Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Lysten driver værket

Det var fagets dag i Odense. De faglige sammenslutninger profilerede sig flot og kreativt med workshopper og stande. Vi har talt med nogle af ildsjælene bag arbejdet.

Sygeplejersken 1999 nr. 24, s. 24-27

Af:

Grethe Kjærgaard, journalist

Formen lagde op til narrestreger: Små fjantede damehatte, søde sommerkjoler og en gang rødkindede æbler til almindelig uddeling. Men budskabet var kontant og hårdtslående hos FS10 ­ Sammenslutningen af Sundhedsplejersker.

''Vi svigter hver dag. Tavshedspligten er bare en dårlig undskyldning.''

Det står der med store bogstaver på den avis, som sundhedsplejerskerne har ladet producere med hjælp fra Danmarks Journalisthøjskole, og som man havde valgt at profilere sig med på fagdagen i Odense. Baggrunden er de mange sager om mishandling af børn. Nye undersøgelser viser, at 3000 børn forventes at lide overlast næste år, og at hvert femte danske barn har nogle forældre, der ikke magter forældrerollen.

Asta Bisgaard, formanden for bestyrelsen i FS10, uddyber i en leder inde i bladet nogle af de tanker, man har gjort sig i FS10 om sundhedsplejerskernes fremtidige rolle i sundhedsvæsenet:

''Ingen ved, hvor mange mishandlinger, der kunne være undgået, hvis vi som systemets repræsentanter samarbejdede bedre, end vi gør. Vi, der arbejder med børn til daglig, burde være de nærmeste til at forhindre mishandlinger ved at slå alarm ved de første faresignaler. Men vi svigter hver dag,'' siger hun og opfordrer til, at de forskellige faggrupper kigger indad på sig selv og de barrierer, der forhindrer, at deres indsats bliver så koordineret og målrettet, som de selv og politikerne ønsker.

At deltagerne på fagdagen bifaldt udspillet, fik sundhedsplejerskerne et bevis på, da Dansk Sygeplejeråds formand Jette Søe ved receptionen om aftenen kunne offentliggøre, at netop sundhedsplejerskernes stand af alle havde vundet afstemningen som den bedste.

Dansk Sygeplejeråd har konkretiseret nogle forventninger og krav til det fremtidige samarbejde med de faglige sammenslutninger. Foruden de faglige er der også et ønske om, at sygeplejerskerne markerer sig sundhedspolitisk. Udspillet fra FS10 viser med al tydelighed, at sygeplejerskerne både kan, vil og tør som her på utraditionel og forfriskende vis.

Egen hjemmeside

FS6, der er faglig sammenslutning for hjemmesygeplejerskerne, havde valgt at markere fremtiden på anden vis. Sammenslutningen er den første FS'er, der har investeret i computerteknologi, og det skulle naturligvis præsenteres for kollegerne af manden bag, nemlig Sten Sønderhousen, primærsygeplejerske i Skovbo Kommune.

''Vi er en slags novicer, når det drejer sig om at bruge computeren i hjemmesygeplejen, derfor har det været lidt af en udfordring at komme på Nettet med egen hjemmeside,'' fortæller han.

Hele bestyrelsen i FS6 er udstyret med computere og koblet op på Internettet, så nu foregår al kommunikation via skærmen i de små hjem, der rent geografisk ligger spredt ud over det ganske land. En skanner bruges til almindeligt forekommende post, og så er det ellers bare af sted med de elektroniske breve til de enkelte bestyrelsesmedlemmer.

''En fantastisk lettelse,'' siger formanden Lilian Neldeborg Larsen, der er ny i formandsstolen, men fuld af planer for det fremtidige arbejde.

Dansk Sygeplejeråds ønsker om at bruge de faglige sammenslutninger mere offensivt afskrækker hende ikke:

''Tværtimod så ser vi frem til at komme mere på

Side 25

banen, selv om der kan blive tale om et stort arbejdspres,'' siger hun og fortæller, at der er planer om et tættere samarbejde med FS4, som organiserer sygeplejersker, der er ansat på plejehjem og på pleje- og omsorgscentre. Det ser en arbejdsgruppe nærmere på for tiden. En af de åbenlyse fordele er, at der, som Lilian Neldeborg Larsen siger, bliver flere Tordenskjolds soldater til at klare arbejdet. Blandt andet ser hun frem til, at der med en eventuel sammenlægning kan oprettes undergrupper omkring særlige interesser og emner.

En af de større faglige sammenslutninger med 1600 medlemmer og den næstældste i øvrigt, FS2, har allerede fundet ud af, ''at sammen er vi stærkere.'' I 24 år har operationssygeplejerskerne, sygeplejerskerne fra de kirurgiske ambulatorier og skadestue-modtageområdet samt sygeplejerskerne fra sterilcentralerne samlet sig i FS2 som én stor gruppe, men efterhånden som specialiseringen er blevet mere og mere markant rundt omkring, har man måttet ændre på strukturen. Under hvert af de syv bestyrelsesmedlemmer er der nu et underudvalg med bestyrelsesmedlemmerne som fødte formænd. I udvalgene sidder udpegede kolleger, hvis mødeudgifter FS2 dækker. Udvalgene kan så igen oprette særlige interessegrupper.

