Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Uetisk udvisning

Danske politikere tager kraftigt afstand fra myndighedernes behandling af den 18-årige alvorligt syge palæstinenser, Bilal Chehade Shabib. Det Radikale Venstre og partier i oppositionen vil nu kæmpe for, at syge asylsøgere som et minimum får midlertidig opholdstilladelse, mens de er under behandling.

Sygeplejersken 1999 nr. 33, s. 12-13

Af:

Anne Lea Landsted, journalist

Alvorligt syge asylsøgere bør have midlertidig opholdstilladelse, så længe de er under behandling i Danmark.

Det mener venstrepolitikeren og præsten Tove Fergo. Hun bakkes op af Jørgen Estrup fra Det Radikale Venstre og Peter Duetoft fra CentrumDemokraterne.

Forslaget falder efter Sygeplejerskens (32/99) omtale af den 18-årige palæstinenser Bilal Chehade Shabib, som indenrigsminister Thorkild Simonsen har besluttet at udvise midt i et højt specialiseret behandlingsforløb.

''Bilal er blevet trukket rundt i manegen. Nu er man begyndt på en dyr behandling, så bør man også give lægerne og patienten den nødvendige ro til at gøre arbejdet færdigt. Det andet er uetisk leg med et andet menneske. Sådan kan man simpelt hen ikke opføre sig,'' siger Tove Fergo.

Hun foreslår, at man fremover som led i en kautionsansøgning om indlæggelse vurderer, hvor lang tid en eventuel behandling vil tage, og så giver asylsøgeren midlertidigt ophold i hele behandlingsperioden.

Spørgsmål til ministeren

18-årige Bilal Chehade Shabib er lam fra lænden. Han kom til Danmark i efteråret 1997 med dybe siddesår og alvorlige urinvejsproblemer. Han er blevet opereret flere gange, og lægerne på Rigshospitalet skønner, at han skal igennem mindst en yderligere operation. Ifølge lægerne er hans tilstand så alvorlig, at han i årene fremover skal holdes under opsyn på ''et højt specialiseret tværfagligt niveau.''

Indenrigsminister Thorkild Simonsen har personligt været inde i sagen, men fastholder trods lægernes advarsler, at Bilal Chehade Shabib skal udvises. Blandt andet under henvisning til, at han har mulighed for at få tilstrækkelig lægehjælp i Libanon.

Ifølge Sygeplejerskens oplysninger må de palæstinensiske hospitaler ofte afvise patienter, fordi de ikke kan tilbyde den nødvendige behandling.

Tove Fergo vil gerne vide, hvor ministeren har de oplysninger fra. Ifølge Sygeplejerskens oplysninger har Bilal Chehade Shabib nemlig ikke mulighed for at få samme behandling i Libanon. Tværtimod advarer FN mod, at man sender Bilal Chehade Shabib tilbage, før han er helt rask.

Tove Fergo vil også gerne have at vide, på hvilke punkter Bilal Chehade Shabibs sag adskiller sig fra de sager, der hidtil er blevet afgjort med en humanitær opholdstilladelse. Blandt andet fik en armensk statsborger asyl i februar i år, fordi man ikke kunne tilbyde samme behandling i Armenien.

Jørgen Estrup fra Det Radikale Venstre er også rystet over Sygeplejerskens historie.

''Det er urimeligt og umenneskeligt. Vi kan simpelt hen ikke bære den type sager. Vi risikerer at tvinge læger til at bryde lægeløftet. Det er helt i strid med vores humanitære ånd.''

''Hvis der er tilstrækkelig lægelig dokumentation, og det er der jo i denne sag, så bør man sætte sagen i bero, til behandlingen er overstået, eller give en humanitær opholdstilladelse. Det er et helt urimeligt at presse folk på den måde. Det burde være en selvfølge, at man ikke sender syge folk ud af landet.''

Tør ikke møde til kontrol

Ebbe Munk-Andersen er cheflæge i Dansk Røde Kors. Han er samtidig lægefaglig rådgiver for Udlændingestyrelsen. Hvis en overlæge på for eksempel Rigshospitalet

Side 13

anbefaler operation, er det Ebbe Munk-Andersen og hans stab af læger, der sender ansøgningen om kaution videre til Udlændingestyrelsen.

''Som regel følger Udlændingestyrelsen vores anbefalinger, medmindre der er tale om akutte kriser i forbindelse med udvisningssager. Her har vi været ude for, at myndighederne har tilsidesat de lægefaglige vurderinger.''

''Som læge er man bundet af lægeløftet. Det kan man ikke sætte sig ud over. Hvis vi mener, at en patient skal behandles, så indstiller vi ham til behandling. På den måde kører det lægelige system som en kværn, indtil asylsøgeren er udvist,'' siger Ebbe Munk-Andersen.

Den Almindelige Danske Lægeforening har aftalt en række møder med myndighederne for at få slået fast, at lægefaglige vurderinger altid skal følges i udvisningssager. Til gengæld blander lægeforeningen sig ikke i, hvorvidt en person skal have asyl eller ej.

''Hvis en læge vurderer, at det er nødvendigt at gennemføre en behandling af hensyn til patienten, så skal det råd følges,'' siger formanden for Lægeforeningen, Jesper Poulsen.

For et par måneder siden blev en 18-årig iraner med akut behov for psykiatrisk hjælp udvist af Danmark. I dag er der ingen, der ved, hvor han er.

I sagen om den 18-årige Bilal vurderer en overlæge, at hans liv og helbred er i fare, hvis han bliver sendt tilbage til Libanon. Alligevel fastholder indenrigsministeren, at Bilal skal udvises.

Bilal Chehade Shabib føler sig som et jaget dyr. Han er udvist, men har endnu ikke forladt Danmark. Han er bange og tør ikke møde til kontrol på Rigshospitalet af frygt for at blive hentet af politiet.

''Jo det påvirker mig meget. Jeg er bange. Nogle gange har jeg svært ved at sove om natten. Jeg er bange for at dø og bange for, hvad der skal ske, hvis jeg bliver vist ud.''

Bilals næste kontrol er på Rigshospitalet om to uger. Der er endnu ikke sat dato på den næste operation.

Nøgleord: Kaution, lægeløfte, opholdstilladelse.

Billedtekst
Formanden for Lægeforeningen, Jesper Poulsen, mener, at lægefaglige vurderinger skal følges ­ også i udvisningssager.Bilal Chehade Shabib.

Læs også - Tema: Libanon

Livsfarlig udvisning                  

Bilals historie                 

Døden er en del af hverdagen