Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Faglig kommentar: Family Health Nurse

Skal vi nurses fra fødsel til død og konstant måles i forhold til WHOs værdier, normer og opfattelse af, hvad et sundt og godt liv er? Det er et af de spørgsmål, WHOs fremtidsvision om en ny type sygeplejersker rejser.

Sygeplejersken 1999 nr. 32, s. 33

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Vi starter livet med at have en personlig tilknyttet sundhedsplejerske, og de fleste afslutter livet med en sygeplejerske inden for rækkevidde. I mellemtiden har størstedelen af os kun kontakt med sygeplejersker i forbindelse med sygdom. Kortere eller længerevarende kontakter med personer, man ikke selv har opsøgt, og som man vel derfor også kun i undtagelsestilfælde føler som sin egen. En sygeplejerske er noget, man får tildelt, som det nu passer ind i en vagtplan i et eller andet system.

Sloganet 'Sundhed for alle i år 2000' erved at være passé. Nu skal vi til at tale om 'Sundhed for alle i det 21. århundrede'.'HEALTH21' kalder Verdenssundhedsorganisationen WHO sin nye sundhedspolitiske strategi for den europæiske region. Heri introduceres blandt andet det nye begreb 'family health nurse', en familiesundhedsplejerske, kan man vel oversætte det til. Familiesundhedsplejersken ses som en nøgleperson i 'HEALTH21'-strategien, og sygeplejerskens rolle er langt mere omfattende, end vi kender til i forvejen i Europa.

Familiens sundhedsplejerske

WHOs vision med familiesundhedsplejersken er, at hun skal hjælpe enkeltpersoner og familier med at klare sygdom, kronisk invaliditet eller perioder med stress ved at arbejde en stor del af sin tid i patienternes hjem og med deres familier. Sygeplejersken skal rådgive om livsstil og risikoadfærd, foruden at hun skal hjælpe familien med anliggender af betydning for helbredet. Gennem hurtig opsporing kan sygeplejersken sikre sig, at familiens helbredsmæssige problemer behandles i et tidligt stadium. Med sit kendskab til det offentlige social- og sundhedsvæsen kan sygeplejersken identificere virkningen af socio-økonomiske faktorers indflydelse på familiens helbred og henvise til rette instanser. Sygeplejersken kan lette tidlig udskrivelse fra sygehus ved at sørge for hjemmesygepleje, og de kan optræde som bindeled mellem familien og den praktiserende læge og erstatte den praktiserende læge, når sygeplejerskeekspertise synes mest relevant i forhold til de identificerede problemer. Læs selv mere på WHOs hjemmeside www.who.dk

Sådan nogenlunde forestiller man sig fremtidens familiesundhedsplejerske. Det er noget af en mundfuld. På én gang skræmmende og besnærende. Det må afhænge af, hvordan ideen føres ud i livet.

Familielægen

Skal vi nurses fra fødsel til død og konstant måles i forhold til WHOs værdier, normer og opfattelse af, hvad et godt liv er? Kan jeg forvente, at familiesundhedsplejersken med jævne mellemrum inspicerer mit køleskab, om mine indkøb er tilstrækkeligt fedtfattige, og jeg hverken har maddiker, mug eller listeria i grønsagsskuffen? Vil hun se efter blå mærker på min mand? Hvor vil observationerne blive noteret, og vil familiesundhedsplejersken have indberetningspligt?

Primær sundhedstjeneste har i forvejen gode traditioner med familielægesystemet, selv om det i dag er blevet næsten exceptionelt at få besøg af sin egen læge. Det begræder mange forældre, som selv må ud på landevejene midt om natten med deres feberhede børn. Men vi har det forhold til vores egen doktormand, at vi selv har valgt ham (eller i det mindste accepteret sygesikringens tildeling), og at vi kan få en anden, hvis vi er utilfredse. Vi opsøger selv lægen ved behov og sætter selv grænserne for, hvad han skal have indblik i.

Lægger op til slagsmål

Det er en helt god model, som familiesundhedsplejersken kunne skele til og tilpasse sig. Forskellen må ligge i, at sygeplejersken skal være langt mindre bundet af sin konsultation og komme hjem til folk, hvis de ønsker det. Hun skal nok også indstille sig på, at der kan gå meget lang tid, inden befolkningen overhovedet finder ud af, hvad en familiesundhedsplejerske kan bruges til.

Et andet problem ligger i, hvordan hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker, konsultationssygeplejersker, familiesundhedsplejersker og sygeplejersker, der tager sig af opsøgende hjemmebesøg hos gamle, finder frem til et gnidningsfrit samarbejde. Det kan ikke være meningen, at familiesundhedsplejersken skal drukne i pilleophældning og skinnebenssår, på den anden side skal hun også hjælpe familien med anliggender af betydning for helbredet. Hvis familiesundhedsplejersken kun agter at tage sig af rådgivning og sundhedsvejledning og ikke skal foretage sig noget, man ikke kan bære ring til, kan jeg meget vel forestille mig, at hjemmesygeplejerskerne føler sig degraderet til kun at skulle udføre rutinearbejde og smudsigt arbejde. Med alle de forskelligartede funktioner og stillingsbetegnelser, der florerer i sygeplejen, kan man forudse nogle gevaldige slagsmål. Patient-læge-forholdet risikerer også at blive plumret, hvis den opfattelse breder sig, at spørgsmål vedrørende sundhed og livsstil er sygeplejerskens gebet, mens lægen holder sig til sygdomsbehandling.

Forvaltet godt, kan begrebet familiesundhedsplejerske måske ende som en frugtbar nyskabelse.

For mig at se ligger den virkelige nyskabelse i, at folk selv får mulighed for at vælge deres sygeplejerske. Måske var det der, man skulle begynde for at få befolkningen til at interessere sig for sygeplejerskeekspertise.