Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Uddannelse bærer faget

Fra første dag i Dansk Sygeplejeråds historie har krav til uddannelsen været højt prioriteret, fremhævede Jette Søe på jubilæumsfagdagen i Odense. I dag står fire års grunduddannelse, bachelorstatus og bedre efteruddannelse på programmet. For den rigtige grunduddannelse og videregående uddannelse er forudsætningen for, at sygeplejersker kan udføre, lede, formidle og udvikle sygeplejen.

Sygeplejersken 1999 nr. 24, s. 9-10

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

Uddannelsen har i hele Dansk Sygeplejeråds 100-årige historie været det mest centrale tema, lige aktuelt i 1899 og i 1999.

Sammenhængen mellem uddannelse og kvalitet blev allerede understreget af Dansk Sygeplejeråds stiftere, fremhævede Dansk Sygeplejeråds formand, Jette Søe, på Dansk Sygeplejeråds jubilæumsfagdag:

''Firkløveremblemet skulle bæres af alle Dansk Sygeplejeråds medlemmer, når de bar uniform. Det skulle garantere for omverdenen, at sygeplejerskens kvalifikationer var i top, fordi medlemskab af Dansk Sygeplejeråd var betinget af en treårig uddannelse.''

De første krav tog tres år

I 1899 var grunduddannelsen førsteprioritet. På det tidspunkt uddannede det enkelte sygehus sine egne sygeplejersker, og indhold og længde varierede meget.

Organisationens uddannelsesmæssige udspil i 1899 var ganske ambitiøst, bemærkede Jette Søe med en henvisning til Florence Nightingale:

''Dansk Sygeplejeråd gik endnu videre end Florence ved at kræve, at sygeplejeuddannelsen skulle være treårig og afsluttes med en statskontrolleret prøve og en statsautorisation.''

Det var krav, som det tog mange år at få opfyldt. Loven om statsautorisation kom i 1933. Og den første statskontrollerede prøve blev først gennemført i 1961, efter at uddannelsen i 1957 var blevet samlet på 34 sygeplejeskoler.

I 1999 er en bedre grunduddannelse stadig et centralt krav. Efter at Evalueringscenteret for nogle år siden påviste problemer i uddannelsen, især i praktikken, har det været et mål at få praktikken udvidet.

''Status er, at det ser svært ud at få vores ønske om en fireårig uddannelse gennemført,'' sagde Jette Søe. ''Vi får også meldinger om, at der kan blive problemer med at give uddannelsen en bachelorstatus, som sygeplejerskerne kan bruge til noget.

Dog ser det ud til, at amterne er indstillet på, at sygeplejerskeuddannelsen skal have et selvstændigt styresystem og tages ud af loven om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Hermed skulle vejen være banet for et tættere samarbejde med de øvrige videregående uddannelser. Og dermed også med universiteterne.''

Lærebog i 35 bind

Jette Søe fremhævede, at formidling af sygeplejen var en af de allerførste aktiviteter, den nye organisation tog op:

''Tidsskrift for Sygeplejersker kører nu på 99. årgang og har gennem alle årene bragt faglige

Side 10

artikler og været et debatforum for sygeplejersker. Det være sig opskrifter på diætmad i 1901 og telemedicin og Internet i 1999.

Faktisk forventer vi, at en stor del af fremtidens sygeplejeudvikling vil foregå via Dansk Sygeplejeråds og Tidsskriftets hjemmeside 'Sygeplejerskens Forum'. Men Tidsskriftet vil fortsat være stedet, hvor udviklingen inden for sygeplejen formidles bredt.''

Dansk Sygeplejeråds publikationsvirksomhed startede med 'Lærebog og Håndbog i Sygepleje', der udkom i 1926.

''Det var et trebinds værk, som blev køligt modtaget fra lægeside,'' fortalte Jette Søe. ''Det kunne vist ikke være meningen, at sygeplejersker skulle vide så meget. I dag er lærebogen en serie på 35 bind.''

DISS er blevet voksen

Selv om formidlingen af sygeplejespecifikke emner til en vis grad byggede på forskning, opfattede sygeplejerskerne ikke selv deres studier som sådan.

''Dengang havde de ingen ambitioner om at blive forskere og videnskabsfolk, selv om de gerne ville videreuddanne sig.''

Den begyndende internationale sygeplejeforskning inspirerede i første omgang til oprettelsen af Danmarks Sygeplejerskehøjskole i 1938.

Efter anden verdenskrig begyndte danske sygeplejersker at studere i udlandet og komme hjem med doktorgrader. Dansk Sygeplejeråd oprettede en forskningsfond i 1973, og i 1980 blev Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning DISS oprettet som selvejende institution.

''I dag må DISS som 19-årig siges at have nået sin myndighedsalder og både må og kan stå på egne ben ­ også økonomisk,'' sagde Jette Søe.

Snart 100 akademikere

Cand.cur.-uddannelsen blev etableret i 1991, og Jette Søe kunne fortælle, at der i dag er uddannet 80 kandidater. Og at 19 danske sygeplejersker nu har enten en Ph.d. eller en doktorgrad.

Det første forskningsprofessorat i klinisk sygepleje blev oprettet i 1993-98 ved Odense Universitet sponseret af Dansk Sygeplejeråd sammen med Forskningsrådet.

I 1998 blev et professorat i sygepleje omsider bevilget af det offentlige. Det vil blive oprettet på Aarhus Universitet i samarbejde med Danmarks Sygeplejerskehøjskole.

''Stillingen blev annonceret i december, og det er fortsat vores håb, at den kliniske sygeplejeprofessor kan tiltræde i jubilæumsåret,'' sagde Jette Søe.

''Sammen med Dansk Sygeplejeråds projekter om samfinansiering af to Ph.d.-stipendier i klinisk sygepleje ved henholdsvis Odense og Aarhus Universitetshospital gør det, at jeg er rimelig optimistisk med hensyn til, at vi nu for alvor får gang i den kliniske sygeplejeforskning.''

Gamle mærkesager

Mens forskningen er for de få, understregede Jette Søe, at personlig udvikling og videreuddannelse altid har været et stort ønske for sygeplejersker.

''Sygeplejersker er videbegærlige. Der er ingen tvivl om, at sygeplejersker ønsker al den efteruddannelse, de kan få. Men at det er småt med midlerne fra arbejdsgiverne.''

En skarp bemærkning var der også til de nærmeste samarbejdspartnere på området ledelse. For det hører med til sygeplejens historie gennem de sidste 100 år, at sygeplejerskers ledelse fra starten har været et omstridt punkt.

''Vi kæmper stadig med lægerne om ledelsesposterne i sundhedsvæsenet. Det er en forstokket tankegang, at lægerne nærmest per definition er fødte ledere.

Sygeplejersker skal være ledere på de ledelsesniveauer, hvor sygeplejefaglig indsigt gør en positiv forskel for patientforløbet, eller hvor kerneydelsen fordrer sygeplejefaglig indsigt.

Jeg forventer, at andre faggrupper, der ønsker at indgå i ledelsen af sygehusvæsenet, kan tage et lige så patientorienteret udgangspunkt.''

Nøgleord: Jubilæum, jubilæumsfagdag, uddannelse.

Dansk Sygeplejeråds 100-årsjubilæum: Jubilæumsfagdag