges af det relevante studium og foregå på den pågældende institution, eventuelt i et regionalt samarbejde.

Rektorkollegiet peger også på, at brobygningen ikke bør ske under lov om åben uddannelse, fordi det allerede her er nødvendigt, at de studerende konfronteres med vilkårene for et forskningsbaseret fuldtidsstudium. Brobygningsforløbet må ikke vare mere end et år, ellers bør den studerende indskrives til et bachelorforløb.

Formanden for Akademikernes Centralorganisation (AC) Bjarne Andresen supplerede Henrik Toft: ''Det er vigtigt, at uddannelserne ikke bliver én stor grød. Den ene uddannelse er ikke mere vigtig end den anden. Det er lige så svært for akademikeren at begive sig ind i en professionsuddannelse som det omvendte. Tænk bare på problematikken omkring folkeskolen og universitetsbachelorerne.''

I meritredegørelsen, der findes på Undervisningsministeriets hjemmeside, lægges der op til større samarbejde mellem uddannelserne, ligesom sammenlignelige eksamensbeviser skal gøre uddannelsessystemet mere fleksibelt. Redegørelsen handler derfor om meget andet end professionsbacheloren og suppleringsuddannelserne, hvilket debatten på Christiansborg da også afspejlede. Uddannelsescentre, uddannelsesnetværk, styrkelse af diplom- og masteruddannelserne, det europæiske meritoverførselssystem ECTS og en ombudsmandsfunktion på uddannelsesområdet var nogle af nøgleordene i debatten.

Arbejdet venter

Undervisningsminister Margrethe Vestager understregede, at vi i dag har et sektorsystem, som ikke lever op til kravene om merit og fleksibilitet: ''Det er svært at skifte spor,'' sagde hun.

''Vi er så præget af en tilbage-til-start-logik. Nu må vi arbejde på at få et system uden barrierer og blindgyder. Det betyder alt for store omkostninger for den enkelte og for samfundet.''

Margrethe Vestager ville ikke konkludere på eftermiddagens høring i Landstingssalen, fordi, som hun sagde, der ligger et meget stort og konkret arbejde forude, et arbejde, der skal foregå i dialog med de involverede parter.

''Man kan sige meget forskelligt om meritredegørelsen,'' fortsatte hun.

''Mit udgangspunkt har været, at jeg har villet have en realistisk redegørelse, en redegørelse som skal danne udgangspunkt for et arbejde, der gør, at de studerende kan se en forskel fra tidligere.''

Margrethe Vestager understregede, at nok var kandidat- og ph.d.-uddannelserne interessante for de mellemuddannede, men den store hovedvej i forhold til videreuddannelse for disse grupper vil blive diplom- og masteruddannelserne: ''Det er mest realistisk, for det er her, man er med til at fastholde grundidentiteten i forhold til det professionsrettede,'' sagde hun.

Nøgleord: Bachelor, meritredegørelse, professionsbachelor, suppleringsuddannelse.

 Billedtekst
Margrethe Vestager havde indbudt Laila Mohrsen Jensen og gjorde notater under hendes indlæg, der blev holdt i en sal fyldt med repræsentanter fra undervisningssektoren, erhvervslivet og organisationerne.