Synspunkt: Sæt skrivebordet på hjul

Sygeplejersker brokker sig tit over at have for lidt tid. Vi kan vinde masser af tid ved at tænke i nye baner.

Rapporten varer typisk 30 minutter om morgenen. Det svarer til en sygeplejerskes arbejde i fem timer, hvis der er 10 ansatte. Hver gruppe bruger måske to gange 15 minutter om dagen på rapport. Det svarer til fem timer. Det er almindeligt, at alle medlemmer i en gruppe skriver i sygeplejejournalen om de patienter, de har været hos i løbet af dagen. Hvis hvert gruppemedlem bruger 15 minutter, svarer det til to en halv time. Dette almindelige rutinearbejde i afdelingen svarer i tid til en sygeplejerskes arbejde i 12,5 time!

Stuegang kan også være en tidsrøver. Alle kender problemet med at gå stuegang med en ny, uerfaren læge. Alle patienter får en grundig stuegang, der som regel udløser en byge af spørgsmål til førstereservelægen efter lægernes konference. Det betyder, at sygeplejersken kan gå stuegang en gang til efter middag.

Sygeplejersken er altid parat til at svare på enhver telefonopringning, uanset om det er patientens nabo eller klinisk kemisk afdeling, der ringer om en blodprøve. Intet emne er for småt eller ligegyldigt til, at sygeplejersken kan beskæftige sig med det.

Sygeplejersken bruger selv telefonen til at kontakte alle dem, der skal i personlig kontakt med en sygeplejerske, for at de kan udføre deres job. Det kan være røntgenafdelingen, der skal lave en undersøgelse, eller ambulatoriet, der skal give en tid til ambulant kontrol. Mange kommuner forlanger også, at det er en sygeplejerske fra sygehuset, der kontakter hjemmeplejen. Det skal også foregå på et helt bestemt tidspunkt, der som regel er ubekvemt for en sygehusafdeling.

Hvad kan man gøre?

Rapporten kan gøres kortere, og personalet kunne selv spørge deres patienter om, hvordan natten er gået. Alle behøver ikke skrive alt, hvad de oplever. Gruppelederen kan samle gruppens observationer og nedfælde dem i dagens skriftlige rapport. Den sparede tid kan bruges hos patienterne og til at informere gruppen om, hvad der er sket på stuegang. Denne stuegang har gruppelederen først gået efter, at lægen har afklaret sine spørgsmål med den ældre kollega. Det er jo næppe nødvendigt at stå ved siden af lægen, mens han eller hun tænker. Den tid, der vindes her, kunne gruppelederen så bruge på at høre, hvad patienterne har lyst til at spørge om til stuegang.

Telefonen passes af sekretæren, som tager imod alle beskeder til sygeplejersken. På den måde vil der stort set ikke være en telefon, der forstyrrer hele formiddagen. Pårørende, der ikke er tæt familie, kan sekretæren bede om at ringe i sygeplejerskens telefontid.

Telefax og elektronisk post kan erstatte langt de fleste af sygeplejens egne opkald. Kun i særlige tilfælde vil personlig kontakt være nødvendig.

Kan det lade sig gøre?

Ja, det kan det let, og det kunne være interessant at tænke videre. Alle rapporter kunne for eksempel holdes stående. Flere japanske firmaer arbejder med dette system for at gøre tidsforbruget mindre. Sygeplejersken kunne have sit kontor på et skrivebord med hjul under. Så var hun parat til at udføre kontorarbejdet for den enkelte patient lige ved siden af patienten. Arbejdet var udført med det samme, og patienten kunne se, at der ikke er langt fra tale til handling. Det ville også afskaffe den bunke af ophobet arbejde på kontoret, som mange sygeplejersker har samlet sig efter en stuegang.

Vi kan på denne måde sløjfe sygeplejerskens kontor, som vi kender det. Der skal være en udkasse på sekretærens kontor, hvor vore bestillinger via telefax kan lægges, og i telefontiden skal der også være en stol til sygeplejersken.

Hvad skal vi bruge al tiden til?

Jeg er ikke ude på at rationalisere arbejdspladser væk. Jeg mener netop, at det er vigtigt at spare en masse af den tid, hvor vi ikke er hos patienterne, og i stedet bruge den til at være hos dem. Det ville gavne den direkte pleje. Der ville pludselig være en masse tid til de sygeplejeopgaver, som tit er ofre for manglende tid. I flæng kan nævnes mundpleje, at mobilisere patienterne og at vejlede i sundere levevis. Mere tid på sygestuerne vil give patienterne mulighed for at opnå større fortrolighed med deres sygeplejerske og på denne måde turde stille nogle af de spørgsmål, de ikke har lyst til at buse ud med til en fortravlet sygeplejerske eller under stuegang.

Sygeplejestuderende ville også få glæde af mere tid i afdelingen. Der kan bruges meget mere tid på at undervise og vejlede. Det vil også gavne sygeplejen. Den nye standard kunne endelig laves færdig, eller den nye velkomstfolder eller projektet med de nye bleer. Der er sikkert andre steder, hvor man kan spare tid.

Hvis 10 sygeplejersker ryger en cigaret hver per vagt svarer det til en sygeplejerskes arbejde i en time og 10 minutter.

Lars Holm er ansat på Intensiv Afdeling, Københavns Amts Sygehus i Gentofte.