Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Synspunkt: Refleksion giver bedre sygepleje

Faglige kvalifikationer styrkes, hvis sygeplejestuderende reflekterer over, hvad de oplever under uddannelsen. Begrebet refleksion diskuteres ofte inden for sygeplejen, specielt blandt de sygeplejestuderende og de nyuddannede sygeplejersker. Vi har igennem uddannelsen lært, at vi skal reflektere over den sygepleje, vi udfører, for at øge vores handlekompetence.

Sygeplejersken 1999 nr. 33, s. 28

Af:

Sissel Møhring-Andersen, sygeplejerske

Der står i Evalueringsrapporten 1996, 'Evaluering af sygeplejerske uddannelsen', at et vigtigt formål med praktikken er at indlære konkrete færdigheder på baggrund af refleksion, hvilket er karakteristisk og altafgørende for praktikken. Mange studerende har dog ofte lange perioder i praktikken hvor de udfører sygepleje uden at snakke med en sygeplejerske om deres handlinger.

Min medstuderende og jeg diskuterede ofte begrebet refleksion i løbet af vores sidste praktik. Hvad ville det sige at reflektere, og hvad ville det betyde for den studerende, hvis hun ikke reflekterede regelmæssigt over den sygepleje, hun udførte. Emnet blev desuden omtalt meget ude i praktikken, og vi skulle snart selv ud og fungere som sygeplejersker og dermed også som kontaktsygeplejersker.

Vi oplevede hurtigt, at det, der opleves i praktikken, først bliver meningsfuldt, når den studerende får sat ord på sine handlinger. De tanker, vi siger højt eller skriver ned, og som dermed bliver artikuleret, skiller sig ud fra de, som ikke formuleres. De ikke artikulerede tanker har et flygtigt præg og er socialt set uforpligtende. Den studerendes erfaringer skal sprogliggøres og diskuteres med andre for at blive genstand for bevidst refleksion. En aktiv brug af sproget, både mundtligt og skriftligt, fører til en stimulering af tankevirksomheden og af indlæringen.

Den studerende skal fjerne et centralt venekateter på en patient. Hvis den studerende udfører denne handling uden at reflektere, det vil sige uden at forklare en sygeplejerske, hvorfor hun netop gør det på den måde, hun gør, vil hun i en lignende situation på et senere tidspunkt ikke kunne genkalde sig den erfaring, hun har gjort sig. Handlingen vil forblive en enkeltepisode i hukommelsen.

At arbejde i praksis indebærer at anvende teori, men også at forholde sig kritisk til den. Hvis den studerende ikke får reflekteret over den udførte sygepleje, vil hun få svært ved at koble teori og praksis sammen til en meningsfuld helhed. Den implicitte viden læres gennem refleksion.

Dagbog og samtale

At være kontaktsygeplejerske stiller store krav til sygeplejersken som rollemodel. Sygeplejersken har en forpligtelse og et medansvar for den studerendes indlæring. Omvendt skal den studerende også tage ansvar for sin egen indlæring og uddannelse. For at refleksionen skal blive udbytterig, er det nødvendigt, at der er sygeplejersker, der tager sig tid til at snakke og hjælpe den studerende med at reflektere.

Min medstuderende og jeg skrev begge dagbog i vores sidste praktik, noget, vi selv havde lyst til at gøre. Før vi læste litteratur til vores eksamensopgave vidste vi dog ikke, hvor meget det betød for vores indlæring og forståelse af sygeplejen at skrive vores handlinger og tanker ned på papir.

Der var meget stor forskel i brugen af en dagbog blandt de studerende. Der er flere forskellige måder at skrive på, og ikke alle er ensbetydende med, at vi reflekterer. Nogle skrev helt ureflekterede hændelser fra praktikstedet, andre fokuserede på egne følelser og reaktioner i forbindelse med plejeopgaver. Nogle skrev mere eller mindre faktaviden af fra lærebøger, og andre vendte situationer fra praksis og fik derigennem sat nye perspektiver på situationen.

Jeg ved, at der er mange studerende, der skriver dagbog. Jeg ved også, at der er mange sygeplejersker, der læser i disse dagbøger, men der er også mange, der ikke gør. Jeg mener, at det er vigtigt, at der bliver arbejdet mere med disse dagbøger både fra den studerendes side, men også fra sygeplejerskens side. At skrive regelmæssigt i dagbogen er specielt vigtigt på afdelinger, hvor der ikke er tid til regelmæssige samtaler mellem den studerende og personalet.

Nogle studerende har brug for tid og hjælp til at reflektere skriftligt. Emner og oplevelser, den studerende har nedskrevet, skal tages op sammen med en sygeplejerske for at videreudvikle refleksionsprocessen. Det er vigtigt, at sygeplejersken stiller spørgsmål til den udførte sygepleje og de tanker, den studerende har gjort sig. En dagbog er derfor et godt holdepunkt på en travl afdeling. Den studerende får, mens hun skriver, gjort sig nogle tanker om handlinger, hun har udført. Ved hjælp af sygeplejerskens spørgsmål får den studerende mulighed for at sætte teori på praksis. Et simpelt spørgsmål som 'hvad har du lært' kan gøre den studerende bevidst om, hvilken indsigt hun har fået, og derved kan hun nemmere anvende denne indsigt i nye situationer.

I praksis bliver den studerende deltager og vidne til hændelser, som har stor betydning for hende. Bevidstgørelse, ansvarliggørelse og forpligtelse til handling får bedre vilkår i et miljø, der opfordrer til refleksion. I refleksion over en hændelse formulerer den studerende nye tanker, som gør, at hændelsen bliver til en ny erfaring. I situationen, hvor den studerende fjerner et centralt venekateter på en patient, får patientens angst for at få dette fjernet måske den studerende til at reflektere over betydningen af vejledning og information til indlagte patienter. Gennem erfaring og refleksion skaber den studerende en mening og helhed.

Ved hjælp af et regelmæssigt brug af en dagbog og samtale med en sygeplejerske over det, den studerende har skrevet, hendes tanker og handlinger, og over oplevelser i her og nu-situationer, kan refleksionsprocessen udvikles og give den studerende en større handlekompetence.

Refleksion er ikke et modebegreb, men et vigtigt instrument for sygeplejersken. Vi ved, at jo oftere den studerende reflekterer over udførte sygeplejehandlinger, jo mere udvikles hendes handlekompetence. Det er vigtigt, at den studerende bliver opfordret til at reflektere for derigennem at udvikle selvstændighed og faglig dygtighed. Friheden til at tænke selv, træffe beslutninger og vælge fremtidige mål må indgå i hendes handlinger. Handlingerne bliver da et resultat af den studerendes refleksion og meninger. Derfor som studerende, lav en dagbog og brug den, og som sygeplejerske, læs og kommenter de studerendes dagbøger!

Sissel Møhring-Andersen er uddannet som sygeplejerske fra Herlev Sygeplejeskole oktober 1998 og bor for tiden i USA.