Resumeer af international forskning

KONFERENCE OM SPECIALUDDANNELSER I SYGEPLEJE

ONCC Research Committee and Executive Staff. Report of a State-of-the-Knowledge Conference on U.S. Nursing Certification. Image 1999;31(1): 51­5.

Repræsentanter fra 24 organisationer for specialuddannede sygeplejersker deltog i en tre dages konference, hvis formål var at etablere konsensus og at udforme anbefalinger om den nyeste viden om amerikanske specialuddannelser i sygepleje. Konferencen var arrangeret af Oncology Nursing Certification Corporation (ONCC), som tager sig af uddannelse og certificering af specialuddannede sygeplejersker i onkologi.

Gennem formelle præsentationer og arbejde i små grupper identificerede deltagerne problem- og konsensusområder og fremlagde strategier til løsning af problemerne. Der blev identificeret problemer, som stiller krav til fremadrettede beslutninger og løsningsmodeller i de organisationer, der har ansvar for specialuddannelser. Problemer, der ikke blev løst, var blandt andet manglende standardisering af grundlæggende certificeringsprocedurer, metoder til at måle kompetence og spørgsmålet om forholdet mellem specialuddannelse og patientresultater. Udvikling af et forskningsråd på tværs af specialer blev foreslået og er siden oprettet sammen med American Nurses Credentialing Center, der udsteder beviser for nationale sygeplejeeksaminer.

Konferencen var en god måde at forene de forskellige specialer i sygepleje på. Det har høj prioritet at validere betydningen af specialuddannelser i forhold til patientresultater. Indtil det kan bevises, at det gør en forskel at have specialuddannede sygeplejersker, vil det være vanskeligt at overbevise arbejdsgivere og betalere om, at specialuddannelser bør være et krav på arbejdsstedet. 

Af Ingrid Egerod, forskningsmedarbejder, cand.cur.

EVIDENSBASERET SYGEPLEJE 

French P. The development of evidence-based nursing. J Adv Nurs 1999;29:72­8.

Journal of Advanced Nursing indeholder artikler med forskningsresultater, andre med praktiske og teoretiske overvejelser. Frenchs artikel om udvikling af evidensbaseret sygepleje tilhører den sidstnævnte kategori. Den er interessant af flere årsager.

For det første skelnes der mellem evidensbaseret medicin og evidensbaseret sygepleje og mellem forskningsbaseret og evidensbaseret praksis. Det sidstnævnte er kvalitetssikring snarere end forskning. For det andet diskuteres, hvorfor den voksende mængde forskningsresultater ikke bliver brugt i praksis. Har forsknings- og udviklingsprojekter betydning? Hvorfor skal man blive ved med at forske og udvikle sygeplejen, når resultaterne ikke påvirker praksis? Forfatteren mener, at manglende implementering af resultater skyldes, at sygeplejersker ikke har kendskab til, ikke forstår, ikke tror på eller ­ meget interessant ­ ikke må bruge forskning i praksis. For det tredje præsenteres et undervisningsprogram, som belyses med tre eksempler: Kateterpleje, effekten af undervisning for hjertepatienter og pleje ved perinatale dødsfald. Det fjerde og mest interessante er forfatterens bud på forbedret implementering. Han fremhæver det nødvendige i, at alle er parate til at ændre praksis, før projektet iværksættes. Hvis man på afdelingen fra starten forpligter sig til at følge det evidensbaserede projekts resultater, er der store potentialer i denne form for praksis til gavn for patienten.

Ovenstående fire perspektiver gør denne artikel særdeles brugbar i den aktuelle diskussion om indførelse af evidensbaseret praksis på danske hospitaler. 

Af Elisabeth Hall, cand.cur., ph.d.-stud., afdelingslærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet.

FORSNÆVRING AF TRAKEALTUBE VED LUKKET SUGESYSTEM

Glass C, Grap MJ, Sessler CN. Endotracheal Tube Narrowing After Closed-System Suctioning: Prevalence and Risk Factors. Am J Crit Care 1999;8(2):93­100.

Der eksisterer kun få data om opbygning af sekret inden i trakealtuber blandt intensivpatienter, behandlet med lukket trakealt sugesystem. Formålet med undersøgelsen var at beskrive forekomst, udbredelse og fordeling af trakealtuber, forsnævret af sekretaflejringer, for at kunne identificere medvirkende årsager til problemet.

40 trakealtuber blev undersøgt inden for fire timer efter ekstubation efter mindst 72 timers brug. Data om patienters vægt, væskebalance, fugtertemperatur og sygeplejerskers beskrivelse af sekreter i løbet af de tre foregående dage inden ekstubation blev registreret. Sekretrester i tube blev vejet. For hver centimeter af tuben blev aflejringen beskrevet og forsnævringen målt til nærmeste halve millimeter.