''Med den struktur har vi fod på, hvad der foregår inden for de forskellige specialer,'' siger formanden for FS2, oversygeplejerske Lone Schultz Hedemand.

''Underudvalgene styrer interessegrupperne, og via formændene, der udgør FS2s samlede bestyrelse, holder vi kontakten indbyrdes. I hvert fald er det vores indtryk indtil nu, at det fungerer vældig fint. Og for bestyrelsen er det ulig nemmere end før at have føling med, hvad der sker inden for de pågældende områder og de ressourcepersoner, der findes her. Det er vigtigt, at vi er i stand til at finde de folk, som har faglig ekspertise, når der bliver stillet forespørgsler fra Dansk Sygeplejeråd, Sundhedsstyrelsen og andre,'' siger hun og understreger, at ingen jo forlanger eller

Side 26

forventer, at en bestyrelse er alvidende og selv kan ryste op med kvalificerede svar på alt.

Et stort arbejde

Lone Schultz Hedemand medgiver gerne, at det er et stort arbejde at være med i bestyrelsesarbejdet i en faglig sammenslutning. Selv har hun været med i FS2 i syv år, heraf fem år som formand, men som hun siger, det er lysten, der driver værket.

''Det har givet mig meget rent fagligt at være med i FS2, og jeg glæder mig over at have været med til at præge udviklingen inden for området blandt andet med den nye efteruddannelse for skadestue- og operationssygeplejersker. Men det kræver jo, at ens arbejdsplads er indforstået med ens faglige engagement. Meget arbejde bliver klaret i fritiden, men det kan ikke undgås, at man også må tage fri fra arbejdet. Der går tid til møder og rejser. FS2 har for eksempel et stort samarbejde i gang både internationalt og på nordisk plan. Men alligevel er jeg ikke tilhænger af, at der som i Norge gives økonomisk kompensation i form af frikøb af formændene for de faglige sammenslutninger dér. Arbejdet i FS skal være ulønnet.''

Helle Tvedeskov, formand for FS26, der samler sygeplejersker bekæftiget med ortopædkirurgisk sygepleje, kan også skrive under på, at bestyrelsesarbejdet både er omfattende og tidkrævende:

''Det er tankevækkende, at de fleste medlemmer af bestyrelsene er folk med lederposter,'' siger hun, der til daglig er oversygeplejerske på Amager Hospital.

''Det betyder jo, at det er os selv, der kan disponere over vores tid i modsætning til de menige sygeplejersker, som vi i FS26 gør en stor indsats for at få med i bestyrelsen. De er jo tættest på patienterne. Derfor kan jeg kun appellere til mine kolleger i afdelings- og klinikledelserne rundt omkring om at være positive over for arbejdet i en faglig sammenslutning. Giv jeres personale fri engang imellem, hvis I har ønsker om at udvikle afdelingens speciale.''

De mange workshopper på fagdagen i Odense var en oplagt chance til at vise kollegerne, hvad der arbejdes med i de faglige sammenslutninger. Indlysende nok havde FS26 valgt at præsentere referenceprogrammet om hoftebrud og dets anbefalinger. FS26 er indtil nu den eneste faglige sammenslutning, som har været involveret i udviklingen af et nationalt referenceprogram:

''Et af vores medlemmer Karen Møller, der nu arbejder på Patienthotellet ved Odense Universitetshospital, har siddet med i styregruppen for udviklingen af programmet, og efterfølgende sad bestyrelsen med ved høringskonferencen. Her var der i øvrigt størst respons fra lægerne. Det var tankevækkende, synes jeg.''

Helle Tvedeskov er som oversygeplejerske med i nogle af de sundhedsfaglige råd under HS/Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvor man nu skal se på, hvordan man kan indføre referenceprogrammet på de ortopædkirurgiske afdelinger.

Bestyrelsen i FS26 har diskuteret de nye krav, som Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse har formuleret til det fremtidige arbejde med de faglige sammenslutninger:

''Vi er meget positive, men for at kunne leve op til forventningerne har vi blandt andet bedt om faglig oprustning i foreningsteknik,'' siger hun.

Visionerne om større, men færre faglige sammenslutninger har også været oppe at vende i bestyrelsen, men nogen endelig beslutning er der ikke truffet:

''Vi er både for og imod en sammenlægning med andre,'' siger Helle Tvedeskov.

''I forvejen dækker vi et meget stort speciale. På den anden side ville det også være dejligt at kunne trække på nogle flere medlemmers viden, ligesom økonomien og mulighederne for at etablere et nordisk og internationalt samarbejde klart ville blive bedre.''

Tæt på lægerne

FS18, faglig sammenslutning for sygeplejersker, der arbejder med lungemedicinsk og allergologisk sygepleje, er ifølge formanden Birthe Hellquist inde i en rivende udvikling. Inden for kort tid er medlemstallet nærmest fordoblet, og det

Side 27

skyldes, at der sker meget nyt inden for plejen og behandlingen af disse patientgrupper.

''Det kliniske felt er blevet meget større, og sammen med den nye viden på området har det givet os et vældigt løft. Både arv og livsstil spiller en rolle for vores patienter, derfor skal sygeplejerskerne stærkt ind i forebyggelse. Det gælder ikke mindst med hensyn til rygeafvænning, og flere af vore medlemmer er da også uddannet som rygestopinstruktører,'' siger Birthe Hellquist, der er primus motor i den store nordiske kongres i København for sygeplejersker i lungemedicin og allergologi.

Sammenslutningen har stået for to særuddannelser, men har ambitioner om lave en egentlig specialuddannelse med dertilhørende anerkendelse og kompetence. For det er der behov for ifølge formanden, der gerne vil profilere specialet endnu mere:

''Jeg har erfaret, at Sundhedsstyrelsen i højere grad henvender sig til læger end sygeplejersker for at få respons på spørgsmål omkring specialet. Det må vi have gjort noget ved,'' siger hun. Eksempelvis forestiller hun sig, at sammenslutningen kunne begynde at udarbejde standardplejeplaner og i lighed med lægerne sende rekommandationer ud, som kan bruges nationalt.

Birthe Hellquist tror i det hele taget meget på et tæt parallelt løb med lægernes faglige selskaber. Begyndelsen er allerede gjort for FS18s vedkommende med etableringen af et fælles sekretariat med Dansk Lungemedicinsk Selskab og patientforeningen på området.

På den kommende generalforsamling i FS18 lægges der i øvrigt op til en strukturændring for at imødekomme udviklingen på området. Der er behov for en række undergrupper for medlemmer, der er interesseret i sygepleje til patienter med lungecancer og tuberkulose, patient-uddannelse med videre. Om frikøb af arbejdskraft til arbejdet i sammenslutningen siger hun:

''Ja og nej! Både bestyrelsen og medlemmerne skal have kontakt til praksis, men hvis der skal klares en helt konkret opgave, så ville jeg meget gerne have, at man eksempelvis kunne frikøbe folk til arbejdet en vis tid ­ det kunne være alt fra nogle få uger til et halv år.''

Forsyndelser

Et medlemstal på under hundrede får ikke FS31 til at opgive ånden og søge sammenlægning med andre faglige sammenslutninger. FS31 for sygeplejersker, der udøver tværkulturel sundheds- og sygepleje, er yngst af sammenslutningerne, derfor det lave medlemstal. Men formanden Birte Tørnquist, der til daglig er sygeplejerske på Rehabiliterings og Forskningscentret for Torturofre, er fuld af optimisme. Der er brug for sammenslutningen, det viser erfaringerne fra praksis:

''Problemerne med sygeplejen til folk med anden kulturel baggrund er landsomfattende og markante og konstant aktuelle. Jeg behøver bare at nævne flygtningene fra Kosovo. Derfor arbejder vi på at få indført den tværkulturelle sygepleje i grunduddannelsen på samme måde, som vi tidligere har fået sygepleje til torturofre ind i uddannelsen. Men inden vi når så langt, skal vi naturligvis først definere og indsamle viden om den tværkulturelle sygepleje,'' siger Birte Tørnquist.

Sammenslutningen vil blandt andet satse på at skabe et netværk af fagpersoner med ekspertviden på området, så man har mulighed for at give kvalificerede svar til omverdenen.

Et konkret problem, der allerede er taget fat på, er tolkeproblemet. Det er latent:

''Det er utroligt, hvad vi hører, kollegerne kan klare sig med i praksis, når det drejer sig om tolkebistand. Overalt sker der grove forsømmelser. Folk forsynder sig mod de mest almindelige anerkendte tolkeregler.''

Som sidst tilkommen i kredsen af faglige sammenslutninger har FS31 ikke haft gamle vaner og rutiner at skulle leve op til. Måske derfor har man været mere vågen over for de hjælpemidler, som byder sig til ­ her i form af IT-løsninger. Som enhver anden professionel organisation har FS31 organiseret sig med egen hjemmeside, som er blevet et helt uundværligt redskab i medlemsarbejdet. For takket være informationsteknologien kan Tordenskjolds soldater nu nøjes med at mødes nogle få gange om året.

Nøgleord: Faglige sammenslutninger, jubilæumsfagdag.

Billedtekst
Informationsteknologien er alle tiders hjælper for bestyrelse og medlemmer i de faglige sammenslutninger. Derfor var der stor interesse for hjemmesygeplejerskernes stand på fagdagen, hvor kollegerne havde mulighed for at klikke sig ind på sammenslutningens hjemmeside.

Dansk Sygeplejeråds 100-årsjubilæum: Jubilæumsfagdag