Den gennemsnitlige intubationstid var 6,6 dage. To tuber havde ingen aflejring. Gennemsnitlig tykkelse af aflejring var 0,64 millimeter, gennemsnitlig største tykkelse var to millimeter (spredning fra 0-5 millimeter), og gennemsnitsvægt var 1,16 gram. Hele tuben blev udsat for aflejring med størst forsnævring ved 6-9 og 13-14 centimeter mærker. Intubationstiden korrelerede med den gennemsnitlige største tykkelse af aflejring (r = 0,38, P = 0,02), gennemsnitlige tykkelse af aflejring i hele tuben (r = 0,48, P = 0,002) og gennemsnitlige vægt af aflejring (r = 0,38, P = 0,02).

Konklusionen var, at trakealtuber bliver markant forsnævrede af sekretaflejringer ved det lukkede sugesystem. Intubationstiden, men hverken tubestørrelse eller sekretmængde, havde indflydelse på graden af forsnævring. 

Af Ingrid Egerod, forskningsmedarbejder, cand.cur.

HVORNÅR ER DYSPNØ UBEHAGET VÆRD, NÅR MAN HAR EMFYSEM?

Knebel A, Leidy NK, Sherman S. When is the Dyspnea Worth It? Understanding Functional Performance in People with Alpha-1 Antitrypsin Deficiency. Image 1998;30(4):339­43.

I USA har én ud af 1670-3500 personer alvorlig alfa-1 antitrypsinmangel, som kan udvikle sig til debiliterende emfysem i løbet af 30-60 års alderen.

33 patienter (heraf 21 mænd) med gennemsnitsalder på 47 år (SD = 7) med alvorlig alfa-1 antitrypsinmangel blev undersøgt med det formål at undersøge, hvorledes mennesker med emfysem på grund af denne mangel fungerer i det daglige. Data blev indsamlet i 1993-1996.

Undersøgelsen havde et eksplorativt design. Aktiviteter, der af patienter blev identificeret som væsentlige på en subskala for dyspnø (fra Chronic Respiratory Disease Questionnaire), blev kategoriseret og tolket inden for en referenceramme om integritet, for eksempel relateret til effektivitet eller samhørighed. Patienterne identificerede over 25 aktiviteter. Effektivitetsaktiviteter som at vaske sig (bade) blev hyppigst identificeret (78 procent). Samhørighedsaktiviteter som at lege med børn blev sjældnere nævnt (22 procent), men blev rangordnet som mere betydningsfulde. To patienter gennemgik indholdet i referencerammen og understøttede indholdsvaliditeten.

Resultatet giver indsigt i de aktiviteter, som patienter med emfysem vælger at udføre, og i hvilke faktorer, der har indflydelse på beslutningen om at 'dyspnø er ubehaget værd'. Identifikation af de aktiviteter, personer med alfa-1 antitrypsinmangel vælger at udføre, og forståelse for, hvorfor disse aktiviteter har betydning, kan være styrende for de interventioner, der hjælper patienter med at bevare en følelse af integritet.

Af Ingrid Egerod, forskningsmedarbejder, cand.cur.

KØNSFORSKELLE I ANVENDELSE AF INTERNETBASEREDE STØTTEGRUPPER

Klemme P, Hurst M, Dearholt SL, Trone SR. Cyber Solace ­ Gender Differences on Internet Cancer Support Groups. Comp in Nurs 1999; 17(2): 65-72.

Internet har stigende betydning som kommunikationsmedium for støttegrupper for kræftpatienter, et alternativ til traditionelle støttegrupper. Undersøgelsen gik ud på at bestemme, om det, der tales om (responskategorier) i de Internetbaserede støttegrupper, skiller sig ud, når hovedparten af deltagerne er af det samme køn, og om responskategorierne i kønsspecifikke grupper er anderledes end i kønsblandede grupper.

Støttegrupper for prostata, bryst og blandede grupper blev analyseret med fokus på fire kategorier: Informationgivning/søgning, opmuntring/støtte, personlige meninger og personlige erfaringer. Kategorierne dækker cirka 80 procent af det, der tales om i grupperne.

Informationgivning/søgning er største kategori i prostatastøttegrupperne. Personlige erfaringer er største kategori i bryststøttegrupperne. De mandlige deltagere gav mere end dobbelt så hyppigt information som kvinderne. Kvinderne gav mere end dobbelt så hyppigt opmuntring og støtte. En kategori for bønner i de blandede grupper, kunne ikke findes i de rene grupper. En aktivisme-kategori i prostatagrupperne blev forklaret med, at der i de mandlige grupper blev udtrykt behov for at gøre omverdenen opmærksom på deres problemer. Der blev desuden fundet en lille humor-kategori i alle grupper. Den statistiske bearbejdning viser en statistisk forskel mellem de kønsrene og de blandede gruppers samtalekategorier.

Da Internetbaserede støttegrupper er ved at være alment tilgængelige, mener forskergruppen bag undersøgelsen, at sygeplejersker bør have øget fokus på denne aktivitet, da viden om og analyser af, hvad der tales om i grupperne, kan give værdifuld information om de problemer, specifikke patientgrupper taler om indbyrdes. Forskerne opfordrer til tilsvarende undersøgelser af kategorier som depression, livskvalitet og overlevelsestid.

Af Raymond Kolbæk, sygeplejelærer, cand.cur.